Faktaarkene er flyttet

Faktaark på de forskellige Formueplejeselskaber har altid været et af de faste punkter i Magasinet FORMUE. Nu er tiden kommet til en digitalisering.

faktaarkene kan De finde relevante oplysninger om de forskellige selskabers karakteristika - såsom indre værdi, sammensætningen af investeringerne, historiske afkast osv. Da Magasinet FORMUE udkommer fire gange årligt har man på denne måde kvartalvis haft muligheden for at opdatere sig på selskabernes fakta.

Månedlige faktaark på hjemmesiden.
Vi har nu besluttet, at de detaljerede faktaark på de enkelte selskaber fremover vil blive opdateret og offentliggjort på månedsbasis i en digital form med start den 1. september. De vil være at finde på siden "Faktaark" her på Formuepleje.dk.

Når vi vælger at ændre på en så fast indarbejdet del af Magasinet Formue, så skyldes det, at vi føler at tiden er løbet fra de trykte faktaark.

Fra et kvartal er afsluttet, og til det friske magasin ligger i investorernes postkasse, går der op til tre uger. Det betyder, at kurserne og oplysningerne i faktaarkene næsten har været en måned gamle, når de som investor har siddet med Magasinet Formue.

For at undgå denne forsinkelse - og for at følge med udviklingen generelt - har vi derfor valgt at digitalisere faktaarkene. Gevinsten for investorerne er, at faktaarkene for alle selskaber vil blive opdateret dagligt.

Såfremt De som investor ikke har adgang til en computer med internetforbindelse, så er de velkommen til at kontakte vores sekretariat, som vil være behjælpelig med at printe enkelte faktaark og sende dem med posten.

De finder faktaarkene under fanen "Fonde og Afkast" og under punktet "Dokumenter". Her kan man finde det aktuelle kvartals faktaark. Historiske faktaark er at finde i ældre udgaver af Magasinet FORMUE.
Derudover henviser vi også til de enkelte selskabers websites, hvor der kan findes anden relevant information - såsom regnskaber, vedtægter, prospekter osv.