10 realistiske bud på 2014

For tiende år i træk giver Formuepleje igen 10 bud på, hvordan vi forudser, det nye år kommer til at forløbe på det finansielle og økonomiske område. Det er Formueplejes samlede investeringskomite, der leverer forudsigelserne.

Et helt afgørende spørgsmål i 2014 er, hvornår væksten i USAbliver selvbærende. Den amerikanske centralbank meldte før jul ud, at det kunstige åndedræt til pengemarkederne i form af opkøb af obligationer bliver nedtrappet i år. Banken forventer, at det helt ophører ved udgangen af året, hvis økonomien viser den forventede vækst og fremgang.

Gældskrisen i Europa ser ud til fortsat at køre sidelæns. Visse af de problemramte lande viser tydelige forbedringstegn på de offentlige finanser, men stadig svage vækstrater, og der er tale om et umanerligt langt sejt træk op af hængedyndet de næste mange år. Det vil holde den korte rente og inflationen i bund til gavn for virksomheder og borgere.

De seneste år har aktier i emerging markets lidt under den globale krise, men der har også været problemer i flere store emerging market-lande, som overvejende er selvforskyldte.

Der er stadig udfordringer for flere af de store emerging markets-økonomier, men aktierne er fundamentalt set billige, og en vending ser ud til at komme i 2014.

Vi lever stadig i spændende tider. Det ved Formueplejes investeringskomite lige så godt som andre. Komiteen er på dupperne i forhold til at analysere den aktuelle økonomiske og finansielle udvikling samt foretage de rettidige valg og risikoafdækninger, der også i 2014 forventes at kunne føre til et attraktivt positivt afkast.

DE TI BUD for 2014

I. Europæisk vækst fortsætter i slæbesporet, men væksten stiger i USA.

II. Der vil være højere volatilitet på værdipapir- og valutamarkeder sammenlignet med 2013.

III. Råvarer stiger i takt med tiltagende vækst, men olieprisen falder til under 100 dollar pr. tønde.

IV. Den korte rente forbliver lav. Ingen rentestigning fra ECB og FED.

V. Renten på langt løbende obligationer stiger globalt - og cirka 1 procentpoint i Danmark.

VI. Virksomhedsobligationer forbliver uinteressante som investeringsmulighed ved indgangen til 2014.

VII. Kursen på den amerikanske dollar kommer op over 6 kroner.

VIII. Globale aktier stiger 10-20 procent, men der er segmenter af aktiemarkedet, der vil falde.

IX. Emerging market-aktierne stiger mere end de globale aktier.

X. Det russiske aktiemarked stiger mere end emerging markets-aktier.

I. Europæisk vækst fortsætter i slæbesporet, men væksten stiger i USA
Formuepleje ser stadig store udfordringer for den europæiske makroøkonomi. Kigger vi først uden for eurozonen, ser vi markante forbedringer i Storbritannien, der ifølge den britiske centralbank kan se frem til en vækst på 2,8 procent i 2014. Sverige har det bedre end Danmark, og begge lande kan se frem til positiv vækst i år. Men i eurozonen er der store forskelle, der trækker i begge retninger. Tyskland har stabil økonomisk vækst, der i 2014 forventes at blive på 1,7 procent. I Frankrig bliver den i bedste fald 0, hvilket er på linje med flere af de problemramte sydeuropæiske lande. Gældskrisen er ikke løst. Vi ser en sidelæns bevægelse i væksten, hvor de svageste europæiske lande forsøger at holde gælden fra døren ved at spare på de offentlige udgifter, hvilket ikke er positivt for væksten. Landene håber, at de i løbet af 2014 kan koble sig på en global fremgang i væksten, der mere sikkert kan trække dem fri af nulvæksten. Samlet lander væksten i eurozonen på cirka 0,5 procent.

