Formueplejedagene afholdes i april

Formuepleje inviterer til Formueplejedage i midten af april. Der er flere spændende emner på programmet.

Foråret står på spring, og det gør Formueplejedagene også. Formuepleje afholder Formueplejedage i København og Aarhus. Den 9. april lægger vi ud med arrangementet i København på Hotel Scandic i Sydhavnen. Ugen efter, den 17. april, byder vi velkommen i Musikhuset i Aarhus.  

Alle registrerede aktionærer har modtaget invitationerne med posten, og tilmelding sker enten ved at indsende den vedlagte tilmeldingskupon eller ved at kontakte os pr. telefon 87 46 49 00 eller mail info@formuepleje.dk.

Spændende program
Formuepleje har de seneste år vist gode resultater, der er fortsat ind i 2013. Vi sætter fokus på baggrunden og styrken bag disse resultater og viser helt konkret, hvordan vi styrer vores risiko og dermed skaber grundlaget for afkastet. Investeringsdirektør Leif Hasager går i dybden med dette emne.

Men vi erkender også, at de aktuelle udfordringer på de internationale finansmarkeder er ganske krævende. Det betyder, at Formuepleje skal vægte og vælge de rigtige investeringer for at kunne skabe langsigtet attraktivt afkast med mindst mulig risiko. Formueplejes investeringsstrateg Henrik Franck præsenterer Formueplejes syn på, hvilke typer af aktiver, der er hotte, og hvilke der ikke er.

Omdannelse
Formuepleje vil i løbet af 2013 gennemføre en proces, hvor de nuværende børsnoterede aktieselskaber omdannes til tilsvarende børsnoterede kapitalforeninger. Processen skyldes en kombination af ny lovgivning fra EU og et ønske om at kunne konkurrere på lige vilkår med de øvrige kapitalforvaltere. Direktør Søren Astrup fortæller kort om baggrunden og processen.

Som altid afsluttes Formueplejedagene med et let traktement.

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige investeringsrådgivning? Bliv kontaktet af en rådgiver fra Formuepleje, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>