10 bud på 2013

For 12 måneder siden argumenterede jeg for, at tiden var kommet tilat stikke en tå i vandet og tage en smule mere risiko, idet frygten foreurokollaps og recession var altdominerende. Den taktik betalte sig, og Formueplejeselskaberne leverede i 2012 et solidt afkast ift. risikoen.

Markederne er ved indgangen til 2013 domineret af mange af de samme sikkerhedsfaktorer, som var gældende for 12 måneder siden - om end frygten er aftaget en smule. Så selvom markederne ser tilforladelige ud skal der manes til
nogen forsigtighed i 2013.

Aktiver, som giver et højt udbytte, og selskaber, der har lav gearing og en overskuelig eksponering mod Sydeuropa, bør igen fylde meget i porteføljen. Nedenfor - og for niende år i træk - følger her mine 10 bud på det kommende år:

De 10 bud:

I. Recession i Europa slutter
II. Global vækst over 3,5 pct.
III. ECB har renten på "hold"
IV. Men de lange renter stiger
V. Aktier slår virksomhedsobligationer, som slår stater
VI. Globale aktier stiger 10 pct. - men bør stige 15 pct.
VII. USD styrkes overfor DKK
VIII. Guldprisen falder
IX. Amerikanske boligpriser stiger
X. Store kursudsving i perioder

I. Recession i Europa slutter

- men væksten bliver langt fra prangende. De "syge" økonomier i Sydeuropa er langt fra kureret. Lånepakkerne og sikkerhedsnettet til bl.a. grækerne fra Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB) og EU-Kommisionen er og bliver kun symptombehandling - og ikke en endelig helbredelse.

Symptombehandlingen har dog været effektiv med hensyn til at dæmpe frygten for græsk exit fra eurozonen og dermed bekymringerne om smitte til de øvrige Sydeuropæiske lande. Patienten, Eurozonen, har fået lidt mere farve i kinderne, men vil stadig være "sengeliggende" i 2013. Oversat til vækst betyder det, at en vækst i euroland lige på den rigtige side af 0 pct. er inden for rækkevidde i 2013. Det bliver ikke noget festligt år, og ikke meget skal gå galt for at sende euroland tilbage i recession.

II. Global vækst over 3,5 pct.

Der er ikke meget nyt i at slå fast, at væksten i de etablerede økonomier verden over vil være ganske lav i 2013. USA er dog i bedring og vil løfte det globale niveaubetydeligt. Det er også velkendt, at emerging markets med Kina i spidsen de seneste mange år har været en afgørende svingfaktor for hele den globale økonomi.

De sidste to år er emerging markets, igen med Kina i front, dog vokset mere afdæmpet end tidligere. Dette vil ændre sig i 2013, og emerging markets vil igen trække den globale vækst det sidste stykke vej til godt over de 3,5 pct.-point.

Et af argumenterne for dette er bl.a., at kineserne har fået tøjlet inflationen - fra 6,5 pct. i 2011 til nu under 2 pct.- point. Derfor tør man nu igen at sætte gang i økonomien gennem nye investeringsprogrammer i infrastruktur og lempelser af kreditvilkårene. 

III. ECB har renten på "hold" i 2013 (og 2014)

Selvom økonomierne i EU sandsynligvis får det lidt bedre i 2013, står det stadig sløjt til. Virksomheder og forbrugere i EU oplever stadig, at det er dyrt at låne penge, selvom renterne aldrig har været lavere. Forklaringen er i hovedtræk, at de europæiske banker stadig har det svært på grund af frygten for sydeuropæisk kollaps.

Dog er der små tegn på, at situationen ser bedre ud. Særligt efter, at ECB annoncerede det såkaldte OMT-program (Outright Monetary Transactions Progamme), hvor ECB direkte kan købe statsobligationer i markedet fra de kriseramte sydeuropæiske lande, er en del af presset aftaget. Dog ikke nok til, at ECB får behov for at stramme op i 2013. Tværtimod kan der være en udfordring i, at flere banker pga. omkostningerne vil vælge at returnere noget af den likviditet som ECB pumpede ud i banksystemet tidligere. Det vil betyde mindre likviditet på markederne og kan resultere i, at ECB endnu engang sætter renten ned eller måske mere sandsynligt laver nye låneprogrammer til bankerne.