Kigger vi mod USA, ser det straks bedre ud. Væksten i 2013 lander nok omkring de 2 procent, og den bliver højere i 2014 i takt med, at arbejdsløsheden falder, forbrugerne bruger flere penge og virksomhedernes omsætning stiger. Neddroslingen af støtteopkøbene af obligationer vil få de lange renter til at stige, men den amerikanske centralbank vil i 2014 følge økonomien meget tæt og holde de korte renter lave. Inflationen vil holde sig i ro.

II. Der vil være højere volatilitet på værdipapir- og valutamarkeder sammenlignet med 2013
2013 var i historisk sammenhæng præget af moderate kursudsving. Det gentager sig ikke i 2014. Formueplejes Investeringskomite forudser større udsving på finans- og valutamarkederne især som følge af, at USA står over for et vendepunkt i 2014. Vendepunktet kommer, fordi den lempelige pengepolitik nedtrappes i takt med, at væksten stiger, og arbejdsløsheden falder. Usikkerheden om, hvorvidt USA vil opleve det selvbærende opsving i 2014, som alle forventer, betyder, at der helt givet vil komme flere bump på vejen end sidste år. Det betyder for Formuepleje, at risikostyringen i endnu højere grad står i centrum i 2014. På sidelinjen er der stadig geopolitisk uro i verden, hvor Kina stadig har til gode at lande sin økonomi blødt efter de svækkelser, landet har gennemlevet de seneste år. Desuden er der uro i Mellemøsten omkring Syrien og risiko omkring Irans tilnærmelser over for vesten på atomområdet. Nordkorea lurer stadig i kulissen.

III. Råvarer stiger i takt med tiltagende vækst, men olieprisen falder til under 100 dollar pr. tønde
Normalt følges råvarepriserne og olieprisen ad, men Formuepleje forventer, at den sammenhæng brydes i 2014. Væksten er stigende i USA og Kina. Efterspørgslen af forbrugsvarer vil stige i 2014 - også i Europa. Det taler for en stigende pris på de mest gængse industriråvarer som metaller. Men ser vi på olieprisen, plejer den at stige i takt med øget økonomisk aktivitet. Det får vi i 2014, men hele energiforsyningen er under forvandling. Udnyttelsen af skifergas i USA og andre dele af verden sænker efterspørgslen efter energi fra olie. Samtidig er der fokus på lavere energiforbrug og vedvarende energi.

Men vigtigst af alt er atomaftalen med Iran en stabiliserende faktor. Iran er en af verdens største producenter af olie. Løftes sanktionerne mod Iran senere på året, vil det øge udbuddet af olie i 2014. Formeplejes investeringskomite mener derfor, at olieprisen er under 100 dollar pr. tønde ved udgangen af 2014 - hvilket vil være til gavn for den globale
vækst.

IV. Den korte rente forbliver lav. Ingen rentestigning fra ECB og FED
Den Europæiske Centralbank er tvunget til at holde den korte rente på det nuværende lave niveau indtil 2015. Der er flere forhold, der sammen bevirker en fortsat lav rente i 2014. Den europæiske økonomi er stadig i slæbesporet med massive udfordringer i Frankrig, Italien og Spanien. Frankrig kæmper med store underskud på statsfinanserne, en høj gæld og en lammet præsident Hollande, der ikke kan/vil indføre de skrappe reformer, der er nødvendige for at rette op på statsbudgettet. Spanien viser svag fremgang, idet arbejdsløsheden er ved at falde, men det er fra et meget højt niveau på over 20 procent. Italien er på usikker politisk grund. Eneste lyspunkt er Tyskland, der forventer pæn vækst.
Samtidig er inflationen meget lav i Europa og langt under Den Europæiske Centralbanks mål om, at inflationen skal være i underkanten af 2 procent. Bankerne slanker balancerne
og er tilbageholdende med nye kreditter, og samtidig er euroen stærk. Alt i alt mener Formueplejes Investeringskomite, at den europæiske styrerente også vil være højst 0,25 procent ved udgangen af 2014.

