Formueplejes 3 udviklingsfaser

Formuepleje har udviklet sig fra at være to investeringsentusiasters markante idéer om den rigtige måde at investere på til en i dag stor virksomhed med over 50 ansatte og mere end 40 milliarder kroner under forvaltning. Formuepleje har hele tiden lært af sine successer og fejl. I dag kan vi se tilbage på de tre faser, der har skabt Formuepleje, sådan som virksomheden ser ud i dag.

Der var gang i den i midt firserne. Poul Schlüter var statsminister for en succesfuld firkløverregering, der formåede at lægge devalueringstiden bag sig ved at gennemføre fastkurspolitikken. Renterne og inflationen faldt, aktierne og boligpriserne steg. Fastkurspolitikken åbnede for, at kapitalbevægelserne blev liberaliseret, og dermed blev det muligt at låne billige penge i udenlandsk valuta samt at investere i udenlandske aktier og obligationer. Der var rødglødende aktivitet hos banker og børsmæglere, hvor der blev lånt penge i udlandet og investeret i udenlandske værdipapirer og valuta.

I Aarhus sad Erik Møller og Claus Hommelhoff og ville gøre det anderledes. På deres måde. De så, hvordan investorerne handlede deres penge væk i kurtager og kursskæring, så uanset om det gik op eller ned, tjente banker og børsmæglere penge - mange penge. Det, syntes de ikke, var rimeligt.

Kunder skulle være medinvestorer
"Der var tryk på dengang. Og Erik og jeg oplevede, hvordan private investorer købte og solgte værdipapirer med høj hastighed og blev fattigere og fattigere, mens banker og børsmæglere tjente buler af penge på kurtager og kursskæring. Det, syntes vi, burde kunne gøres anderledes, så det gjorde vi," siger stifter og senior formuerådgiver Claus Hommelhoff, der i dag stadig er rådgiver for Formueplejes største kunder.

Erik og Claus' ide var at lave et investeringskoncept, hvor de investerede sammen med kunderne og selv tjente penge, når kunderne også tjente penge. Den dag i dag er det en helt central kerneværdi i Formuepleje, at vi betragter kunderne som medinvestorer, og at Formuepleje ikke har indtjening fra transaktioner, kurtager, kursskæring, rentemarginal med mere. Derimod får vi resultathonorar, så når investorerne i Formuepleje tjener penge via vores investeringsløsninger, så gør Formueplejekoncernen det også.

Fase 1:1986 - 1994
Investeringsselskabet Formuepleje Safe blev først etableret i maj 1988, men allerede to år før blev investeringsselskaberne Planinvest-Århus og Planinvest-Odense oprettet og markedsført. Dengang blev der investeret i terminsforrentninger med gode afkast til investorer. I maj 1988 oprettedes Plan-Safe A/S, der senere ændrede navn til Formuepleje Safe A/S. Helt fra begyndelsen blev der ligesom i dag investeret i både obligationer og aktier med en moderat gearing. Men hele Formueplejes nuværende investeringskoncept med optimale porteføljer og tagentporteføljeteori kom først til meget senere. I begyndelsen gjaldt det om at hente gode afkast ved at låne billigt i udenlandsk valuta og investere i aktier og i noget så eksotisk som finske, svenske, spanske, italienske og portugisiske obligationer. Det var meget illikvidt, men også ganske afkastgivende.

Graf_3.0

"Det gik rigtig godt fra 1988 og frem til starten af halvfemserne. Blandt andet blev der tjent mange penge på de sydeuropæiske finansmarkeder, som kastede gode afkast fra sig i takt med, at medlemskaberne af EU gav økonomisk fremgang, men i 1992 gik det galt," fortæller Claus Hommelhoff.

Og det gik også galt to år senere i 1994. Begge år faldt Formuepleje Safe cirka 50 procent som følge af rente- og valutauro. Det tabte blev hurtigt vundet tilbage, da aktierne steg markant, og dermed viste strategien med blandede porteføljer sit værd, men i slutningen af 1994 blev investeringsstrategien ændret. Investeringer i illikvide og "eksotiske" obligationer med høj rente og dermed også høj risiko blev fravalgt. Uroen viste helt tydeligt på den hårde måde, at når der investeres for lånte penge, så skal der investeres i meget likvide værdipapirer. Fra 1994 blev der alene investeret i meget likvide danske obligationer og fortsat i likvide globale aktier. Men på grund af den lavere udenlandske rente blev der optaget lån i udenlandsk valuta.

