220 år og stadig attraktiv

Investorer i danske realkreditobligationer har fået både i pose og sæk de seneste år. Afkastet har nemlig været markant bedre end på eksempelvis virksomhedsobligationer, og samtidig har risikoen på danske realkreditobligationer været væsentligt lavere.

Danske realkreditobligationer har ikke bare leveret et yderst attraktivt afkast, for sikkerheden bag obligationerne er samtidig helt unik. Der er nemlig næsten ubegrænset tillid til det danske realkreditsystem, som har eksisteret i over 220 år uden misligholdelse. Samtidig har de danske realkreditobligationer også vist stor stabilitet under de seneste års kredit- og gældskrise. Netop manglende tillid til kreditprodukter har ellers medført, at investorerne i dag kræver en væsentlig højere kreditpræmie for at investere i mere risikofyldte aktiver, og det profiterer danske realkreditobligationer af, da de har en meget lav risiko.

I de senere år er det blevet mere populært og attraktivt for virksomheder at udstede obligationer som alternativ til at udstede aktier eller optage bankgæld. Sikkerheden bag disse virksomhedsobligationer er dog typisk lavere set i forhold til danske realkreditobligationer, hvilket også giver sig udslag i, at næsten alle virksomhedsobligationer har en lavere kreditvurdering.

Historisk højere afkast
Flere investorer har trodset kreditvurderingerne og kastet deres kærlighed på virksomhedsobligationerne, men historisk har de ikke klaret sig så godt som danske realkreditobligationer. Figur 1 viser det historiske afkast på henholdsvis danske realkreditobligationer og europæiske virksomhedsobligationer siden år 2000. Det fremgår af den øverste tabel nedenfor, at det gennemsnitlige årlige afkast på danske realkreditobligationer har været knap 6% set over de seneste 12 år. Derved er afkastet næsten et procentpoint bedre i gennemsnit hvert eneste år i perioden, målt i forhold til virksomhedsobligationer med en kreditværdighed fra AA til BBB. På skalaen for kreditvurderinger er AA den næsthøjeste rating, mens A er den tredje højeste og BBB den fjerde højeste. Der findes ikke mange obligationer udstedt af virksomheder med den højeste AAA-rating, så derfor er de ikke medtaget i sammenligningen. Jo højere kreditvurdering, jo mere solid er virksomheden og dermed er risikoen også lavere for investorerne. Det betyder også, at renten på virksomhedsobligationer typisk stiger i takt med lavere kreditvurdering, da investorerne kræver en højere betaling for den højere risiko. Danske realkreditobligationer har generelt den højeste eller næsthøjeste kreditvurdering.

Lavere risiko
I forbindelse med sammenligningen er det også vigtigt at forholde sig til de udsving, der har været på de to typer investeringer i perioden. For jo mindre udsving, der har været i afkastene, jo mere stabil og sikker har investeringen været. Det fremgår af den øverste tabel, at udsvingene (standardafvigelsen) har været lavest på danske realkreditobligationer i perioden, så udviklingen har været mere stabil, set i forhold til virksomhedsobligationerne. Så danske realkreditobligationer har altså både haft det højeste afkast og den laveste risiko.

Det bevirker også, at når man måler afkastet i forhold til risikoen, så har danske realkreditobligationer klaret sig markant bedst. Det afspejler sig i, at den såkaldte Sharpe-ratio (afkastet fratrukket den risikofrie rente målt i forhold til standardafvigelsen) ligger markant højere for danske realkreditobligationer. Jo højere Sharpe-ratio, jo bedre har investeringen været i forhold til risikoen.

Så både målt på absolut afkast og relativt afkast i forhold til risikoen, har investering i danske realkreditobligationer været markant bedre i forhold til europæiske virksomhedsobligationer set over de seneste 12 år."
Klik for større billede
(klik på billedet for at se en større udgave)

Bedre likviditet på danske realkreditobligationer
Et andet væsentligt argument til fordel for danske realkreditobligationer er, at likviditeten på disse er væsentlig bedre i forhold til europæiske virksomhedsobligationer. Det udmønter sig i, at kursspændet ved køb og salg er markant mindre på de danske obligationer. Samtidig var det stort set umuligt at handle europæiske virksomhedsobligationer, da finanskrisen toppede i efteråret 2008 og foråret 2009. Dette marked frøs helt til, og der var ingen købere til virksomhedsobligationerne. Billedet var noget anderledes med de danske realkreditobligationer, hvor der var stor aktivitet under finanskrisen. Specielt de danske boligejere benyttede sig af kursfaldet på realkreditobligationerne til at købe disse obligationer tilbage, for derved at omlægge deres lån og skære noget af deres restgæld.

Det viste en af de store styrker ved det danske realkreditsystem. Boligejerne var naturlige købere af realkreditobligationerne i denne urolige periode, hvor kreditmarkederne ellers var kørt helt fast. Samtidig fik danske pensionskasser også et markant større incitament til at købe danske realkreditobligationer i forbindelse med indførelsen af realkreditpakken i oktober 2008. Alt i alt betyder det, at såfremt danske realkreditobligationer taber terræn, vil såvel danske pensionskasser og til dels danske boligejere have en naturlig interesse i at købe disse obligationer, og derved holde en hånd under obligationskurserne.

Stærk performance i 2011
Hvis man ser på, hvordan danske realkreditobligationer og europæiske virksomhedsobligationer har klaret sig i 2011, så er billedet endnu mere udtalt, jvf. den nederste tabel ovenfor. Det fremgår, at der har været et fornuftigt afkast på godt 6% på danske realkreditobligationer, mens europæiske virksomhedsobligationerne halter markant efter. Virksomhedsobligationer med kreditvurdering BBB har endda givet et negativt afkast. Samtidig har udsvingene været meget lavere på danske realkreditobligationer. Så målt på afkast i forhold til risikoen har danske realkreditobligationer klaret sig væsentligt bedre end europæiske virksomhedsobligationer i 2011. Det afspejler sig også ved, at Sharpe-ratioen ligger langt højere på danske realkreditobligationer. Det skyldes i høj grad eskaleringen af den europæiske gældskrise, som har ramt de fleste kreditprodukter og herunder virksomhedsobligationerne. Danske realkreditobligationer har klaret sig ganske fornuftigt igennem krisen i 2011, da Danmark er blevet betragtet som en sikker havn på grund af relative sunde balancer på statsfinanserne. Det har ført til kraftig rentefald i Danmark, og det har meget naturligt også smittet af på realkreditobligationerne.

Fortsat potentiale
Spørgsmålet er, om dette billede vil ændre sig fremadrettet? Så længe gældskrisen i Euroland er uafsluttet, og der hersker usikkerhed omkring kreditprodukter i Euroland, vil europæiske virksomhedsobligationer være under pres. Det kan umiddelbart være svært at forestille sig en hurtig og holdbar løsning på gældsproblemerne i Euroland, da det tager lang tid at få nedbragt disse gældspukler og genvinde investorernes tillid. Derfor vil investorernes risikoappetit fortsat være lav, og det vil være understøttende for danske realkreditobligationer, der historisk har haft en relativ lav risiko. Samtidig vil danske realkreditobligationer fortsat profitere af Danmarks status som sikker havn.