Formuepleje: Ofte stillede spørgsmål

Artiklen viser et udpluk af de spørgsmål, som vi ofte får fra investorerne.

Hvorfor låner I så billigt?
Jeg kan forstå, at Formueplejeselskaberne låner til en rente på under en halv procent. Hvordan kan det lade sig gøre, når banken også skal tjene penge? Og for hvor lang tid har selskaberne sikret denne lave lånerente?
P.S., Aarhus

SVAR: De Formueplejeselskaber, som anvender fremmedkapital, låner i øjeblikket til en rente på cirka 0,20 procent inklusive lånemarginal til bankerne. For at kunne opnå denne lave lånerente udnytter selskaberne, at obligationsporteføljen, som primært består af danske realkreditobligationer, pantsættes til banken som sikkerhed for lånet.

Da de danske realkreditobligationer har en af marked­ets højeste kreditvurderinger, opnås attraktive lånerenter. Med en samlet låneportefølje på over 20 milliarder kroner giver det mulighed for at udnytte de muligheder, som finansmarkedet tilbyder.

Vi låner i euro, men har samtidig lavet en valutaterminsforretning, hvor vi indirekte omlægger gælden til danske kroner op til seks måneder frem. Denne kombination giver en låneportefølje uden valutakursrisiko, men med en lavere lånerente end et direkte lån i danske kroner. Renten på lånet er variabel og fastsættes typisk hvert måned.

Valutaterminsforretningen løber gennemsnitligt over tre til fire måneder. Lånerenten i Formueplejeselskaberne er derfor følsom over for ændringer i de helt korte renter. Formuepleje forventer, at centralbankerne vil fastholde politikken med lave styringsrenter de næste par år, hvilket tilsiger fortsatte lave lånerenter i Formueplejeselskaberne.

Senior formuerådgiver Anders Bjørnager.

Hvorfor tror I ikke på energi-aktier?
Jeg har fået at vide, at I under­vægter i selskaber inden for energisektoren. Hvordan kan 
det være? 
B.E., Esbjerg.

SVAR: De seneste ti år har energiaktier nydt godt af en underliggende positiv udvikling i olieprisen samt vækst i olieproduktionen. De sidste par år er olieprisen begyndt at flade ud samtidig med, at det kniber med at hive mere olie op af under­grunden. Olieselskaberne er så begyndt dels at investere mere, dels at udvinde olie til havs, hvilket både er dyrere og mere risikabelt.

Større investeringer æder også af det cash flow, som selskaberne ellers kunne dele ud af i form af dividende og aktietilbagekøb. Under ét peger forholdene derfor i retning af en
periode, hvor afkastet på den investerede kapital vil være for nedad­gående og risikoen opadgående. Det medfører mindre udbetaling af udbytte og tilbagekøb af aktier. Energisektoren er da også blandt de svageste aktiesektorer globalt i indeværende år med en meget beskeden kursmæssig fremgang.

Direktør Henry Høeg. 


Hvordan skal varedeklarationen forstås?
Jeg læser, at Penta har en varedeklaration, hvor I stiller et afkast over 5 år på 100 procent i udsigt. Hvordan skal den varedeklaration helt konkret forstås, når afkastet de seneste 5 år har været negativt.
S.K., Amager

SVAR: For alle Formueplejeselskaberne er der lavet en varedeklaration for at give investor et indtryk af, hvilke formueudsving eller udfaldsrum, der kan være forbundet med de respektive investe­ringer. Varedeklarationerne er beregnet med 90 procent sandsynlighed ud fra historiske data omkring afkast og kursudsving på henholdsvis globale aktier og danske obligationer sat i forhold til den eksponering, de respektive Formueplejeselskaber har i de to aktivklasser.

Der er altså ikke tale om garantier, men kvalificerede estimater, som dækker over langt de mest forekomne udsving på de finansielle markeder. Derved gøres det nemmere for investor at vælge den investering, som passer til investors risikovillighed og investeringshorisont.

En væsentlig faktor, for at varedeklarationerne fremover bliver endnu mere retvisende, er at siden sommeren 2010 har Formueplejeselskaberne ikke måttet optage lån i andre valutaer end euro og danske kroner, hvilket generelt har nedbragt risikoen i de Formueplejeselskaber, som anvender lån.

Senior formuerådgiver Anders Kristiansen.

Hvad skal jeg sælge?
Jeg har en kapitalpension på 4 millioner kroner, der er investeret med cirka en
femtedel i Merkur, Pareto, Safe, Fokus og LimiTTellus. Jeg skal nu sælge 37,3 procent for at betale førafgiften. Jeg regner med at begynde at bruge af pengene om cirka tre år og vil gerne have mindre risiko fremadrettet i mine Formueplejeselskaber. Hvilke selskaber bør jeg sælge ud af?
H.L., Svendborg

SVAR: Da din investeringshorisont er kort, skal du begynde med at sælge de selskaber, som har højest risiko. I Formuepleje bruger vi standardafvigelsen til at definere risiko.

Standardafvigelsen er udtryk for, hvor meget en aktie eller obligation svinger. Store udsving er lig et højt tal for standardafvigelsen. LimiTTellus har den højeste standardafvig­else over tre år med 11,7 procent og derefter kommer Safe med 8,7 procent. Dermed kan du rejse de 37,3 procent ved at sælge alt i LimiTTellus og næsten alt i Safe. Endvidere kan vi oplyse, at Pareto og Merkur begge har en standardafvigelse på 6,7 procent, mens Fokus er helt nede på 4,6 procent. Til information kan vi oplyse, at danske aktier har en standardafvigelse på 16 procent og danske obligationer 1,7 procent over de sidste tre år.

Senior formuerådgiver Henrik Iwersen.

Optimal portefølje
I skriver, at jeres opfattelse af den optimale portefølje er cirka 20-30 procent aktier og 70-80 procent obligationer. Hvordan er I kommet frem til denne fordeling? 
D.E., Aarhus

SVAR: I 1952 gennemførte økonomen Harry Markowitz et forskningsprojekt, hvor han med baggrund i historiske data ville finde ud af, hvilken blanding af investeringer, der kunne give det bedste forventede afkast i forhold til risikoen. Dette arbejde modtog han en Nobelpris for. En af hans konklusioner var, at hvis vi antager, at der kun findes to investeringsmuligheder - aktier og obligationer - kan den bedste fordeling beregnes matematisk og den optimale investering fastlægges.

Det vil sige sammensætningen, hvor vi får det højeste afkast i forhold til risikoen. Det optimale punkt hedder "Minimum Variance Portfolio" (MVP). Den foreskriver cirka 20 procent aktier og cirka 80 procent obligationer, og at risikoen bør øges ved gearing og ikke ved at øge antallet af aktier.

Dette er Formueplejes udgangspunkt og et investeringskoncept, vi har arbejdet med de seneste 25 år. Målet er at levere et højt risikojusteret afkast og på langt sigt at bevare og øge formuer.

Senior formuerådgiver Peter Goldschmidt