Når alt kommer til alt, er udfordringerne for ECB og det europæiske bankvæsen langt fra overstået, og ECB vil have mest fokus på at lempe pengepolitikken i 2013. Dermed går der lang tid, inden der kommer stramninger. 

IV. Men de lange renter stiger…

En række makroindikatorer fra USA har vist positive takter den seneste tid - om end billedet ikke er entydigt positivt.

Forventningen herfra er, at bedringen i USA fortsætter stille og roligt, alt imens den amerikanske centralbank godt kan puste liv i nogle inflationsbekymringer gennem sine kvantitative lempelser. Alt i alt betyder dette, at den toneangivende tiårige amerikanske rente vil stige. Det bliver næppe dramatisk, men en stigning på 0,50-0,75 pct.-point til omegnen af 2,25 pct. bør ligge i kortene.

Momentum for den europæiske vækst har derimod været mere nedslående, og som bekendt er det Sydeuropa, som for alvor trækker ned. Derfor vil nogle måske argumentere for, at europæiske renter blot skal falde yderligere herfra.

Buddet herfra lyder dog, at også den fælleseuropæiske (tyske) tiårige rente kommer til at stige i 2013. Det skyldes primært, at det amerikanske rentemarked er særdeles dominerende, hvilket betyder, at en amerikansk stigning i den tiårige rente vil trække den tyske med op. Dertil kan bare små lettelser i bekymringen om netop de sydeuropæiske økonomier også bidrage.

V. Aktier slår virksomhedsobligationer, som slår stater

Med forventningen om stigende tiårige renter i USA såvel som Europa er det svært at se, hvordan statsobligationer fra "de sikre" økonomier kan levere noget særligt i 2013. Når man som investor samtidig skal forholde sig til afkastet efter inflation og evt. skat, er det overvejende sandsynligt, at afkastet bliver negativt i 2013. Med andre ord får man ikke andet end afkastfri risiko i 2013 ved køb af den type statsobligationer.

Bedre ser det ud med virksomhedsobligationer, uden det dog bliver prangende. Bedste bud herfra lyder, at de sikreste virksomhedsobligationer i "investment grade" klassen kan levere et afkast på ca. 3-4 pct. point mens "high yield" klassen kommer hen i omegnen af 5-6 pct.

Når investorerne dertil lægger den nærmest euforiske stemning, som har præget virksomhedsobligationsmarkedet det seneste år lidt på hylden og begynder at kigge på prisfastsættelsen, bør konklusionen være klar. Skal man vælge, bør aktier foretrækkes frem for virksomhedsobligationer i 2013.

VI. Globale aktier stiger 10 pct.

- men bør stige 15 pct. Rigelig likviditet, særdeles lave renter og ledig kapacitet på bl.a. arbejdsmarkederne betyder, at der stadigt er et gunstigt investeringsklima, som understøtter aktier. Følger efterspørgslen blot en smule med, bør 2013 blive et godt aktieår.

Risikopræmierne - dvs. det forventede merafkast ift. statsobligationer - er sjældent set højere for både amerikanske og europæiske aktier. Historisk ligger risikopræmierne på ca. 4 pct., men p.t. er niveauet i underkanten af 8 pct. Det er det højeste i 20 år bortset fra perioderne lige efter Lehman kollapset i 2008 og recessionsfrygten i slutningen af 2002. Selv hvis der justeres for, at de toneangivende renter stiger op til 0,75 pct.-point i både USA og EU, er risikopræmierne tilstrækkelig høje til, at aktier ser meget attraktive ud.

Flere forhold taler for, at risikopræmierne burde blive lavere og dermed give anledning til kursstigninger, bl.a.:

I. Virksomhedernes balancer er sunde - og væsentligt sundere end mange landes. Med andre ord har mange selskaber et solidt og sundt cash-flow, hvor de kun i ringe grad er afhængige af ekstern finansiering fra f.eks. banker.
II. Absolut set handler globale aktier til en P/E på 13 - i den lave ende af det historiske, hvor gennemsnittet er 15,6

 

VII. USD styrkes over for DKK

Der kan sagtens argumenteres for, at USD skal svækkes over for EUR og dermed DKK. Det kunne f.eks. ske, hvis markedets fokus for en kort stund blev fjernet fra gældskrisen i Europa og eurozonens svagheder.

