Sådan beskyttes investorerne mod rentestigninger

Formuepleje forventer stigende renter. Alligevel har Formueplejeselskaberne stadig placeret næsten 20 milliarder kroner i danske realkreditobligationer – og forventer at tjene på rentestigningerne. Det kan lade sig gøre, fordi porteføljerne er beskyttede.

Året er startet helt forrygende for Formueplejeselskaberne. Fra nytår og frem til 25. februar steg kurserne mellem 1,6 og 8,2 procent i de forskellige selskaber.

Størrelsen på kursstigningen afhænger som altid af størrelsen på den risiko, der tages i det bestemte selskab. Det skal dog nævnes, at stigningerne skete under behagelige markedsforhold. Verdensmarkedsindekset for aktier var oppe med 4,7 procent, og den tiårige danske rente steg med 0,37 procent.

Hov - stigende renter?
"Det er da normalt ikke rart for porteføljer, der oftest har investeret langt over 100 procent af egenkapitalen i sikre danske realkreditobligationer", vil den vidende investor typisk tænke. Og det er også rigtigt. Men bortset fra, at obligationerne fortsat er sikre danske realkreditobligationer, er situationen langt fra normal i obligationsporteføljerne i Formueplejeselskaberne. Porteføljerne reagerer nemlig meget lidt på ændrede renter.

Forventning om stigende renter
Hos Formuepleje har vi gennem længere tid haft den holdning, at specielt de lidt længere obligationsrenter potentielt vil kunne stige markant. Som vi ser det, kan det ske af to forskellige årsager. For det første ser vi en mulighed for, at amerikansk økonomi vil rette sig hurtigere end ventet. Sker det, vil der opstå spekulation om, hvordan den amerikanske centralbank FED så vil agere.

Vil FED standse sine opkøb af stats- og realkreditobligationer? Vil FED hæve renten? Og hvad vil der ske med FEDs eksisterende beholdning af stats- og realkredit obligationer på over 2.000 milliarder dollar? Spekulationerne alene kan sende de længere amerikanske renter markant op, hvilket altid smitter af på de europæiske renter i et eller andet omfang.

Rentespænd bør indsnævres
For det andet anser vi det for sandsynligt, at renterne på europæiske statsobligationer skal nærme sig hinanden mere, end det er tilfældet i dag, hvor italienske tiårige renter ligger lige under 5 procent, og tilsvarende tyske
renter ligger under 2 procent. Denne tilnærmelse af renteniveauer vil selvfølgelig først ske, når investorerne ikke længere betragter italiensk gæld som værende meget mere risikabel end tysk gæld.

Måden, det vil ske på, er enten, at de nordeuropæiske lande indvilliger i at påtage sig et fælles ansvar for al europæisk gæld, eller - hvilket er mere sandsynligt - at de nordeuropæiske lande accepterer, at den europæiske centralbank ECB indtræder som opkøber af sydeuropæisk gæld. I praksis er der ingen forskel på de to måder.

Regningen for den allerede opbyggede sydeuropæiske gæld deles af alle lande i eurosamarbejdet. Effekten vil være faldende sydeuropæiske renter, stigende nordeuropæiske renter og dermed også stigende danske renter - og her handler det igen om de længere renter.

Aktionærerne beskyttes
Det siger sig selv, at med sådanne sandsynlige scenarier er en af Formueplejes vigtigste opgaver at opbygge en obligationsportefølje, hvor aktionærerne er beskyttede mod rentestigninger i de længere renter. Måden, man gør det på, er ved at holde rentefølsomheden (den såkaldte varighed) lav, hvilket også er strategien i Formueplejeselskaberne.

I Figur 1 er vist, hvilke konsekvenser rentestigninger vil have på afkastet på den gennemsnitlige, ugearede obligationsbeholdning i Formueplejeselskaberne. Som det ses, vil porteføljerne give positive afkast, selv hvis renten stiger mere end 1 procentpoint.

Figur 1

Ved endnu større stigninger vil tabene i porteføljerne være ret begrænsede, og som Figur 2 viser, er det lige præcis det, aktionærerne profiterede af i de første par måneder af 2013.

