Absalon Invest er den næstbedste investeringsforening i 2013

Analysebureauet Morningstar har i sin årlige rating af de danske investeringsforeninger opgjort, at Absalon Invest kommer ind på en flot andenplads målt på antallet gennemsnitlige Morningstar-stjerner.

Den flotte placering som nr. 2 i 2013 for Absalon Invest er en kraftig forbedring i forhold til 2012, hvor Absalon var nr. 11 ud af 16 foreninger. Den primære årsag til det markante hop op ad rangstigen er, at Absalons Invests seks blandede porteføljer, PensionPlanner, har performet godt i 2013. Den gode performance skyldes de seneste års succesfulde allokering blandt de fonde, der ligger inden i PensionPlanner-produkterne. Læs mere om Absalon Invest.

2013 var et skelsættende år for Absalon Invest, idet Formuepleje i sommeren 2013 købte Alfred Berg Danmark, og senere foranlediget, at foreningen Alfred Berg Invest blev omdøbt til Absalon Invest. Formuepleje har siden overtagelsen gennemført en total gennemgang af alle investeringsprocesser og har formidlet sine analyser og anbefalinger til bestyrelsen i Absalon Invest.

Ændringer i 2013 

Bestyrelsen i Absalon Invest og dens generalforsamling har på den baggrund blandt andet besluttet, at Absalon Lange Danske Obligationer skifter navn til Absalon Danske Obligationer. Afdelingen har desuden valgt at implementere den aktive rentestrategi, som kendes fra Hedgeforeningen Formuepleje Fokus.

Desuden har Absalon Danske Indeks ændret navn til Absalon Danske Aktier, og afdelingen har valgt SEB som rådgiver på danske aktier. Yderligere er Absalon Invest Sektor Allokering fusioneret ind i Absalon Danske aktier som den fortsættende afdeling. Flere ændringer er på vej i 2014. Målet er fortsat at forbedre performance mest muligt til gavn for investorernes langsigtede afkast.

topinv2013Kilde: Morningstar