Læringen af de midlertidige kurstab i starten af halvfemserne blev, at Formuepleje oprustede kraftigt på risikostyringen. Som nogle af de første i Danmark indførte Formuepleje risikostyring ud fra "Value at Risk" - en risikostyringstilgang opfundet af J.P Morgan i 1995 - og som netop vandt anerkendelse og blev udbredt ovenpå kriserne i start 90'erne.

Fase 2: 1994 - maj 2009
Der sker mange vigtige ting lige op til det, Formuepleje kalder fase 2, som indledes i 1994, og senere i halvfemserne. Der er markant optur på de finansielle markeder i slutningen af halvfemserne, men i 1999 mente stifter og kapitalforvalter Erik Møller, at især IT-aktierne er overvurderede. Han undlader derfor helt at lade Formueplejeselskaberne være investeret i IT- aktier og investerer blandt andet i danske obligationer i stedet. I foråret 2000 brister IT-boblen, og Formueplejes investorer undgår tab. I 2001 rammer terrorangrebene USA. Det er en uventet hændelse, som heldigvis kun påvirker investeringerne negativt i en kort periode, men mantraet og læren fra 1994 om kun at investere i superlikvide aktier og obligationer viser igen sin styrke og berettigelse.

Det er også i fase 2, at en række nye selskaber, som Merkur, Penta og Pareto bliver etableret, og i 2005 bliver hele konceptet med de nobelprisbelønnede optimale porteføljer med cirka en fjerdedel i aktier og trefjerdedele obligationer sat på skinner sammen med tangentporteføljeteorien, hvor risikoen øges ved låntagning og ikke ved at øge aktieandelen. Ved indgangen til Finanskrisen har Formuepleje det samme grundlæggende koncept som i dag - men med en meget vigtig undtagelse: Lånene var i udenlandsk valuta, især schweizerfranc. Det viste sig at være en fejl.

Fase 3: maj 2009 til nu
Finanskrisen rammer Formueleje hårdt på alle tre investeringsben. Aktierne falder over 40 procent fra efteråret 2008 og frem til marts 2009. Obligationskurserne rasler ned. Samtidig stiger kursen på schweizerfranc og øger dermed gælden i de gearede Formueplejeselskaber.

Formuepleje har investeret i meget likvide aktier og obligationer. Det viser sig igen at være en rigtig beslutning. På trods af den højspændte krisestemning og en næsten total nedsmeltning af finansmarkerne er det muligt at sælge ud af de globale aktier og danske realkreditobligationer for at bevare soliditeten og dermed undgå, at de långivende banker tvangsrealiserer aktiverne i de hårdest ramte selskaber, Epikur og Penta.

Efteråret og vinteren 2008/09 er ubetinget den hårdeste periode i Formueplejes historie - både for de ansatte, men især også for investorerne, der må se deres værdier falde markant.

Indre værdi i det mest risikofyldte selskab, Penta, falder knap 87 procent fra toppen i sommeren 2007 og frem til marts 2009. Kursfaldene og udsvingene på fondsbørsen er endnu mere dramatiske.

Her cirka fem år senere har alle porteføljer indhentet det tabte med undtagelse af Epikur og Penta, der stadig skal stige henholdsvis 32 og 62 procent for at nå fordums højder (beregnet den 8.1.14).

Ændring af lånevaluta
Formuepleje havde i årene op til finanskrisen lånt mange milliarder kroner i schweizerfranc, fordi renten var lavere end den danske. Den lave lånerente bidrog godt til afkastet, men finanskrisen viste med al uønskelig tydelighed, at der ikke er nogen gratis måltider på finansmarkederne, og at prisen på en ekstra lav rente er kursrisiko. Finanskrisen skabte usikkerhed, og da schweizerfrancen er en såkaldt flugtvaluta, som frygtsomme investorer i krisetider opkøber i store lunser, steg schweizerfrancen kraftigt. På meget kort tid steg kursen cirka 20 procent og øgede dermed gælden i de gearede Formueplejeselskaber tilsvarende. Den stigende gæld betød, at Formuepleje måtte sælge ud af aktier og obligationer for at bevare egenkapitalen, og det skete endda i markederne, hvor kurserne på aktier og obligationer faldt med tocifrede procenter. Heldigvis fik Formuepleje lukket lånene i Schweizerfranc ned, langt før kursen toppede, men til trods for det, var kursfaldene indtrådt.

