Afkast og risiko påvirkes ikke af Formueplejeselskabernes køb af egne aktier

Med baggrund i artikler i Børsen og en del henvendelser fra eksisterende aktionærer, vil jeg gerne slå fast, at afkastet og risikoen for de eksisterende aktionærer IKKE bliver påvirket af, at Formueplejeselskaberne  køber egne aktier.

Forklaringen er, at godt nok falder balancen og dermed det absolutte samlede afkast, men det skal så også fordeles på tilsvarende færre aktionærer.

Når et selskab køber sine egne aktier, reduceres egenkapitalen med det beløb, der er købt egne aktier for. Da købet sker til en kurs, der er 1 til 3% under indre værdi, vil der blive en lille fortjeneste til de tilbageværende aktionærer. De har så at sige købt en krones værdi for 97 øre.

Hvis et selskab har købt fx 10% af sine egne aktier, så reduceres egenkapitalen med 10% og balancen reduceres med 10% i henhold til de rammer, der er fastlagt af vedtægterne og bestyrelsesbeslutninger.

Den reducerede balance betyder selvfølgelig, at de små faste administrationsomkostninger (bestyrelseshonorar, revision, advokat m.m. - typisk under 1 promille af balancen) kommer til at veje lidt mere relativt, men dette mere end ophæves af den fortjeneste, de tilbageværende aktionærer har ved at aktierne købes under indre værdi.

Så for selskabets aktionærer betyder køb af egne aktier ingenting, da:

  • Afkastet og afkastpotentialet pr. aktie er det samme - både i procent og kr.
  • Risikoen er den samme - egenkapital andelen er den samme uanset andelen af egne aktier.

Jeg har forelagt ovenstående for selskabernes revisor, Beierholm,  og de udtaler:

"Formueplejeselskaberne er alle styret af en lang række rammer for investering og lånoptagelse. Rammerne er dels direkte vedtægtsbestemte og dels fastlagt af selskabernes bestyrelser. 

Rammerne sikrer for det enkelte Formueplejeselskab, at en nedbringelse af egenkapitalen, f.eks. ved køb af egne aktier, udløser en forholdsmæssig reduktion af selskabets evt. lån og af samtlige aktivtyper, således at balancens sammensætning - såvel på aktiv- som passivsiden - fastholdes. Princippet kan sammenlignes med investeringsforeningernes løbende tilpasning af porteføljerne ved ind- og udtræden af investorer.

Egne aktier behandles såvel styrings- som regnskabsmæssigt som var de annullerede.

Afkastpotentiale og risiko for hver aktie i omløb er således uændret før og efter opkøb af egne aktier - i øvrigt i lighed med situationen før og efter kapitaludvidelser."

Eksempel

Lad mig med et lille eksempel illustrere, hvad der sker:

Lad os antage, at vi har et selskab, som fra starten har 10 aktionærer med hver en mio. kr. investeret.

I Formueplejeregi vil denne egenkapital på 10 mio. kr. så blive suppleret med fx 20 mio. kr. i lånefinansiering.(gearing på 2).

Det giver en samlet balance på 30 mio. kr., som så investeres i et mix af globale aktier og danske realkreditobligationer.

Hvis vi antager et afkast på 10% af investeringerne, giver det et afkast på 3 mio. kr. eller 300.000 kr. til hver af de 10 aktionærer.

Hvis vi så antager, at en aktionær ved starten af året valgte at sælge sine aktier tilbage til selskabet svarende til at selskabet så ejer 10% af sine egne aktier, ja så udgør egenkapitalen nu kun 9 mio. kr. (9 aktionærer med hver 1 mio. kr.) og med en gearing på 2 som ovenfor giver det en lånekapital på 18 mio. kr. eller en samlet balance på 27 mio. kr.

Den aktionær, som vælger at sælge sine aktier tilbage til selskabet får så at sige sin mio. kr. tilbage som betaling for aktierne.

Egenkapitalen og balancen er altså faldet med 10% svarende til andelen af egne aktier.

Et afkast på 10% af investeringer giver ved en balance på 27 mio. kr. et afkast på 2,7 mio. kr. som fordelt på nu 9 aktionærer giver et afkast pr aktionær på 300.000 kr. - eller nøjagtigt det samme som hvis selskabet ikke havde ejet egne aktier.

Så kort sagt:

For de tilbageværende aktionærer er:

  • Afkastet og afkastpotentialet pr. aktie er det samme - både i procent og kr.
  • Risikoen er den samme - egenkapitalen udgør i begge tilfælde 33% af balancen.