Europa taber terræn til USA

Amerikansk økonomi er i en markant bedre stand end den europæiske økonomi. Det er investeringerne i Formueplejeselskaberne tilrettelagt efter.

Formueplejeselskaberne har fastholdt tendensen med stærke afkast i de første måneder af 2013. Det er især positive vinde fra de globale aktiemarkeder, der har bidraget til afkastet. Investorerne har i stigende omfang kastet kærligheden på aktierne igen, og det skyldes i høj grad, at afkastet på alternativerne er kommet for langt ned. Samtidig er dollaren styrket, og det har understøttet afkastet på de amerikanske aktier målt i danske kroner. En væsentlig faktor er også, at Formueplejes aktieportefølje har valgt de rigtige aktier, så porteføljen har leveret et merafkast i forhold til verdensmarkedsindekset.

Desuden har beholdningen af danske realkreditobligationer haft en meget lav følsomhed over for ændringer i renterne, og derfor har de også bidraget positivt til afkastet på trods af, at det første kvartal har budt på mindre rentestigninger. Det afspejler sig også ved, at det rent obligationsbaserede Formuepleje Fokus har leveret et positivt afkast på 3,5 procent i 1. kvartal, mens obligationsindekset kun har givet et svagt positivt afkast.

Så kombinationen af et stærkt aktiemarked krydret med en stigende dollar, god aktieudvælgelse og vellykket rentestrategi ligger bag de stærke afkast i Formueplejeselskaberne. Det er sket uden at gå på kompromis med risikoen, som fortsat holdes i meget kort snor. Set over det seneste år har risikoen i alle Formueplejeselskaber faktisk været lavere end risikoen på verdensmarkedsindekset.

Figur fra s. 34 i Magasinet FORMUE 2. udgave 2013

Fremgang i USA
Den amerikanske økonomi er langsomt ved at komme op i gear. Det afspejler sig blandt andet i en stigende amerikansk erhvervstillid i figur 2, så der er tegn på stigende optimisme og investeringslyst hos de amerikanske virksomheder. Samtidig har det amerikanske boligmarked stabiliseret sig, og boligpriserne er så småt begyndt at kravle op igen. Der bliver skabt flere job, så der bliver færre arbejdsløse, som det fremgår af figur 3. Det betyder, at de amerikanske forbrugere får flere penge til forbrug.

Der kan dog komme lidt modvind i forbindelse med store offentlige besparelser, som er trådt i kraft 1. marts, og det kan ramme forbruget i en periode. Det er til gengæld positivt, at sundhedstilstanden i mange amerikanske virksomheder og banker er blevet væsentligt forbedret de seneste år, så grundlaget for fremadrettet vækst ser attraktivt ud.

Euroland i bakgear
Billedet er noget anderledes, når man ser på forfatningen af den europæiske økonomi, der har været ramt af negativ vækst det seneste 1½ år. Erhvervstilliden hos de europæiske virksomheder har i en lang periode ligget på et lavt niveau, jævnfør figur 2, og det indikerer, at den europæiske økonomi bliver fastholdt i recession i en længere periode. Det er især bekymrende, at den tyske økonomi også er begyndt at vise svaghedstegn.

Det er ikke gode nyheder, især fordi det nye syge barn i klassen i form af Frankrig har store problemer og kæmper med store strukturelle udfordringer. Samtidig kæmper de sydeuropæiske økonomier fortsat en hård kamp for at komme oven vande igen, hvilket er en svær øvelse, når de samtidig er tvunget til store offentlige besparelser.

Der er altså langt mellem lyspunkterne i den europæiske økonomi, og det afspejler sig også ved, at arbejdsløsheden stiger støt i Euroland, jævnfør figur 3. Netop den stigende arbejdsløshed er et stort problem for de europæiske politikere, for frustrationen over manglende job giver uro i befolkningen og modvilje mod kraftige opstramninger.

Figur fra s. 35 i Magasinet FORMUE 2. udgave 2013

Forskel i krisehåndtering
Den store forskel mellem USA og Euroland skyldes i et vist omfang, at politikerne og centralbankerne har håndteret finanskrisen vidt forskelligt. De amerikanske politikere og den amerikanske centralbank har stimuleret den amerikanske økonomi kraftigt. Det har medført, at gælden i USA er vokset, men de har ikke haft problemer med at finansiere gælden, fordi den amerikanske centralbank samtidig har købt amerikanske statsobligationer. De håber på, at stimulanserne vil skabe vækst, og at de via øgede indtægter kan nedbringe gælden efterfølgende.

Modsat har de europæiske politikere valgt en anden strategi med kraftige offentlige opstramninger for at holde snor i gælden. Det er godt på længere sigt, at der kommer styr på finanserne, men prisen er en lang og smertefuld periode med lav vækst og stigende arbejdsløshed. Spørgsmålet er, hvor længe de europæiske befolkninger kan leve med det.

Stor andel i amerikanske aktier
Med en svag europæisk økonomi er der også udsigt til, at den europæiske centralbank vil holde renten på et lavt niveau i lang tid. Derfor er obligationsbeholdningen i Formueplejeselskaberne primært investeret i korte og mellemlange danske realkreditobligationer, hvor risikoen for stigende renter efter vores mening er begrænset.

Samtidig er cirka 60 procent af aktieporteføljen investeret i amerikanske selskaber, hvor indtjeningsmulighederne virker mest attraktive. Der er yderligere afkastpotentiale, hvis dollaren stiger i kurs i forhold til danske kroner, hvilket er sandsynligt med de store vækstforskelle in mente. Så investeringerne i Formueplejeselskaberne har i en længere periode været tilrettet mod højere vækst i USA end i Euroland, og vi holder fast i denne strategi.

Figur fra s. 35-2 i Magasinet FORMUE 2. udgave 2013

Læs artiklen i pdf format