Få styr på testamentet

Det er vigtigt at få styr på arveforholdene i god tid. Det kan nemlig få store konsekvenser for de efterladte, hvis man lader være. I samarbejde med Holst Advokater bringer vi her fem gode råd til, hvad man blandt andet skal overveje i forbindelse med sine arveforhold.

Tv-serien Arvingerne på DR1 har for alvor sat fokus på arv og testamente, og advokatfirmaer over hele landet rapporterer om stor aktivitet. Formuepleje har talt med advokat og arvekspert Grethe Opstrup fra Holst Advokater, som har fem gode råd til løsningerne på aktuelle problemstillinger, hvor det er anbefalelsesværdigt at få oprettet et testamente.

1. Ikke tilfreds med standardløsning
Når et menneske dør, afhænger fordelingen af arven ifølge loven af personens familieforhold. For eksempel: En mand og en kvinde er gift. De har ingen ægtepagt om særeje, og derfor har de formuefællesskab. Derudover har de tre særbørn hver.

Hvis en af dem dør - lad os sige manden - bliver boet gjort op, og parterne får en halvdel hver (boslod). Men fordi de var gift, arver hustruen også halvdelen af mandens boslod, og derfor ender hun med tre fjerdedele af boet. Den resterende fjerdedel er legal arv og fordeles ligeligt mellem mandens særbørn.

Men ifølge Grethe Opstrup, som er advokat med speciale i privatret, er der god grund til at tage aktivt stilling til, hvad der skal ske med ens formue, når man engang er borte. Opretter man et testamente, har man nemlig mulighed for selv at testere over 75 procent af arven (friarven). Dermed kan man dirigere den hen, hvor man ønsker det, og det kan for eksempel være en fordel, hvis arven er en erhvervsvirksomhed:

"Hvis man har tre børn, men kun ønsker, at det ene barn skal videreføre virksomheden, kan man vælge at dele virksomheden, så alle børnene får en tredjedel hver. Det barn, der skal føre virksomheden videre, udbetaler så to tredjedele til sine søskende, så de får deres arv kontant. Men arveladeren kan også vælge, at to af børnene skal arve så lidt som muligt - altså kun en tredjedel af tvangsarven hver. Det kan være med til at lette generationsskiftet, for på den måde behøver arvingen til virksomheden kun betale to tolvtedele til sine søskende for at købe dem ud," fortæller Grethe Opstrup.

2. Tag stilling - og skriv det ned
"Kort sagt: Hvis man vil ændre på den fordeling, som loven har lavet, så skal man oprette et testamente," siger Grethe Opstrup, som før har oplevet, at voksne børn føler sig forbigået, fordi de ikke har fået del i den arv eller de ting, som deres forældre havde tiltænkt dem.

"Når nogen først er død eller er blevet senile, er der ikke noget at gøre. Man kan ikke bare komme og sige, at det var noget andet, der var meningen, for når det ikke står nogen steder, er det altid loven, der gælder," forklarer hun.

Derfor mener hun heller ikke, at det nogensinde er for tidligt at lave et testamente.

"Nogle tror, at de er udødelige, eller at de nærmest skriver under på deres egen dødsattest, hvis de laver et testamente. Men vi kan jo også alle sammen blive slået ihjel i et færdselsuheld, og så er det altså for sent," fortæller hun og anbefaler desuden, at man kigger sit testamente igennem hvert femte år.

Medmindre man har gjort det uigenkaldeligt, har man nemlig altid mulighed for at rette testamentet til og tilpasse det nye situationer og forhold.

To gyldige testamentetyper
Der findes to måder, man kan oprette gyldige testamenter på. Den ene er ved at lave et notartestamente, hvor man underskriver testamentet i to eksemplarer i overværelse af notaren. Herefter gemmer notaren det ene eksemplar og indberetter til Centralregistret for Testamenter, at den pågældende person har oprettet et testamente.

Den anden mulighed er at oprette et vidnetestamente, som to vidner skal skrive under på, men denne type testamente er meget omstændelig at udarbejde og bliver ikke registreret nogen steder.

"Hvis man overhovedet har mulighed for det, skal man altid oprette et notartestamente. For hvis et vidnetestamente kommer i forkerte hænder, har vi ikke nogen dokumentation. Desuden er det sværere at anfægte et notartestamente og påstå, at det ikke er gyldigt, for notaren har jo skrevet under på, at folk var ved deres fulde fem," siger Grethe Opstrup og tilføjer, at et vidnetestamente for eksempel kan være en god løsning, når folk er alvorligt syge, fordi det kan laves meget hurtigt.

3. Dine, mine og vores børn
"Når almindelige mennesker vælger at lave testamente, handler det tit om at sikre, at den længstlevende får så meget som muligt. Men her skal man passe lidt på. Specielt hvis der er særbørn," siger Grethe Opstrup.

