Formuepleje styrker investerings- og rådgivningskompetencen

Den Aarhus-baserede kapitalforvalter, Formuepleje, etablerer sig nu for alvor i Østdanmark og har netop ansat endnu to stærke profiler til at styrke investerings- og rådgivningskompetencen – denne gang med base i Hellerup. Henrik Franck er ansat som Director of Client Portfolios og Claus Richardt Holm som Director, Sales and Clients.

Den Aarhus-baserede kapitalforvalter, Formuepleje, etablerer sig nu for alvor i Østdanmark og har netop ansat endnu to stærke profiler til at styrke investerings- og rådgivningskompetencen - denne gang med base i Hellerup. Henrik Franck er ansat som Director of Client Portfolios og Claus Richardt Holm som Director, Sales and Clients.

Stærk investeringsprofil
Henrik FranckHenrik Franck får en helt central nøglerolle for Formuepleje i København. Her skal han som leder sikre, at det stadig voksende antal sjællandske investorer i Formuepleje fortsat bliver tilbudt investeringsløsninger af absolut topkvalitet.

Henrik Franck har mere end 20 års investerings-
erfaring fra branchen, senest som investeringsdirektør i PFA, og han har vidtgående erfaring med at rådgive kunder og udvikle optimale produkter til investorerne. Han indtræder samtidig i Formueplejes investeringskomité og bliver tillige formand for komiteen for vore kunders porteføljesammensætning.

Erfaren rådgiver
Claus HolmRådgivningsteamet bliver suppleret af Director, Sales and Clients Claus Richardt Holm. Han har 25 års erfaring fra Carnegie Asset Management, SEB Wealth Management og senest Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed. Han får ansvaret for salg og kundeaktiviteter og skal i den rolle sikre kunderne solid og individuel formuerådgivning af høj kvalitet.

Uvildighed er centralt
Administrerende direktør for Formuepleje koncernen, Niels B. Thuesen, udtaler: "Med ansættelsen af Henrik Franck og Claus Richardt Holm er to vigtige brikker faldet på plads for at kvalitetssikre, at vi tilbyder kunderne den optimale rådgivning og formueforvaltning. Begge vil bidrage til at fastholde vore centrale værdier om personlig investeringsrådgivning, ingen indtjening fra transaktioner samt åbenhed om investeringsstrategi, afkast og omkostninger. Samtidig øger vi Formueplejes synlighed i København og letter dermed tilgængeligheden for investorerne i Østdanmark.

For yderligere oplysninger til ansættelserne henvises til direktør i Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab, Henry Høeg, på tlf.: 4013 7336. mail: hh@formuepleje.dk.