Den perfekte storm
Det stod klart, at den perfekte storm på finansmarkederne, hvor gælden steg og aktiverne faldt, gav anledning til selvransagelse og refleksion om robustheden i Formueplejes investeringskoncept. Løsningen lå heldigvis lige for. Valutakursrisikoen på lånesiden måtte elimineres, og det blev gjort ved i løbet af nogle måneder at omlægge lånene til danske kroner og euro. Denne regel er nu skrevet ind i prospekter og arbejdsgange. I dag har Formueplejes investeringsløsninger stadig valutakursrisici, men det er kun på aktieporteføljen, hvor der er mulighed for at imødegå risikoen med valutaafdækningsinstrumenter.

"Formuepleje forholder sig altid meget dynamisk til udviklingen på finansmarkederne. Det blev klart efter finanskrisen, at lån i andet end danske kroner og euro var en for stor en risiko. Den fejl er rettet. Det betyder, at det, vi kalder "Formuepleje 3.0." aktuelt står stærkt rustet til at møde de udfordringer, som fremtiden vil byde os," siger administrerende direktør i Formueplejekoncernen, Niels B. Thuesen.

Værdierne altid i centrum
De seneste to år er der sket en yderligere professionalisering af Formuepleje, der blev aktualiseret, da direktør og stifter Erik Møller alt for tidligt afgik ved døden efter længere tids sygdom i sommeren 2012. Fra at være en ejerledet virksomhed har Formuepleje de seneste to år udviklet sig til en professionelt ledet virksomhed. Men Formuepleje holder fast i værdierne. Målet er at bevare og øge investorernes formuer. Det gør Formuepleje ved benhård risikostyring og ved have sammenfaldende interesser med investorerne. Vi er omhyggelige med at tage de rigtige investeringsbeslutninger, og vi har ikke indtjening fra transaktioner, kurtager, kursskæring, rentemarginal og så videre. Disse værdier har Formuepleje haft siden 1986, og det bliver der ikke lavet om på.

Formuepleje 4.0. er på vej
"Formuepleje og vores investorer står her ved indgangen til 2014 på et stærkt og gennemprøvet fundament, der har bestået den sværeste test af alle - tiden. Men vi stiller os ikke tilfredse. Investeringskomiteen og kapitalforvalterne har benhårdt fokus på fortsat at levere attraktive risikojusterede afkast. Formuepleje 3.0. er i drift og kører, men vi har allerede øjnene rettet mod Formuepleje 4.0.," siger Niels B. Thuesen.

Næste fase er under forberedelse. I sommer ansatte Formuepleje erhvervsPhD Jesper Bo Pedersen, der i tæt samarbejde med Aarhus Universitet og Formueplejes investeringsdirektør Leif Hasager, skal udvikle Danmarks mest avancerede risikostyringsværktøj.

"Succesfuld investering handler om at kunne styre risikoen meget præcist. Formuepleje skal både holde øje med aktier, obligationer og funding. Tre meget dynamiske faktorer, der hver for sig og til sammen arbejder for at levere risiko og afkast til investorerne. Når det gøres rigtigt, opnås høje risikojusterede afkast. Formuepleje har allerede godt styr på risikoen, men vores ambition rækker videre. For at Formuepleje kan blive ved med at levere højt og attraktivt risikojusteret afkast i mere og mere komplekse finansmarkeder, skal investorerne have gavn af de bedste og mest avancerede investeringsmodeller. Det arbejde er i fuld gang og vil blive implementeret løbende over de kommende år," siger Niels B. Thuesen.

Overgangen til Formuepleje 4.0. er ikke som de andre faseskift udløst af kriser, der blotlagde svagheder. Det er udløst af fremsynethed og rettidig omhu og et stærkt ønske om at være på forkant med den stadig mere komplekse udvikling på de finansielle markeder, understreger Niels B. Thuesen.