Aktier bedst over tid

Gennem de sidste 10 år har enorme udsving præget aktiemarkederne. I perioden er det globale aktieindeks kun steget seks procent, alligevel er det Formueplejes helt klare holdning, at aktier er nødvendig gødning for enhver portefølje.

Traditionelt siges det lidt forsimplet, at investering er et spørgsmål om at lægge penge ud i dag i forventning om at høste et afkast og dermed modtage flere penge på et fremtidigt tidspunkt. Dette vil de færreste nok indvende noget imod, men denne simple definition har dog imidlertid den anke, at den ikke forholder sig til, hvad der i mellemtiden er sket med købekraften af ens penge. Pengene kan reelt være blevet mindre værd undervejs upåagtet, at man måtte have fået et positivt afkast af sin investering. Ud fra den betragtning kan man argumentere for, at investering i højere grad er en afståelse af købekraft i dag, ud fra en forventning om at kunne opnå en større købekraft i fremtiden.

Warren Buffet berørte netop denne problemstilling i en artikel i seneste udgave af magasinet Fortune under titlen "Why stocks beat gold and bonds". Buffet argumenterede i artiklen for, hvorfor aktier over tid næsten altid slår de alternative investeringsmuligheder, i dette tilfælde obligationer og guld.
Samtidig fremførte han, at risiko ikke så meget er et spørgsmål om daglige kursudsving, men mere sandsynligheden for, om en given investering vil påføre investor et tab af købekraft.

Alt kan købes

Der er i dag et utal af investeringsmuligheder, men i praksis vil de fleste kunne indplaceres i en af følgende tre kategorier:
• Valutadenominerede aktiver (f.eks. pengemarkedsfonde, kontante bankindskud og obligationer)
• Uproduktive aktiver (f.eks. guld og sølv)
• Produktive aktiver (f.eks. virksomheder, jord, skov og fast ejendom).

I det følgende vil vi forsøge at forklare, hvorfor det i Buffet's optik - og for Formuepleje - er vanskeligt at komme udenom aktier, når der investeres langsigtet.

Valutadenominerede investeringsprodukter opfattes traditionelt som relativt sikre, men i Buffet's terminologi hører de ikke desto mindre til blandt de mest risikofyldte aktiver. De daglige udsving er måske nok beskedne, men risikoen er ikke desto mindre stor for, at investor ender op med et tab af fremtidig købekraft. Rentebærende fordringer har, ifølge Buffet, over de seneste 100 år i stort omfang destrueret investorernes købekraft, selvom investorerne har modtaget rettidige betalinger af både renter og afdrag. Og det mener han ikke, at der er udsigt til, vil ændres i fremtiden.

Hans argument er, at det i sidste ende er regeringer og centralbanker der via den førte politik bestemmer værdien af penge, og systemiske kræfter vil fra tid til anden tvinge dem til at føre en politik der resulterer i inflation. Og en gang i mellem kommer den førte politik ud af kontrol.

Husk inflation og skat

Siden Buffet tiltrådte i Berkshire Hathaway i 1965 er værdien af amerikanske dollar faldet med 86% på grund af den årlige inflation, og det kræver i dag 7$, at købe det man kunne købe for 1$ i 1965. Inflationen har med andre ord i gennemsnit været 4,3% p.a. i perioden, hvilket svarer til det niveau en investor som minimum skulle have opnået i forrentning for blot at have bevaret sin købekraft.

For en skattebetalende investor er billedet selvsagt mere udfordrende. Amerikanske Treasury Bills (løbetid under 1 år) har siden 1965 udvist et gennemsnitligt afkast på 5,7%, hvilket umiddelbart lyder meget pænt ud fra det aktuelle renteniveau. Såfremt man antager en skatteprocent på 25% vil afkastet imidlertid reduceres med ca. 1,4% efter skat. Og efter den før omtalte inflation på 4,3% har investor opnået et realafkast på omtrent 0%. Investor har således i bedste fald bevaret sin købekraft. Dette er selvfølgelig et meget forsimplet billede, og højere renter, ved at gå længere ud af rentekurven eller påtage sig en større kreditrisiko, kan selvfølgelig opveje den inflationsrisiko investor påtager sig. Der har undervejs været mulighed for at opnå attraktive afkast, der til fulde har bevaret og endog øget investors købekraft. Faktum er dog, at dagens meget lave renteniveau på specielt statsobligationer, gør det endog meget vanskeligt for investor fremadrettet at bevare sin købekraft efter skat og inflation. Risikoen kan måske nok synes beskeden ud fra klassisk Wall Street tankegang, men risikoen for at tabe købekraft ser umiddelbart overhængende ud.

Frygt og grådighed driver guld

Mange investorer er de senere år blevet tiltrukket af guld. Guld er i sig selv uproduktivt, skaber ikke nogen værdi og betaler ikke nogen rente eller udbytte. For at opnå et afkast kræves en stadigt voksende køberskare, der er villig til at købe guld i forventning om, at der i fremtiden vil være andre købere, der vil betale en endnu højere pris. Med andre ord grundstenen for enhver boble, hvor stigende priser tiltrækker nye købere, der håber at kunne ride med på bølgen. Guld anvendes kun i mindre omfang industrielt, mens en del går til smykkeindustrien. Dette er dog langt fra nok til at opsuge den løbende produktion, og den største del aftages derfor af købere, der efterspørger guld på grund af dets vigtigste egenskab - uforanderlighed. Den typiske guldkøber er i mange tilfælde frygtsomme investorer, der er bange for at værdien af andre aktivtyper, herunder specielt papirpenge, vil miste deres værdi. De ønsker derfor at placere deres penge i et aktiv, der ikke ændrer karakter eller slides over tid.

