Undgå papegøjerne i holdningsjunglen

Alle leder efter sandheden om de finansielle markeder, men hvem er meningsdannere og hvem er sandhedsvidner i en verden, hvor både ratingbureauer og centralbanker tager fejl.

Gennem de seneste år er mediernes dækning af de finansielle markeder taget til. Både i de skrevne og i de elektroniske medier fylder markedernes bevægelser mere og mere. Vi har sågar fået internetbaserede tv-stationer, der udelukkende bringer finansstof. I de medier er der desuden en voksende andel af indslagene, der handler om, hvad der kommer til at ske på markederne. Krystalkuglen bliver taget frem og verdens fremtid diskuteres. Motivationen for disse forudsigende indslag er ligetil. Hvor de sædvanlige beskrivende indslag, der handler om, hvad der allerede er sket, let kan komme til at virke kedelige, så har indslag, der handler om fremtiden derimod noget, som alle ønsker sig: Opskriften på at tjene penge!

Hvis man er i stand til at forudsige aktiemarkedets bevægelser eller ved, hvorvidt renten skal op eller ned, så ligger de gode afkast og venter forude. Vi oplever i disse tider, at aktiemarkedet nemt kan tage en tur på fem procent i begge retninger på baggrund af rygter om en græsk statsbankerot, en handlingslammet amerikansk kongres eller uheldige investeringer i de store banker. Derfor er det helt naturligt for investorer at undersøge sagerne i dybden, og få flere råd om frem­tiden, før en investering bliver endelig besluttet.

Alle har en holdning

Som nævnt er der bestemt ikke mangel på forudsigelser. Aldrig tidligere har der været så mange aktiestrateger og cheføkonomer i medierne, som der er nu. Alle større banker, pensionskasser og kapitalforvaltere med respekt for sig selv er i dag at finde i medierne, hvor fremtiden bliver udlagt fra den respektive strategs eller økonoms stol. Også Formuepleje deltager, da vi med jævne mellemrum er at finde i alle de ovennævnte medier. Nærværende magasin er også en del af medie­billedet.

Eksperten eller dartpilen

Rigtig mange undersøgelser har desværre vist, at eksperternes investeringsrådgivning i gennemsnit ikke slår markedsafkastet. I en af de mere kuriøse og uvidenskabelige undersøgelser lykkedes det faktisk en aktieportefølje, tilfældigt udvalgt ved hjælp af kast med dartpile, at slå det gennemsnitlige afkast fra "eksperterne" på Wall Street.

At det hænger sådan sammen skyldes desværre, at der er interessekonflikter mellem bankernes eksperter og investorerne. Hvor investorerne naturligvis ønsker det højeste afkast og den mindste risiko, så har bankeksperterne ikke samme behov for hverken højt afkast eller lav risiko. De har behov for omsætning. En bank lever nemlig ikke af at investere og vil kun sjældent eje de aktier, bankanalytikeren rådgiver om. En bank lever af omsætning; at investorerne køber eller sælger aktier og obligationer via banken.

Målet for bankernes eksperter er derfor primært at skabe opmærksomhed om banken, og at få kunderne til at skifte mening. Der er jo ingen indtjening i en portefølje, der bare ligger stille.

De højere magter…

At bankerne har de interesser, ved de fleste investorer godt. Det er derfor, at langt de fleste finansielle analyser ikke er i stand til at bevæge kurserne på hverken aktier eller obligationer. De få analyser, der rent faktisk kan flytte priserne i markedet, kommer derfor også fra helt andre afsendere. Det er trods alt ikke alle prognosemagere, der har samme åbenlyse interessekonflikter som bankerne. Der findes specielt to typer, der virkelig kan fange markedsdeltagernes opmærksomhed, når de taler: Det er centralbankerne og ratingbureauerne.

Centralbankerne er sat i verden for at styre staternes pengepolitik. Typisk med et mandat om at holde inflationen på et vist niveau, som det er tilfældet med Den Europæiske Centralbank (ECB), eller i Danmarks tilfælde, hvor Nationalbanken har til opgave at holde kronen på et vist niveau i forhold til andre valutaer. Disse mandater søges opfyldt ud fra centralbankens egne forudsigelser om fremtiden. Centralbanken har altså ingen skjulte dagsordener. De har blot ét mål, der skal opfyldes, og derfor lyttes der mere, når de taler. 