Figur 2

Figur 2 viser kursudviklingen for Formuepleje Fokus, der udelukkende investerer i danske realkreditobligationer, og det fremgår, at kursen på Formuepleje Fokus steg støt på trods af de relativt kraftige rentestigninger.

Sådan beskyttes aktionærerne
Som beskrevet i indledningen og i Figur 3 består obligationsporteføljerne i Formueplejeselskaberne udelukkende af danske realkreditobligationer. Blandt obligationerne er der naturligvis også obligationstyper, der vil tabe værdi, hvis renterne stiger. Det har derfor været nødvendigt at bringe beskyttelse ind udefra for at opnå den sikkerhed mod rentestigninger, der kan ses i Figur 2.

Der findes mange typer af beskyttelse, der kan bruges i en portefølje. Den type, der i øjeblikket ligger i Formueplejeselskaberne, er noget, der anvendes af rigtig mange virksomheder, landbrug, andelsboligforeninger, ejendomsejere og banker. Det er nemlig såkaldte "danske kroner rente-swaps". Mange har hørt om dem, men færre ved, hvad de egentlig er for en størrelse. Det ser vi nærmere på.

Renteswaps
For at forstå hvad en "danske kroner rente-swap" er, bør man tage fat i ordet swap. Swap er engelsk og betyder at bytte. Så en "danske kroner renteswap" betyder, at to parter bytter rentebetalinger - og at disse er i danske kroner. Men hvad betyder det i praksis?

I praksis bytter Formueplejeselskaberne rentebetalinger med en bank. Der aftales en hovedstol, der passer til både den ønskede beskyttelse og porteføljens størrelse. På tværs af alle Formueplejeselskaberne udgør hovedstolene på disse "danske kroner renteswaps" godt 1,5 milliarder kroner, hvilket skal sættes i forhold til en samlet realkreditportefølje på over 18 milliarder kroner. Denne hovedstol danner grundlag for rentebetalingerne, der byttes i renteswappen. Ifølge aftalen modtager Formueplejeselskabet hvert halve år den rente, der kaldes "CIBOR 6 måneder". Det er en variabel rente, og derfor vil de rentebetalinger, som Formuepleje vil modtage, variere over aftalens løbetid.

"CIBOR 6 måneder" er den rente, som store, solide banker kan låne danske kroner til i seks måneder og er derfor et udtryk for, hvad meget sikre virksomheder skal betale for at låne penge i et halvt år. "CIBOR 6 måneder" bestemmes ud fra indberetninger fra store danske og internationale banker.

Figur 3

Som modydelse for at modtage variable rentebetalinger fra banken, forpligter Formueplejeselskabet sig til at betale en fastrente i hele aftaleperioden. Denne rente fastsættes ved aftalens indgåelse og svarer til den gennemsnitlige forventning til "CIBOR 6 måneder" i aftaleperioden. Ved aftalens indgåelse svarer de faste rentebetalinger, Formueplejeselskabet skal betale, altså til markedets forventning til de variable rentebetalinger, banken skal betale.

Værdien af en "danske kroner renteswap" er derfor 0 kroner ved aftalens indgåelse. Men i takt med renteændringer vil værdien af denne swap ændre sig. Stiger renten, vil Formuepleje modtage en højere rente, men da det modsvares af en fast rente, vil udgiften for Formuepleje ikke stige. Det betyder, at værdien af denne "danske kroner renteswap" vil være positiv for Formuepleje ved rentestigninger og negativ ved rentefald.

På den måde beskytter aftalen om en "danske kroner renteswap" Formueplejeselskabernes obligationsporteføljer mod rentestigninger.

Løbende afregning
I praksis overfører eller trækker banken løbende forskellen mellem værdien på
Formueplejeselskabernes forventede renteind- og udbetalinger. Denne løbende afregning i ændringerne i den forventede værdier vigtig, fordi det derved sikrer, at hverken banken eller Formueplejeselskabet har en kreditrisiko på hinanden.

Formueplejeselskabernes obligationsporteføljer er dermed fortsat blandt verdens sikreste målt på kreditkvalitet og har samtidig en meget lav rentefølsomhed.