Det kunne også ske, hvis man udelukkende zoomede ind på statsfinanserne i USA, betalingsbalanceunderskuddet og ikke mindst Den Amerikanske Centralbanks brug af bl.a. seddelpressen de seneste år.

Når alt kommer til alt, ser det ikke for kønt ud i USA. Til gengæld ser det værre ud i Euroland. Det samme gælder vækstbilledet. Helingen af økonomierne (og banksektoren) ovenpå finanskrisen er nået længst i USA, ligesom bedringen i beskæftigelsen nu har bidt sig fast. Læg dertil en gryende optimisme indenfor byggesektoren i USA, som har været ramt af fem års tilbagegang, og potentialet er til stede for, at amerikansk økonomi kan overraske positivt i 2013 - især når der sammenlignes med Euroland.

Derfor bør USD klart styrkes, og det må forventes, at USD ligger komfortabelt over 6,00 DKK ved udgangen af 2013.

VIII. Guldprisern falder

Guldprisen i USD er fordoblet siden årskiftet 2008/2009. I 2012 blev stigningen dog "kun" på ca. 10 pct. En af forklaringerne på de seneste års prisstigninger tåler gerne en gentagelse: Den høje guldpris kan bl.a. ses som et signal om, at investorerne i stigende grad har mistet tilliden til papirpenge, og i stedet søger sikkerhed mod valutasvækkelser ved at købe guld. En forklaring, som betyder, at muligheden for stigninger i guldprisen i 2013 endnu engang er til stede.

De seneste to år har jeg hårdnakket argumenteret for, at prisen på på guld burde falde, alt imens prisen på industrimetaller generelt (og landbrugsråvarer) godt kunne stige i takt med bedringen i den globale økonomi. For 2013 vil jeg endnu engang holde fast i buddet om, at guldprisen skal falde. Argumentet er stadig, at de sidste par års priseksplosion mest af alt minder om momentumdrevet spekulation, som dårligt kan forklares af stigende risikoaversion, faldende USD eller høje inflationsforventninger!

IX. Amerikanske boligpriser stiger

Som det har været tilfældet tidligere, er en af forudsætningerne for et holdbart opsving i USA, at der igen kommer gang i byggesektoren. Endnu vigtigere er måske, at den amerikanske forbruger, som alene holder gang i to tredjedele af amerikansk økonomi, igen får råd og lyst til at bruge penge. Før det for alvor sker, skal to forudsætninger med sikkerhed være opfyldt:

I. Jobskabelsen skal være godt i gang
II. Huspriserne skal stoppe med at falde og som minimum stabilisere sig

 

 

I 2012 har vi fået en forsmag på begge punkter. Og på husmarkedet har små prisstigninger bidt sig fast. Dermed begynder de ekstremt lave renter at få en positiv effekt på efterspørgslen på boligmarkedet, ligesom udbuddet er justeret, da mange huse er taget af markedet på tvangsauktionslignende vilkår.

De seneste tal for husprisudviklingen i de 20 største amerikanske byer viser således positive takter med undtagelse af New York og Chigaco.

Med andre ord ser det ud som om, at den oprindelige boligboble, der lagde grunden til finanskrisen for 6-8 år siden, nu endelig er ved at været punkteret helt.

X. Store kursudsving i perioder

2013 bliver et år, hvor investorerne for alvor bliver udfordret i jagten på afkast, idet der med de lave renter ikke findes noget ægte risikofrit aktiv, som kan bevare kapitalen. Derfor bliver det ekstremt vigtigt, at man som investor laver sit hjemmearbejde og gennemanalyserer de aktiver, man vil investere i.

Fakta er også, at mange andre forhold end de første ni kan få indflydelse på finansmarkederne i 2013. For hvad med olieprisen, Fiscal Cliff, kinesiske ejendomspriser, etc.?

Efter et forholdsvist roligt 2012 er forventningen derfor, at usikkerheden til tider kan blive stor i markedet i 2013. Derfor kan der komme perioder med ganske store kursudsving, som det var tilfældet i sensommeren 2011. Vi er forberedte på dette og fastholder vores benhårde risikostyring med fokus på at bevare og øge formuer - i nævnte rækkefølge.

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige investeringsrådgivning? Bliv kontaktet af en rådgiver fra Formuepleje, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>