- Formuepleje.dk »
- Videnscenter »
- Nyheder »
- 2011 »
- Pæne resultater i 2010
Pæne resultater i 2010
26% kunne aktionærerne i Formueplejeselskaberne i gennemsnit lægge til børskurserne i det forløbne år.
2010 blev et godt år for aktionærerne i Formueplejeselskaberne, der oplevede stigninger i børskurserne på mellem 14,7% og 34,2%. Eller i gennemsnit 26,3% på tværs af de syv børsnoterede selskaber.
Også målt på indre værdier kom Formueplejeselskaberne pænt ud af 2010 med et gennemsnitligt afkast på 16,7%.
Til sammenligning steg Nykredits danske obligationsindeks 5,2% og det globale aktieindeks FT World 18,1%.
Store forskelle
Lavrisiko-selskabet Formuepleje Optimum skabte et afkast eller en udvikling i indre værdi på 9,3%, mens børskursen steg 14,7%. I den anden ende af afkastskalaen skabte fund-of-funds selskabet Formuepleje Merkur et afkast på 24,3%, mens børskursen steg 34,2%.
Indre værdi |
Børskurs |
|
Optimum |
9,3% |
14,7% |
Pareto |
13,8% |
22,4% |
Safe |
17,3% |
26,5% |
Epikur |
17,4% |
25,4% |
Penta |
20,3% |
31,9% |
Merkur |
24,3% |
34,2% |
LimiTTellus |
20,2% |
29,1% |
Fokus |
11,0% |
- |
Globus* |
12,2% |
- |
Gennemsnit |
16,7% |
26,3% |
*) Globus startede sine investeringsaktiviteter 1/7 2010 og er ikke indregnet i gennemsnittet.
Likviditeten sikret
2010 blev også året, hvor en unik indløsningsret for aktionærerne i Formueplejeselskaberne sikrede likviditeten og hævede børskurserne markant, så forskellen mellem indre værdier og børskurser nu er indsnævret betydeligt.
De syv børsnoterede Formueplejeselskaber har regnskabsår fra 1/7-30/6 og aflægger halvårsrapporter den 24. februar 2011.