V. Renten på langt løbende obligationer stiger globalt - og cirka 1 procentpoint i Danmark
Formueplejes investeringskomite forventer, at hvor 2013 var året, hvor økonomierne spirede og viste synlige bedringstegn, så bliver 2014 et konsolideringsår, hvor opsvinget
skal vinde fodfæste. De stærke økonomier som USA, Tyskland, Storbritannien og Kina får mere vind i sejlene, mens de svagere økonomier som Frankrig, Spanien, Italien, Rusland, Indien og Brasilien kommer ind på mere sikker grund. Det cykliske opsving betyder, at  forventningerne til den lange rente - det vil sige renten på obligationer med mere end ti års løbetid - vil stige. Det vil ske i takt med, at den amerikanske centralbank nedtrapper sit støtteopkøb af amerikanske statsobligationer. Da rentemarkederne er tæt forbundet, betyder det, at den lange danske rente vil stige cirka 1 procentpoint målt på den tiårige
statsobligation, der ved udgangen af 2013 havde en rente på 1,98 procent. Det betyder også, at lange danske realkreditobligationer med en kuponrente på 4 procent falder ned under kurs 100 og dermed genåbnes for emission.

VI. Virksomhedsobligationer forbliver uinteressante som investeringsmulighed ved indgangen til 2014
De seneste fem år har afkastene ved investering i Investment Grade virksomhedsobligationer været ganske attraktive med et meridianafkast på 7,4 procent p.a. ved investering via investeringsforeninger. Men det seneste år har meridianafkastet kun været 2,3 procent. Det faldende afkast skyldes blandt andet, at kreditspændene - det vil sige merafkastet som følge at kreditrisikoen - allerede ved indgangen til 2013 var mindsket ganske betragteligt, presset ned af investorernes jagt på afkast. Men i 2013 skyldes det svage afkast især, at den lange rente er steget. Da Formueplejes investeringskomite forventer stigende lange renter i år, vil afkastene fra investering i Investment Grade virksomhedsobligationer blive negativt påvirket. Samtidig forventes det ikke, at der sker en mærkbar ændring i kreditspændene. Senere på året, når den lange rente ER steget, og hvis der sker en normalisering af kreditspændene, kan Investment Grade virksomhedsobligationer igen blive interessante. Se artikel om Formuepleje Fokus som et godt alternativ på side 18.

VII. Kursen på den amerikanske dollar kommer op over 6 kroner
Aktuelt her ved udgangen af 2013 ligger den amerikanske dollar under 5,50 kroner. Det er et relativt lavt niveau, og er blandt andet udtryk for, at euroen er stærk. Formueplejes investeringskomite mener, at euroen i løbet af 2014 vil blive svækket, og at den amerikanske dollar vil blive styrket. Tilliden til den amerikanske økonomi vil vokse i 2014, idet problemer med budgetforhandlinger og det famøse gældsloft er løst. Samtidig betyder
nedtrapningen af støtteopkøbene af de amerikanske obligationer som følge af stigende vækst og fald i arbejdsløsheden, at de amerikanske renter vil stige.

Det vil øge investeringslysten i amerikanske dollar, og dermed trækkes dollarkursen op. Om, vi lige rammer den rigtige side af 6 kroner for en dollar ved udgangen af 2014, er selvsagt usikkert, men dollaren vil stige i 2014 i forhold til 2013.