Formålet med et ratingbureau (f.eks. S&P og Moody's) er at lave objektive vurderinger af sikkerheden bag specifikke obligationer. Det er altså ratingbureauerne, der beslutter, om en obligation skal betragtes som noget nær skudsikker (AAA) eller som usikker (f.eks. C), og eftersom ratingbureauerne lever af at være troværdige, opfattes deres analyser også generelt som vurderinger, der er til at stole på. Dette underbygges f.eks af, at man i EU har ladet ratingbureauernes vurderinger indgå i de regulativer, der omfatter bankers og forsikringsselskabers investeringsporteføljer.

…kan også tage fejl

Desværre beskytter selv de reneste intentioner ikke mod risikoen for at tage fejl. Vi kan alle huske, hvordan ratingbureauerne gav den højeste rating til obligationer, der hentede deres afkast fra det amerikanske boligmarked. I visse tilfælde endte obligationer, der blev vurderet til at være ligeså sikre som danske statsobligationer, med at være værdiløse. På samme vis hævede ECB renten i 2008, få måneder før den værste recession siden 2. verdenskrig ramte den vestlige verden. ECB vurderede, at kreditproblemerne i USA ikke ville påvirke den høje europæiske vækst synderligt, men tog fejl. Også Den Amerikanske Centralbank (FED) har sine fejlskud, hvilket ses tydeligt på grafen, der viser FEDs forventninger til den amerikanske vækst i 2011. Selv centralbankerne og ratingbureauerne er altså snarere meningsdannere end sandhedsvidner i den økonomiske debat.

"Gør-det-selv"

Når nu der ikke findes sandhedsvidner, man kan lytte til angående investeringer, hvad skal man så gøre som investor? Svaret er naturligvis, at man må lave arbejdet selv. Man må selv vurdere, om økonomien er på vej den ene eller den anden vej. Man må selv grave i virksomhedernes regnskaber, og man må selv vurdere, hvad renten skal. Det gør vi selvfølgelig hver eneste dag hos Formuepleje. Et par gode eksempler er beskrevet i artiklen på side 14 i dette magasin.

Bland bolsjerne

Ovenstående gennemgang viser, at selv de mest vidende analytikere ind i mellem tager fejl. Så selv når man egenhændigt har lavet arbejdet, er en vis ydmyghed på sin plads. Som økonomen J.K Galbraith sagde:
"Der findes to slags analytikere. Dem der ikke ved, og dem der ikke ved, at de ikke ved."

Desværre er det sjældent godt fjernsyn, hvis en ekspert giver udtryk for tvivl. Det er derfor, strategerne og analytikerne altid virker så stålsatte, men ikke altid med gode råd til følge. Hos Formuepleje ved vi godt, at vi ikke ved. Det er derfor, vi sørger for at blande bolsjerne, og sprede de risici, det er nødvendigt at tage. Selv om det måske ikke lyder særligt imponerende, så skal man huske, at hvis man bare har ret i mere end halvdelen af de investeringer man laver, og blot sørger for at have mange små risici, så er det nok til at skabe gode afkast Et godt eksempel på spredning af risici efter denne opskrift er kombinationen af aktier og obli­ga­tioner i langt de fleste af Formueplejeselskaberne.

Den skæve terning

De færreste private investorer har tiden eller lysten til at "gøre-det-selv", og for dem er spørgsmålet naturligvis: hvad man skal gøre, når nu man ikke blindt kan tage den gennemsnitlige strateg eller analytikers ord for gode varer og der ikke findes sandhedsvidner på de finansielle markeder?

Svaret er naturligvis at finde de aktører på de finansielle markeder, der er bedre end gennemsnittet: Dem, der billedligt talt kan rulle terningen bedre end gennemsnittet, mere end halvdelen af gangene. For de almindelige investorer er der heldigvis hjælp at hente, når de rette aktører skal findes. Hjælpen er tiden. Det er nemlig over lange tidsperioder, at evnerne til at skabe afkast afsløres - ikke ved at vinde prisen som "årets investor". Alle kan være heldige på den korte bane, men på lang sigt er der intet held.

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>