Det kan være billigst at købe i hedgeforeningerne

Alle, der ønsker at nyinvestere i Formueplejes gearede investeringsløsninger, bør gøre det via vores nye hedgeforeninger. Det er som reglen billigere for investor. Dog er der undtagelser.

Formueplejeselskaberne er i fuld gang med en proces, der betyder, at de fem gearede børsnoterede aktieselskaber plus Formuepleje Fokus er ved at blive overført fra aktieselskabs-regi til forenings-regi.

Der er oprettet seks hedgeforeninger, der alle er børsnoterede:

Disse seks hedgeforeninger er alle oprettet den 19. juli 2013 og er åbne for nyinvesteringer.

Formuepleje anbefaler generelt, at investorer, der ønsker at nyinvestere eller øge deres investering i et eller flere af disse gearede investeringsløsninger gør ved at købe sig ind i de respektive hedgeforeninger og IKKE de børsnoterede aktier. Det skyldes, at spreadet - det vil sige forskellen på købs- og salgskurser - alt andet lige - er mindre for foreningerne end for aktierne.

Undtagelser
Dog kan der være situationer, hvor det er billigere at købe aktierne, hvis der på børsen er flere investorer, der ønsker at sælge større mængder af aktier, end der momentvis er købere. Derfor - kontakt en rådgiver i Formuepleje, hvis du ønsker at handle. Så finder vi den billigste måde at handle på for dig.

Spreds på hedgeforeningerne
Hedgeforeningerne handles til indre værdi plus/minus missionstillægget/indløsningsfradraget.

Disse spreads kan ses i tabellen nedenfor:                         


Afdeling
Maksimal emissions- og indløsningsomkostning
Pareto 0,40%
Safe 0,60%
Epikur  0,90%
Penta    1,00%
Fokus 0,60%  
Merkur 0,90%   


Forklaring på tillægget
Investerings- og hedgeforeninger, der anvender dobbeltprismetoden skal, når nye kunder vil ind, tage et emissionstillæg, der svarer til omkostningen ved at etablere ny portefølje. På den måde betaler de eksisterende investorer ikke for de nye. Logikken er den samme, når investorer sælger. Tillæg og fradrag skal være ens for alle investorer og afspejle de sande omkostninger. Tillige skal de maksimale tillæg og fradrag angives i prospektet, og de anvendes også i ÅOP-beregninger.