Gearing - det er da farligt!

Ja - ligesom tændstikker og biler... Men det kommer jo an på, hvordan man bruger det.

De finansielle markeder har haft det svært i 2011, og den seneste uro har desværre betydet, at også vores kunder er udsat for kursfald lige nu. Selvom det er dybt utilfredsstillende, at levere negative afkast tillader jeg mig dog ydmygt at fastslå, at Formuepleje i gennemsnit leverer afkast, som er bedre end aktiemarkederne og konkurrenterne.

Forklaringen er, at vi - uanset hvad der måtte ske på markederne - ikke vil investere med stor risiko i en verden med mange risici. Med andre ord: Siden Lehman-kollapset i 2008 har vi nedbragt risikoen i vores gearede porteføljer markant. Resultatet ser vi nu, og jeg er overbevist om, at vi får indhentet den seneste måneds kursfald, når uroen lægger sig.

Der var en, der var to….
Flertallet af bankernes "kopiprodukter" af de klassiske Formueplejeselskaber, som blev lanceret i stor stil i årene 2006 - 2008 kunne ikke klare uroen i 2008 og er nu lagt i graven, og de produkter, som stadig er i live, har i år tabt mellem 15% og 36%. Til sammenligning har vores produkter med gearing givet resultater mellem + 6% og - 12%.

Status og evt. afkast 2011 - Formueplejeselskaber med gearing og konkurrenter. *

Gudme Raaschou Vision Investeringer lukket ned
Spar Nord Kapitalpleje Fusioneret med SparNord Formueinvest
Spar Nord Formueinvest Under solvent likvidation
Protektor INVEST (Egnsinvest) Investeringer lukket ned
Formueevolution I -19,4%
Formueevolution II -35,7%
Alm. Brand Formue -25,8%
Aktiv Formue Forvaltning Stratego -15,5%
Formuepleje Fokus 6,0%
Formuepleje Pareto -3,1%
Formuepleje Safe -5,7%
Formuepleje Epikur -9,6%
Formuepleje Penta -11,9%

Opgjort pr. 11/8 2011 kl. 11.00
* Markedsværdien (målt ved Børsværdi eller egenkapital) for det største af de tilbageværende konkurrenter er under 240 mio. DKK. Til sammenligning har Formuepleje Safe en markedsværdi på ca. 3,5 mia. DKK.


Derfor er det forstemmende, at vi gang på gang skal høre på konkurrenter, som fortæller vores kunder, at det er farligt at investere hos Formuepleje - for de anvender jo gearing.

Det eneste der indeholder en flig af sandhed i dette udsagn er, at vi anvender gearing i 5 ud af 8 investeringsprodukter. De ses i tabellen ovenfor.

Mht. til risikoen vil jeg overlade det til fagkundskaben, der har udtalt sig om Formuepleje Penta:
"Risikoen på Formuepleje Penta A/S er i dag - trods gearing - i samme niveau som et ugearet aktieindeks"
- Carsten Tanggaard, Professor ved Aarhus Universitet, 15. maj 2011 

Syretesten er naturligvis, hvordan vores gearede selskaber har klaret sig i den seneste markedskorrektion, hvor flere aktiemarkeder har tabt over 20% indenfor ganske kort tid. Betragt derfor vores afkast siden 1/7 2011:

Afkast siden 1/7 2011 *

Fokus +6,6 %
Pareto -1,0 %
Safe -3,6 %
Epikur -5,5 %
Penta -8,3 %
   
C20 aktier -18,6 %
Globale aktier (MSCI World) -14,4 %

* Målt på udviklingen i indre værdi opgjort pr. 11/8 kl. 11.00


Resultaterne taler igen for sig selv.