Bagom Formueplejes unikke investeringskoncept

Formuepleje har, siden Formuepleje Safe blev stiftet den 1. maj 1988, udviklet og forfinet sit eget helt særlige og robuste investeringskoncept frem til et niveau, der ikke findes magen til i Danmark. Formueplejes risikoanalytiker Jesper Bo Pedersen har med udgangspunkt i Formuepleje Penta gennemført en omfattende test og analyse af Formueplejes investeringskoncept. Konklusionen er klar: Ved langsigtet investering leverer konceptet lavere risiko og højere afkast end andre sammenlignelige investeringer.

Formuepleje går bagom det prisbelønnede investeringskoncept og kigger på både fortiden og fremtiden for Formuepleje Penta

Er du kunde hos Formuepleje, så har du sikkert fået forklaret af en rådgiver, at Formueplejes store blandede porteføljer i form af Formuepleje Optimum, Pareto, Safe, Epikur og Penta hviler på et nobelprisbelønnet investeringskoncept, der i sin rene form indebærer en portefølje af cirka en tredjedel aktier og cirka to tredjedele obligationer.

Afkast- og risikoegenskaberne forstærkes gennem moderat gearing i forskellig grad, og risikoen styres fokuseret. Resultatet er robuste investeringsfonde, der er i stand til at levere højt risikojusteret afkast på langt sigt til investorerne.

Successen taler for sig selv: Formuepleje Safe har, over de snart 30 år fonden har eksisteret, leveret et årligt gennemsnitligt afkast på knap 13 procent. Selvom historiske afkast ikke er garanti for fremtidige afkast, så er næsten 30 års performance med et så højt gennemsnit et uomtvisteligt bevis for, at Formueplejes investeringskoncept belønner de langsigtede investorer med et ganske attraktivt afkast.

Hvis det er forklaring nok på vores koncept, så behøver du ikke læse mere. Men dem, der gerne vil lidt dybere ned og se på nogle af detaljerne i maskinrummet under Formueplejes på overfladen enkle investeringskoncept, kan trygt læse videre.

Gælder for alle de blandede fonde

Formueplejes risikoanalytiker, Ph.D. Jesper Veng Pedersen, har testet Formuepleje Pentas afkast- og risikoegenskaber over en periode på 20 år – fra 1997 til 2017 – og han har simuleret det forventede afkast fem år frem. Da Formuepleje Optimum, Pareto, Safe, og Epikur i sin grundform ”bare” er lavere gearede kopier af Penta, så gælder resultaterne af denne analyse også for dem. I Optimum er gearingen 0, i Pareto cirka 1, i Safe cirka 2 og i Epikur cirka 3. Penta er valgt som analysegrundlag, fordi det er den fond, der har den højeste gearing, og dermed giver de mest markante resultater.

Når du som investor i dag køber et investeringsbevis i Penta til aktuelt cirka kurs 190, så låner Penta knap fire gange så meget, det vil sige cirka 760 kroner, i banken. De i alt 190 + 760 = 950 kroner investeres i en portefølje af aktier og obligationer i et forhold, hvor cirka en tredjedel er aktier og resten obligationer. Det er denne grad af gearing og investering, der ligger til grund for konceptet.

Testperiode med mange udfordringer

Testperioden på 20 år er valgt, fordi vi netop i den periode har haft mange forskellige kriser, som dermed skaber et godt fundament for at vurdere konceptets fortidige og fremtidige styrke.

I 2001-2002 havde vi en IT-boble. Vi har i periodenhaft både markante rentefald og -stigninger. Vi har siden 2001 haft en global krig mod terror, vi har oplevet en global finanskrise udløst af en låneboble på det amerikanske boligmarked, vi har haft recessioner og aktuelt oplever vi et synkront globalt opsving. Inflation og vækst har i perioden skiftet ganske markant. Alt i alt giver det et stærkt grundlag for at vurdere investeringskonceptets styrke og dermed vurdere Formueplejes evne til fortsat at kunne levere et højt risikojusteret afkast til sine mere end 11.000 investorer.

Om testen

Man kunne godt have lavet en historisk sammenligning baseret på det faktiske opnåede afkast i Penta, men dette ville ikke give et korrekt billede, da Formuepleje i 2009 gik væk fra at optage lån i andre valutaer end i danske kroner og euro. Testen tager derfor udgangspunkt i den fokuserede risikostyring, som har været virkeligheden for alle Formueplejes investeringsløsninger siden 2009, og som også vil være det fremover, og dermed skabes en syntetisk – men realistisk – Penta.

For at kunne regne på afkast- og risikoegenskaber over så lang en periode som 20 år, er det nødvendigt at lave nogle enkle rammer, som er beskrevet i faktaboksen nedenfor.

