En flig af optimisme

Den europæiske gældskrise dominerede de finansielle markeder i 2011, og de to store europæiske møder i sidste uge var efter alt at dømme ikke nok til at undgå, at de næste måneder kommer til at handle om statsgæld. Formuepleje mener dog, at de seneste tiltag fra EU og ECB giver grund til behersket optimisme.

Som det er kutyme op til den slags møder, så var der store forventninger til EU-topmødet d. 9. december. Gældskrisen skulle løses én gang for alle. Men som det også er kutyme efter den slags møder, så blev resultatet en skuffelse.

Hvor håbet var, at de rige lande med Tyskland i spidsen ville sende endnu flere penge efter de sydeuropæiske lande, så sluttede mødet blot med enighed blandt de fleste lande (Storbritannien som den markante undtagelse) om, at stramme budgetregler er en nødvendighed, hvilket den nuværende krise viser med al tydelighed.

Mens planen (hvis den kan kaldes det) i sin helhed kan kritiseres på mange punkter - herunder manglende detaljer om hvem der skal straffe overtrædelser, og hvad straffen evt. skal være - så er det Formueplejes holdning, at planens største mangel er, at den kun tager fat i det ene af de tre niveauer, vi ser i den Europæiske gældskrise.

For at forstå de mulige løsninger på krisen er det vigtigt at forstå, at Euro-zonen står over for tre hovedproblemer med hver sin tidshorisont.

Det første og mest presserende er, at flere af de kriseramte lande i Sydeuropa har meget svært ved at låne penge i det private lånemarked. Med de store underskud landene har, er det at have adgang til at låne penge en simpel nødvendighed for at undgå betalingsstandsninger.

For et halvt år siden var dette problem begrænset til Grækenland, Portugal og Irland. Dengang var løsningen, at de øvrige Euro-zone lande lånte pengene på vegne af problemlandene (via konstruktionerne EFSF og EFSM), men med Spaniens og Italiens indtog blandt problemlandene er udfordringen blevet så stor, at de resterende Eurolande ikke længere kan løfte opgaven. Gældsposterne er simpelthen for store, og med renter på helt op til otte procent på korte italienske statsobligationer, som man så i november, ville låntagning alligevel kun være en stakket frist for Italien.

For det andet er det et faktum, at de gældsplagede lande har levet over evne i det meste af et årti. Regningen for det årti skal betales ligegyldigt hvordan man vender og drejer det. Som det ser ud nu, så skal den betales af befolkningerne over de kommende år. På mellemlangt sigt er det et problem for hele EU, mere herom senere, for både Italien, Spanien, Portugal, Irland og Grækenland kan se frem til massive besparelser de næste mange år, hvilket med stor sandsynlighed vil føre til recession og høj arbejdsløshed.

For det tredje har euro-zonen et langsigtet troværdighedsproblem. Med kravet om, at private investorer skal tage tab på beholdninger af græske statsobligationer, er det pludselig gået op for markederne, at europæisk statsgæld ikke er risikofri. Derfor vil eventuelle investorer i problemlandenes lange statsobligationer (10, 15 eller 30-årige) gerne have sikkerhed for, at det nuværende problem ikke dukker op igen, som følge af en systemfejl i eurosamarbejdet. 

Hos Formuepleje er vi optimistiske i forhold til både det første og det tredje problem. EU-topmødet d. 9. december gik klart efter at løse det langsigtede problem, altså det umiddelbart mindst presserende. Vi tror på, at den indgåede aftale er første skridt i retning mod en løsning på troværdighedsproblemet. Under alle omstændigheder, så er problemet ikke uoverstigeligt lige nu, og der er derfor fortsat masser af tid til at finde spiselige kompromisser.

På den korte bane finder vi det mest positive i det andet store europæiske møde i forrige uge, nemlig ECB-mødet den 8. december.

Trods en meget hård retorisk afvisning af at afhjælpe de umiddelbare problemer i gældskrisen, så er det Formueplejes overbevisning, at ECBs nye præsident, italieneren Mario Draghi, reelt lukkede op for de pengepolitiske sluser i et omfang, der kan vise sig at være ligeså stort som de tiltag, vi har set fra centralbankerne i USA og Storbritannien.

Hvor ECB hidtil har været skarpt afvisende overfor at købe massivt op i europæiske statsobligationer (og derved løse landenes presserende problem med adgang til lånemarkedet), så blev der d. 8. december åbnet op for, at de europæiske banker kan låne pengene af ECB til at udfylde netop rollen som køber af statsobligationer - altså den rolle ECB ikke selv ønsker.

Vores holdning er, at ECB-mødet med ét slag sandsynligvis begravede det første af de ovennævnte problemer, og i hvert fald afslørede, at ECB ønsker problemet fjernet. Og når ECB først har viljen, så finder de også vejen med hjælp fra seddelpressen.

Når vi i indledningen skriver, at der er grund til behersket optimisme, så er det fordi forrige uges møder afslørede, at viljen til at løse to af Euro-zonens tre overordnede problemer bestemt er til stede.

Når vi alligevel ikke er rigtigt optimistiske og fortsat holder fast i en forsigtig investeringsstrategi, så skal forklaringen findes i den udfordring, der ligger i at regningen for 10 års overforbrug faktisk skal betales.

Som tidligere nævnt så står problemlandene i Sydeuropa over for langvarige recessioner med høj arbejdsløshed og velfærdsforringelser. Set fra vores stol synes det uundgåeligt, at et eller flere af landene ikke er villige til at betale en så høj pris for et fortsat medlemskab af euroen. Hvis et medlemsland på denne måde skullevælge at træde ud af samarbejdet, så vil det, med det rette forarbejde, kunne ske på en ordentlig og organiseret måde.

Vi frygter derfor ikke umiddelbart et sammenbrud på de finansielle markeder, der tilnærmelsesvist ligner det der fulgte efter Lehman-kollapset i september 2008. Ikke desto mindre vil en sådan begivenhed skabe turbulens i markederne, og derfor vil finanskrisen også komme til at dominere den finansielle nyhedsstrøm i de kommende måneder.

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige investeringsrådgivning? Bliv kontaktet af en rådgiver fra Formuepleje, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>