Aktiv styring giver investorerne merafkast

Aktiv styring af Formueplejeselskabernes aktieporteføljer har det seneste år givet investorer 7,2 procentpoint i merafkast efter omkostninger.

Hen over foråret har et af temaerne i den finansielle debat været graden af aktiv styring i danske investeringsforeninger. Formueplejeselskaberne forfølger en aktiv styring i aktieporteføljen, for det er et redskab til at sikre et højt merafkast til vores investorer. Sammenlignelige investeringsforeninger og investeringsselskaber markedsfører sig på at have en aktiv styring af porteføljepositionerne, men flertallet skaber i modsætning til Formueplejeselskaberne ikke merafkast.

Formueplejeselskabernes aktieportefølje styres aktivt
Diskussionen i medierne har i høj grad været præget af fokus på aktiv styring af porteføljen samt omkostningsniveauet i de enkelte fonde. Selvfølgelig er der en problematik i, at en fond markedsfører sig som en aktivt styret portefølje, men som ved nærmere eftersyn og målt ved Active Share* i stedet kan betegnes som en indeksfond. Dette betyder, at investor betaler omkostninger svarende til en aktivt styret fond, men investor har reelt købt en simpel fond, der burde være væsentligt billigere i konstruktionen.

Men en høj aktiv styring bør ikke være et mål i sig selv. Aktiv styring bør kun være et mål til at realisere et merafkast i forhold til det generelle marked. Den aktieportefølje, der indgår på tværs af alle Formueplejeselskaberne, er aktivt styret. Formuepleje har en klar forventning om, at de ressourcer, der bruges på at identificere attraktive aktie­investeringer, skal resultere i et merafkast i forhold til det generelle marked. En af de vigtigste grunde til, at Formuepleje sidste sommer
investerede i CPH Capital, der i dag håndterer aktieudvælgelsen, var netop at opnå en endnu stærkere aktieudvælgelse og dermed et højere merafkast til investorerne.

Godt merafkast
Høj aktiv styring og lav relativ risiko er alt sammen fint - men hvad med afkastet? Afkastet, og herunder specielt afkastet ud over markedsafkastet kaldet merafkastet, er resultatet af den aktive styring og bør derfor også indgå i den verserende debat. I figuren vises fondenes merafkast, altså afkastet ud over det afkast markedet som helhed har genereret, samt fondenes Active Share. Figuren på nedenfor viser med andre ord, hvor aktivt styret den enkelte fond har været (vandrette akse), og hvad denne aktive styring har resulteret i målt på merafkast. Som det klart fremgår, har Formuepleje LimiTTellus leveret et markant merafkast på 7,2 procentpoint over de seneste 12 måneder.

Merafkast

Som det også ses, er det generelle billede uklart. Man burde forvente, at jo mere aktivt styret en fond var, desto højere ville det realiserede merafkast også være - gennemsnitligt har det været 2,0 procentpoint lavere end markedsafkastet. En statistisk analyse viser, at der kun er en forklaringsgrad på sammenhængen på 2 procent, hvilket betyder, at der ingen valid sammenhæng er mellem graden af aktivstyring og merafkast inden for IFR-kategorien Globale Aktier.

Ud af de 40 aktivt forvaltede fonde, der indgår i ana­lysen, har blot hver femte formået at generere et positivt merafkast efter omkostninger.

Merafkastet skyldes investeringsprocessen
Baggrunden for, at Formueplejeselska­bernes aktieportefølje opnår et højt merafkast ved at benytte en aktiv styring af aktieporteføljen, skyldes i høj grad en meget systematisk investeringsproces. Investeringsprocessen er opskriften eller metoden for, hvordan aktierne finder vej ind i porteføljen. CPH Capital, der er en del af Formuepleje og aktieteamet bag Formuepleje­selskabernes aktieportefølje, følger en systematiseret proces, som er forfinet løbende.

Udvælgelsen af selskaber
Aktiemarkedet består af et stort antal selskaber. Ud fra disse skal der vælges omkring 60 selskaber til Formuepleje­selskabernes aktieporteføljer. Udvælgelsen tager udgangspunkt i kvantitative scree­n­inger, hvor der søges blandt alle selskaberne efter attraktivt værdiansatte kvalitetsselskaber. Screeningen identificerer en bruttogruppe, hvorefter den enkelte porteføljemanager med sine spidskompetencer analyserer selskaberne ud fra en præ­de­fineret grundskabelon.

Når selve analysen er foretaget, præsenteres den for et Investment Board, der beslutter køb eller salg ved bestående selskaber. Ved at lade en komite foretage den egentlige beslutning sikres det, at den enkelte portefølje­manager ikke overser vigtig information.

Komiteen udfordrer analysen gennem spørgsmål, og der bliver fulgt op, indtil
investeringscasen er klarlagt. Først herefter tages der en beslutning.

Risikostyring
Styringen af porteføljens risiko går i meget høj grad ud på at overvåge og identificere faktorer eller områder, der bidrager med risiko til den samlede porteføljerisiko.

Målsætningen er at minimere faktorrisici og dermed koncentrere porteføljens risikobidrag fra selskaberne. Det betyder med andre ord, at porteføljerisikoen ikke kommer fra en bevidst over- eller undervægt af lande, regioner, valutaer, sektorer, industrier og så videre, men derimod fra valget af visse selskaber frem for andre.

Dygtighed skaber merafkast
Aktiv styring af en portefølje er ikke et mål i sig selv. Derimod er målet, at resultatet af den aktive styring leverer et positivt mer­afkast. Uden merafkast over en længere periode er der jo ingen grund til at vælge en aktivt styret portefølje - så hellere blot købe en indeksfond, der følger markedet slavisk uden mulighed for at opnå et mer­afkast. Formueplejeselskabernes aktieportefølje er aktivt styret, fordi vi tror på og kan dokumentere, at vi over tid kan skabe et fornuftigt merafkast til investorerne.

En disciplineret investeringsproces og dygtige og erfarne porteføljemanagere hos CPH Capital er rygraden i denne målsætning og skal være medvirkende til, at målsætningen indfries på lang sigt.