Testversionen af Formuepleje Penta består af 3 elementer:
  • 117 procent globale aktier
  • 350 procent realkreditobligationer med en varighed/kursfølsomhed på 2,5 år
  • 13 procent i et særligt såkaldt alfa-produkt, som leverer tre gange det merafkast, som Formueplejes konkrete globale aktieportefølje leverer til de blandede fonde som følge af den omhyggelige aktieudvælgelse foretaget af AllianceBernstein
Finansieringen er konstrueret med en rente, der svarer til Cibor 3 måneder + 0,3 procentpoint, hvilket repræsenterer Formueplejes normale låneomkostning.

Rammerne har to formål: Det ene er, at det skal ligne virkeligheden så meget som muligt. Det andet er, at det skal være muligt at køre titusindvis af mulige afkastsimulationer for at kunne teste grundigt.

I nedenstående graf sammenlignes denne syntetiske men realistiske – Penta med en bred global aktieportefølje over 20 år.

Graf der viser hvordan en syntetisk Penta skaber langt højere afkast i perioden 1997-2017

Penta leverer høj Sharpe Ratio

Det samlede årlige gennemsnitlige afkast over de 20 år er 11,3 procent. Standardafvigelsen, der fortæller, hvor meget afkastet har svinget undervejs, er 19,7 procent. Investeringsteknisk kan man herefter beregne, hvor meget afkast, investor får for den risiko, som han eller hun har taget. Det kaldes Sharpe Ratio, og den er for Penta 0,44. Jo højere Sharpe Ratio, desto bedre er det for investor.

En tilsvarende investering i en bred global aktieportefølje har i samme periode en Sharpe Ratio på 0,27.

Med andre ord har Penta leveret et markant højere risikojusteret afkast end en bred global aktieportefølje. Men hvad skyldes det?

Hvor kommer merafkastet fra?

Inden for økonomisk teori gælder det populært sagt, at intet kommer ud af intet – bortset fra lommeuld. Det betyder, at hvis Penta kan levere markant merafkast over så lang en periode i forhold til en bred global aktieportefølje, så sker betalingen for det højere langsigtede afkast ved at tage en højere risiko. Sådan er teorien, og sådan er virkeligheden også.

Den korte, overfladiske forklaring på Pentas merafkast er, at analysen klart viser, at prisen er, at investor skal acceptere en lidt højere risiko i form af større udsving i afkastet på korte investeringshorisonter for at få belønningen i form af et højere afkast på længere investeringshorisonter.

Formuepleje anbefaler en investeringshorisont på mindst fem år for Penta. Det gør vi af den grund, at Penta er en langsigtet investering med en risiko, der bedst kan sammenlignes med en tilsvarende langsigtet investering i en bred global aktieportefølje.

Spredningsgevinst

Men går vi et spadestik dybere, så skyldes den højere risiko på kort sigt (altså op til cirka et år) og den lavere risiko på langt sigt (altså mere end et år) det faktum, at Penta investerer for lånte midler i en blandet portefølje med både obligationer og aktier.

Dermed opnås en langsigtet spredningsgevinst, idet obligationer og aktier ikke altid svinger i takt. Den manglende takt betyder, at enten aktierne eller obligationerne i visse perioder kan trække afkastet i hver sin retning. Det giver et mere stabilt langsigtet afkast.

Den højere kortsigtede risiko skyldes en kombination af gearingen i fonden og den konkrete vægt af aktiver i porteføljen, det vil sige forholdet mellem aktier og obligationer.

I grafen nedenfor fremgår det netop, at aktier og obligationer ikke svinger i takt. I 2002, 2008, 2011 og 2015 er negative eller lave aktieafkast blevet ledsaget af relativt høje afkast på obligationer. Modsat har obligationsafkastene i 1999, 2006 og 2013 været lave, mens aktierne har leveret højere afkast. Denne spredningsgevinst er simpelthen den kilde, som Penta på langt sigt henter sit merafkast fra.

Graf der viser, hvordan obligationer og aktier i en 20-årig periode har været hinandens modpoler

Flere slags renteafkast

Her er det vigtigt at vide, at Formueplejes såkaldte rentemotor, der investerer i realkreditobligationer for lånte penge – foruden at skabe afkast på rentebevægelserne – også skaber afkast ved at låne til en lav (negativ) rente og investere til en højere og positiv rente. Renteafkastet i Penta kommer altså både fra udsvingene i renten og fra den ”låne-investering”, som er en af Formueplejes spidskompetencer, og som i sin reneste form kan investeres i gennem Formuepleje Fokus.

Grafer, der viser den rullende afkastfordeling for aktier og en syntetisk Penta i perioden 1997 til 2017

Hvad viser testen?

Risikoanalytiker Jesper Bo Pedersen har kørt de mange historiske afkasttal gennem sine avancerede statistiske værktøjer, og ud på den anden side kommer fire søjlegrafer, der i intervaller fordeler det realiserede afkast omkring nul.

Analysen består i at se på såkaldte rullende afkastfordelinger. Det vil sige, at man tager nogle givne perioder på 1, 12, 36 og 60 måneder. Derefter beregnes det afkast, som disse sammenhængende perioder har leveret, når de måned for måned rykkes frem gennem alle 20 år.