Især i sammenbragte familier kan der nemlig hurtigt opstå problemer, hvis ikke man har sat sig grundigt ind i nogle af lovens mest indviklede paragraffer og nøje overvejet, hvordan arven skal fordeles.

I eksemplet fra før arvede hustruen som sagt 75 procent, og mandens særbørn måtte dele den resterende fjerdedel imellem sig. Hvis vi forestiller os, at enken en dag gifter sig igen, vil hendes nye mand på samme måde arve 75 procent, når hun dør. Hendes særbørn vil så arve den sidste fjerdedel, og dermed står børnene til den første afdøde mand tilbage uden at have fået mere end en tolvtedel hver fra farens bo.

Successionsrækkefølge
For at undgå dette kan man sætte arven ind i en såkaldt successionsrækkefølge. Her kan man bestemme, hvem der så at sige har førsteret til arven, men også hvad der skal ske med arven, når førstearvingen dør.

"Det, man opnår ved at sætte arven ind i en successionsrækkefølge, er, at hvis enken gifter sig igen, så arver nummer to mand ikke det, der er hensat i successionsrækkefølgen, når hun dør. Det indgår heller ikke i bodelingen, hvis det nye par går hen og bliver skilt. På den måde kan man sikre, at arven bliver fordelt på den måde, man helst vil have det, og at der ikke er nogen, som ender med at blive forbigået," forklarer Grethe Opstrup.

Af samme grund kan det også være en god ide, at skrive ind i sit testamente, om det, ens børn skal arve, skal være særeje. Ellers kan man risikere, at børnene kommer til at dele arven med deres ægtefælle, hvis de en dag skal skilles, for også i denne situation bliver boet delt i to.

4. Til døden os skiller
"Vi vil ikke gifte os for pengenes skyld." Grethe Opstrup har hørt den sætning næsten lige så mange gange, som hun har siddet overfor samlevende og opfordret dem til at gifte sig. Men selvom tanken om kærlighed som det bærende fundament i ethvert forhold og ikke mindst ægteskab er romantisk, så er der alt andet lige nogle klare økonomiske fordele ved at sige "ja". For det første arver man automatisk hinanden:

"Samlevende er ikke arvinger efter loven. Der er nogen, der tror, at når man har boet sammen i to år, så arver man hinanden. Det gør man ikke! Hvis man bor sammen uden at være gift, og man ønsker at arve hinanden, så skal man altså oprette testamente," forklarer Grethe Opstrup og tilføjer, at hvis man hverken er gift eller har oprettet testamente, er det udelukkende afdødes legale arvinger - børn, forældre, søskende - der får del i arven.

En anden økonomisk fordel ved at gifte sig er, at ægtefæller ikke skal betale boafgift eller arveafgift, som det hed før i tiden. Netop boafgiften har stor betydning for arven, der bliver udbetalt - især hvis der er tale om store formuer. For selvom tallene kan svinge afhængigt af de øvrige omstændigheder, er hovedreglen, at livsarvinger skal betale 15 procent i boafgift, mens alle andre - herunder samlevende - skal betale op imod 36,25 procent.

"Hvis man ikke er gift, afhænger afgiften af, hvor længe man har boet sammen, og her skal man lige være opmærksom på, at afgiften skal udbetales kontant. Det kan være rigtig mange penge, og det er i forvejen beskattede kroner, så der er helt sikkert nogle økonomiske fordele i at være gift og ved at oprette testamente i det hele taget," forklarer Grethe Opstrup.

5. Få hjælp af en professionel
Men ud over de økonomiske er der også en lang række andre fordele ved at træffe nogle beslutninger i forhold til, hvad der skal ske med ens formue, virksomhed eller dyre smykker, når man selv er borte. Ifølge Grethe Opstrup kan det for nogle være svært at tage snakken, men hun er ikke i tvivl om, at man gør de efterladte en tjeneste ved at have taget stilling og ved at sikre sig, at det bliver, som man ønsker.

Netop derfor er det også vigtigt, at man taler med nogen, som har forstand på arveret, for loven er kompliceret, og det kan nemt få uhensigtsmæssige konsekvenser, hvis man kaster sig ud i at lave testamente uden professionel rådgivning.

"Det handler meget om at få gjort tingene på den rigtige måde. I min optik er det nærmest livsfarligt at lave sit eget testamente ved for eksempel at hente et ned fra nettet. Man ved simpelthen ikke, hvad man skriver under på," siger Grethe Opstrup og forklarer, at det netop også er derfor, hun altid vælger at mødes med de mennesker, der kontakter hende.

For som hun siger, kommer der næsten altid flere ting frem, som folk ikke selv har overvejet, og dermed har man også et bedre grundlag for at finde den mest hensigtsmæssige løsning for den familie, det drejer sig om.