Den aktuelle beholdning af guld i verden udgør rundt regnet 170.000 tons. Hvis det blev smeltet sammen til en stor terning ville det fylde knap 23 meter på hver led. Denne gyldne terning ville med den aktuelle guldpris på USD 1.750 pr. ounce repræsentere en værdi på rundt regnet USD 9.600 mia. Der vil for denne sum alternativt kunne erhverves al landbrugsjord i USA, med en årlig produktion på USD 200 mia., samt 16 gange Exxon Mobile, der hver har en årlig indtjening på USD 40 mia., og alligevel ville der være USD 1.000 mia. tilbage i "byttepenge".

Efter 100 år vil landbrugsjorden have produceret store mængder afgrøder som korn, bomuld, tobak og lignende. Det vil den endda blive ved med at gøre, uanset hvilken valuta produkterne, så end måtte blive afregnet i til den tid. Exxon Mobile ville på tilsvarende vis have produceret enorme mængder olie, have udbetalt store udbytter til ejerne og fortsat rumme store aktiver. De 170.000 tons guld ville efter 100 år omvendt være fuldstændigt uforandret af tidens tand - hverken mere eller mindre. Og faktisk vil guldkøberne løbende skulle absorbere den årlige produktion, som aktuelt har en værdi på USD 160 mia., for ikke at forrykke den aktuelle udbuds/efterspørgsels ligevægt og dermed udløse prisfald.

Der er ingen, der kan forudsige guldprisen om 100 år, men investorer vil sandsynligvis også i fremtiden flokkes mod guld, når frygten råder. Det er imidlertid vanskeligt at se, at investorerne efter 100 år ikke står tilbage med det største realafkast ved investeringen i landbrugsjord og produktive virksomheder, uanset om det så måtte være Exxon Mobile, Coca Cola eller noget helt tredje.

Blandt de såkaldt produktive aktiver hører som nævnt virksomheder, samt landbrug og fast ejendom. Fællesnævneren for disse aktiver er, at de i inflationære tider leverer et produkt eller en tjenesteydelse, der bevarer sin købekraft ved et minimum af løbende nyinvesteringer. Der vil også i fremtiden være folk, der er villige til at bytte et par minutters arbejde for en Coca Cola, uanset om fremtidens betalingsmiddel så måtte være penge, som vi kender det i dag, guld eller noget helt tredje. Såvel udgifter som indtægter må alt andet lige forventes at stige i takt med prisudviklingen over tid.

Op i helikopteren

Det er i vores optik nødvendigt at vurdere aktiemarkedet en anelse mere nuanceret. Aktier er måske nok det foretrukne aktiv på eksempelvis 100 års sigt, men i praksis har den gennemsnitlige investor en kortere horisont. Det er derfor af afgørende betydning at undgå længerevarende perioder med tab, som kan vise sig vanskeligt at indhente.

Det japanske Nikkei-indeks ligger aktuelt omkring 74% under toppen i 1990, mens det amerikanske indeks S&P500 ligger på samme niveau som i år 2000. Investorerne har dermed i begge tilfælde oplevet et mærkbart tab af købekraft i perioden. Grådighed og frygt har gentagne gange skabt bobler på de finansielle markeder, som efterfølgende er bristet med drastiske kursfald til følge. I vores øjne er det derfor af afgørende betydning at vurdere prisen på det underliggende aktiv forud for en investering, uanset om det så måtte dreje sig om aktier, obligationer eller guld.

I de fleste Formueplejeselskaber investerer vi som bekendt i både aktier og obligationer. Man kunne dermed indvende, at vi også selv løber en stor risiko for tab af købekraft på obligationsporteføljen. Formueplejes tilgang til obligationsinvestering adskiller sig imidlertid fra en traditionel obligationsinvestering. I vores øjne er det konkrete renteniveau mindre interessant, så længe der er en attraktiv forskel mellem vores låne- og placeringsrente. Den aktuelt meget lave lånerente gør det således fortsat attraktivt at investere i obligationer uagtet, at obligationsrenten befinder sig på nogle meget lave niveauer.

Vi skruer op og ned

I de fleste af Formueplejeselskaberne har vi forholdsvis vide investeringsmæssige frihedsgrader. Det har den fordel, at vi - inden for de af bestyrelsers fastsatte rammer - kan øge eller mindske den overordnede andel af henholdsvis aktier og obligationer i de perioder, hvor vi vurderer det til at være attraktivt, ud fra det forventede fremtidige afkastpotentiale.

Der er samtidig vide muligheder for at dreje såvel aktie og obligationsporteføljen i retning af større eller mindre risiko i perioder, hvor dette er ønskeligt. Denne aktive strategi kræver selvsagt en løbende stillingtagen til prisfastsættelsen på de respektive aktiver, samt ikke mindst den tilhørende risiko. Dette kan eksempelvis ses ved, at vi aktuelt har en høj andel af aktier, men omvendt søger en behersket risiko på netop vores aktieportefølje. Det sker gennem vores valg af såkaldte valueaktier, der er valgt med en god portion snusfornuft ud fra blandt andet prisfastsættelse og balance. Derudover har vi aktuelt helt fravalgt aktier inden for bank- og råvaresektoren, fordi vi vurderer, at det forventede afkast i vores øjne ikke står mål med risikoen.

Der er ingen nemme genveje til at skabe afkast, og dermed i sidste ende bevare og øge investorernes købekraft. Markedsstemningen skifter med udsving på de finansielle markeder til følge, så frem for at ligge statisk i enten den ene eller den anden aktivklasse, handler det i vores øjne om at veksle mellem de forskellige aktivtyper, for derigennem at profitere af de skævheder der undertiden vil opstå.

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>