Resultatet er som tidligere beskrevet, at kigger vi på en investeringshorisont på 1 måned, så ligger der ude til venstre nogle markante negative månedsafkast på mere end minus 15 procent. Der ligger også nogle høje positive månedsafkast ude til højre. Spredningen på Pentas afkast er altså større og bredere end for en bred global aktieportefølje. Dermed er risikoen større.

Men prøv at se på grafen med 60 måneders rullende afkast. Altså, hvad en investor har fået i afkast over fem sammenhængende år inden for de seneste 20 år. Kigger vi på den venstre side – altså ved de negative afkast - så er Penta en smule bedre. Men det er den anden side, der er interessant for den langsigtede Her er der markant flere og meget større afkast end for den brede globale aktieportefølje.

Konklusion

En investering i Penta over 5 år inden for de seneste 20 år har leveret en lavere risiko og et markant større afkast end andre sammenlignelige investeringer.

Fremtiden

Jesper Bo Pedersen har også forsøgt at se ind i fremtiden. Det er naturligvis behæftet med usikkerhed, og det er selvsagt nødvendigt at opstille nogle forudsætninger.

Udgangspunktet er det centrale rådgivningsværktøj, Formueanalysen, som Formueplejes rådgivere anvender i deres rådgivning af større kunder.

I Formueanalysen har Formueplejes erfarne investeringskomité fastsat nogle præcise forventninger til det femårige afkast for en lang række af aktivklasser, herunder især obligations- og aktieafkastet.

Graf, der viser de forventede afkastfordelinger for de næste 5 år på aktier og Formuepleje Penta

Investeringskomitéens arbejde

Forventningerne er et resultat af det omhyggelige og vedholdende arbejde med at drøfte og definere de forskellige afkast- og risikoscenarier, som komitéen forventer vil præge udviklingen på de globale finansmarkeder på kort, langt og meget langt sigt. Sammenvægtningen af disse forventninger resulterer i konkrete afkastforventninger, der opdateres i Formueanalysen.

De aktuelle forventninger til det akkumulerede aktieafkast over de kommende fem år er 56 procent inklusiv det forventede merafkast fra Formueplejes egen globale aktieportefølje, mens det forventede akkumulerede obligationsafkast er 15 procent over fem år.

Det fremtidige forventede afkast indeholder også en forventning til, at investeringskomitéen på langt sigt kan bidrage med ekstra afkast for deres dynamiske aktivallokering, det vil sige investeringskomitéens beslutninger om at justere vægten mellem obligationer og aktier i de blandede porteføljer. Formålet med den dynamiske aktivallokering er primært yderligere at begrænse tabsrisikoen.

Højt renteafkast i et lavrentemiljø

Det er naturligt at stille spørgsmålstegn ved, om det forventede femårige obligationsafkast virkelig kan blive så højt, når renten er så lav. At Formuepleje har så relativt store forventninger til obligationsafkastet skyldes flere faktorer.

For det første kommer en del af afkastet fra at låne til lave (negative) renter og investere til lidt højere positive renter. For det andet forvaltes obligationsporteføljen meget aktivt med det formål at skabe et merafkast ved at vælge de rigtige obligationer på de rigtige tidspunkter.

Evnen til at levere afkast dokumenteres klarest ved at konstatere, at Formuepleje Fokus, der er Formueplejes rene gearede obligationsportefølje, i år har leveret et afkast på over 7 procent – og det er vel at mærke i endnu et år med meget lave renter. Set over de seneste fem år har Fokus leveret i alt cirka 35 procent i samlet afkast  i en periode med lave

De samlede afkastforventninger lægges også til grund for de femårige afkastmål, som Formuepleje har for det forventede afkast på de blandede fonde:

Fond Femårigt afkastmål i procent Leveret afkast i procent de seneste 5 år*
Optimum 25% 28,1%
Pareto 50% 48,5%
Safe 70% 76,0%
Epikur 85% 112,2%
Penta 100% 143,1%

Konklusion

Simuleringen af 10.000 mulige afkaststier over de kommende fem år giver ikke et overraskende resultat, når der henses til resultatet af analysen over de seneste 20 år.

Fremtiden viser en pænere, men ellers en tilsvarende tendens, idet Penta på korte investeringshorisonter på cirka et år har flere perioder med negative afkast end en bred global aktieportefølje, mens Penta over tre og fem år har færre perioder med negative afkast og flere perio- der med positive afkast end en bred global aktieportefølje. Forventningerne til det fremtidige femårsafkast er altså konsistent med det leverede tyveårs afkast.

Hent mere analyse

For de investorer, der vil dykke endnu længere ned i alle de drejelige dele i maskinrummet hos Formuepleje, har Jesper Bo Pedersen skrevet et omfattende analytisk investeringsnotat, som kan læses her.

*Afkast er opgjort pr. 12. december 2017. Kilde: Formuepleje. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Artiklen er bragt i Magasinet FORMUE 01//2018.