VIII. Globale aktier stiger 10-20 procent, men der er segmenter af aktiemarkedet, der vil falde
2013 har været et godt aktieår med en stigning i de globale aktier på 21,7 procent. Stigningen er begrundet i omkostningsreduktioner samt forventet fremtidig vækst i
virksomhederne. 2014 bliver ifølge investeringskomiteen mest sandsynligt et godt aktieår, hvilket vil sige, at den forventer en stigning på 10-20 procent - noget over det gennemsnitlige, langsigtede afkast for globale aktier. Aktier vurderes under ét af
investeringskomiteen i udgangspunktet til hverken at være dyrt eller billigt prisfastsat. Kva en lav kort rente og udsigt til opjustering af vækstraterne for verdensøkonomien, er der en god opskrift på rigtig gode rammebetingelser for kursstigninger på aktier. Der er dog lommer i aktiemarkedet, hvor aktier allerede er for dyrt prisfastsat - og her er der god grund til at være bekymret. Men 2014 er ikke uden udfordringer. Den afgørende faktor er, om USA kan fortsætte med at vise fremgang i vækst og beskæftigelse.

Det er den øgede efterspørgsel efter varer og tjenester, der både i USA og Europa skal trække virksomhedernes omsætning op. Sker det i tilstrækkelig grad, vil indtjeningen stige markant i virksomheder, idet de generelt set er toptrimmede og klar til at sende øget omsætning direkte ned på bundlinjen. Opblusning af gældskrisen i Europa vil trække aktierne ned, ligesom risikoen for deflation i Europa og øget politisk uro i Mellemøsten og Asien trækker den forkerte vej. Hvis dette sker, kan vi se en korrektion i aktierne på 10 procent.

IX. Emerging market-aktierne stiger mere end de globale aktier
De seneste par år har aktierne i de mere modne emerging markets-lande - det vil primært sige Kina, Indien, Brasilien, Rusland og Sydafrika - lidt under den svage økonomiske vækst i den globale økonomi. I de første par år efter finanskrisen var landene mindre påvirket end de vestlige økonomier blandt andet som følge af statslige støtteaktioner. Men da landene samtidig har forsømt at reformere deres økonomier til den nye verdensorden efter finanskrisen, har især Brasilien, Indien og Sydafrika mistet momentum. Landene døjer generelt med høj inflation og aftagende vækst. Det har betydet, at den dynamik og vækst, som indtil for et par år siden prægede emerging markets, er blegnet. Formueplejes
investeringskomite kan konstatere, at aktierne målt på nøgletal er billige, men ser også en række risici for, at udviklingen tager noget tid, før den for alvor vender. Den vending kan sagtens komme i 2014, og gør den det, vil aktierne relativt hurtigt stige. Investeringskomiteen vover derfor at forudse, at aktierne i emerging markets generelt vil stige mindst 10 procent og mere end de udviklede lande.

X. Russiske aktier stiger mere end emerging markets-aktierne
Det russiske aktiemarked er en del af emerging markets' såkaldte BRIKS-lande (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika). Investeringskomiteen vurderer, at Rusland står først
i rækken blandt emerging markets-lande, som vil opleve fremgang i aktiekurserne. De russiske aktieselskaber er meget billige målt på P/E-værdier. Niveauet er cirka 4 kroner for 1 krones indtjening, hvor det for de modne økonomier ligger på omkring 16 kroner for 1 krones indtjening. Der er mange grunde til, at de russiske aktier er billige. Rusland er stadig politisk usikkert, og der er udbredt korruption, svindel og politisk indblanding i erhvervslivet.

Men det, som peger i retning af fremgang, er, at Rusland er blevet medlem af den internationale handelsorganisation WTO, hvilket vil øge effektiviteten blandt de russiske
virksomheder og dermed produktionen og eksporten. Samtidig er befolkningen blev sundere, middelklassen vokser, og infrastrukturen er ved at blive forbedret. Så når investeringskomiteen kigger på BRIKSlandene, er Rusland det land, hvor der på kort sigt er de største forventninger til et markant positivt løft for aktierne. Paradoksalt nok vil også den lavere oliepris være medvirkende hertil, idet dette vil medføre øget pres for reformer i Rusland. Læs også artiklen på side 28 om potentialet i russiske aktier.

Formueplejes bud på 2013 - Sådan gik det
Klik på billedet for at se, hvordan Formuepleje klarede sig i forhold til forudsigelserne for 2013. 

2013_sådan gik det_foto