Soros tvivler ikke på dansk realkredit

De danske realkreditinstitutter har været i fokus siden Moodys sænkede den såkaldte udstederrating af Nykredit, DLR og BRF samt krævede, at RD skulle polstre sig bedre for at bevare sin rating. Men nu er der hjælp fra en af verdens mest succesfulde investorer.

Den amerikanske investeringsguru, George Soros har flere gange udtalt sig positivt om det danske realkreditsystem. Nyhedsbureauet Bloomberg News har talt med Alan Boyce, som er chef for investeringsselskabet Absalon Project, der er et joint venture under George Soros' kontrol. Han er fortsat utvetydig positiv.
"Du køber danske realkreditobligationer, hvis du ikke vil have risiko, men masser af likviditet." siger Boyce, der selv handlede obligationer for et George Soros selskab, inden han blev øverste chef i Absalon Project.

Danske realkreditobligationer har altid været en hjørnesten i investeringerne hos Formuepleje. Med et to-cifret milliardbeløb investeret i fastforrentede realkreditobligationer er Formuepleje en væsentlig aktør i markedet, og direktør Søren Astrup er helt på linje med Alan Boyce. "Det er opmuntrende for danske realkredit med en sådan udmelding på et tidspunkt, hvor der er utrolig stor fokus på de - trods alt - relativt små udfordringer dansk realkredit står overfor. Samtidig bekræfter det vores opfattelse af danske realkreditobligationer, som det tætteste man kommer en sikker havn, der giver et godt afkast."

De danske realkreditobligationer har mange trofaste investorer over hele verden. Det skyldes i høj grad, at gælden aldrig er blevet misligholdt i de over 200 år, realkreditinstitutterne har eksisteret.

Absalon Project har lavet en beregning, der viser at selv om tre ud af ti af de danske boligejere, vis gæld overstiger 80 procent af boligens værdi, går fallit, så vil det ikke kunne ryste realkreditinstitutterne.

Alan Boyce går så langt som til at kalde Moody's nedgradering for latterlig, og samtidig afviser han, at de danske realkreditinstitutter fremover vil få svært ved at tiltrække udenlandske investorer. "Det bør være let at finde nye købere til de danske realkreditobligationer i USA, hvor der er mange obligationshandlere, der vil forstå præcist, hvordan det danske marked fungerer, siger Alan Boyce til Bloomberg News.

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige investeringsrådgivning? Bliv kontaktet af en rådgiver fra Formuepleje, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>