Jobtal skuffer fælt i en ellers positiv jobrapport

Den amerikanske jobrapport for februar gav kun 20.000 nye job. ”Det vil nok give ny næring til, der tror, at opsvinget er ved at tabe momentum. Det skal dog med i ligningen, at jobtallet i januar steg med 311.000, så man skal ikke gå i panik over en enkelt måned,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Er amerikansk økonomi ved at tabe pusten? Det spørgsmål melder sig uundgåeligt, efter at jobtallet for februar landede på meget beskedne 20.000 nye jobs uden for landbruget.

På forhånd var det estimeret, at der ville blive skabt 180.000 nye job i februar, efter at januar sprængte rammerne med 311.000, men forventningerne altså langt fra indfriet. Spørgsmålet er, hvor meget man skal lægge i det?

”Man skal altid passe på med at lægge for meget i et enkelt datapunkt, specielt et tal som vi ved har været meget volatilt og hyppigt revideres måneden efter. Desuden peger andre tal i jobrapporten i den modsatte retning. De fortæller en historie om, at det stadig går godt i amerikansk økonomi. Det ændrer ikke ved det faktum, at det svage jobtal formentlig vil give ny næring til bekymringerne om, hvorvidt opsvinget er ved at tabe pusten,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Arbejdsløshedsprocenten blev spået at falde fra 4 til 3,9 procent, og det blev faktisk endnu lavere og faldt til 3,8 procent. Timelønningerne stod til en stigning fra 3,2 procent i den seneste jobrapport til 3,3 procent, og det blev også mere end ventet, idet de landede på 3,4 procent.

Jobrapport sætter gang i spekulationerne

Mere end selve jobtallet er Den Amerikanske Centralbank dog optaget af, om der er lønpres, fordi det skaber inflation og er afgørende for den rentepolitik, som Fed lægger for dagen.

”Det store spørgsmål i år er jo, hvornår vi ser tegn på den afmatning og vækstopbremsning, der ligger i forventningerne. Prognoserne for amerikansk økonomi har generelt set noget bedre ud end dem, vi så sent som i denne uge har fået for Europa fra både OECD og ECB, der har været ude med forvarsler om kraftig vækstafmatning i eurozonen. Her ser det ud til, at vækstgabet mellem USA og Europa ikke bliver udlignet lige med det første. Men jobtallet kan måske skabe noget forvirring, men det vil formentlig ikke være noget, som markedet reagerer kraftigt på. Det er svært at drage en entydig konklusion på jobrapporten, fordi den peger i alle retninger,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje, som dog ikke tøver med at kalde jobrapporten dramatisk og overraskende uanset hvad på grund af det overraskende lave jobtal.

Lad være med at stirre dig blind på "kongetallet"

Som altid advarer han imod, at man stirrer sig blindt på det såkaldte kongetal, som selve jobtallet ofte bliver beskrevet. Det man for alvor kan bruge jobrapporten er at vide noget om, hvorvidt retningen er den rigtige, eller om pilene begynder at pege ned, og der har de 20.000 i hvert fald ikke nogen beroligende effekt på markedet.

”I øjeblikket bliver der hele tiden sat spørgsmålstegn ved robustheden i opsvinget, og på den led betyder jobtallet noget, fordi man kan se, om opsvinget er intakt eller ej. Men om det lige rammer det gennemsnit, der er gættet på, er mindre afgørende, fordi vi har at gøre med et meget volatilt tal, der bliver korrigeret op eller ned i næste måned alligevel. Så længe, at det ligger inden for et interval på eksempelvis 150.000-200.000, så lander vi inden for skiven, og der ligger de 20.000 langt under. Men i virkeligheden er det langt vigtigere at kigge på deltagelsesgraden på jobmarkedet, og hvor meget timelønningerne stiger,” siger Henrik Franck og nævner, at lønstigningerne efterhånden er kommet et halvt procentpoint over det leje, de lå i det meste af 2018.

Feds rentepause har gjort underværker

For amerikansk økonomis vedkommende og stemningen på de finansielle markeder hæfter han sig ved, at Den Amerikanske Centralbank fra årets start har foretaget en effektfuld retorisk intervention, der sammen med mere forsonlige toner i handelskrigen mellem USA og Kina har skabt kursmæssig fremgang.

”Feds tydelige signaler om en rentepause, efter at rentestigningen i december gjorde de finansielle markeder meget bekymrede, har virket. Blandt investorerne har man længe øjnet vækstafmatning i 2019, og holder det stik, er rentestigninger gift for investeringsklimaet. Derfor har Feds rentepause været med til at skabe fornyet ro og optimisme i markedet,” siger Henrik Franck.