Formueplejes 18 bedste pensionstip

Hos Formuepleje rådgiver vi hele vejen rundt om vores kunders formueforhold. Et af de vigtigste og mest komplekse områder er pensionsplanlægning. Her giver senior formuerådgiver Henrik Iwersen sine bedste tip og tommelfingerregler om pension.

Jeg taler hver dag med både almindelige - men dog rimeligt velhavende - og ganske rige investorer. Fælles for dem er, at de i løbet af et langt liv har sparet op til deres pension på forskellige måder. De fleste har sparet op gennem pensionsordninger via deres arbejdsgiver. Mange har desuden fast ejendom i form af ejerbolig og fritidshus, og de fleste har frie midler og penge placeret i egen virksomhed - ofte gennem et holdingselskab. Rådgivningen er altid meget individuel, og løsningerne er mange.

Lad mig indledningsvis understrege, at mine pensionsråd ikke er 100 procent fyldestgørende. Der er udelukkende tale om hovedpointer og generelle retningslinjer, der ikke kan træde i stedet for individuel rådgivning.

Brug derfor mine tip som en tjekliste omkring forhold, der skal undersøges eller overvejes. Formuepleje yder gerne dybere rådgivning om din konkrete situation, og det gør vi blandt andet i vores omfattende samarbejde med relevante eksperter som advokater og revisorer.

1. Start tidligt
Det er for sent at kigge på hele økonomien omkring pensionering, når folkepensionsalderen nærmer sig. Begynd mindst 10 år før - det vil sige, når du er midt i halvtredserne - med at tage de indledende beslutninger og lægge en plan. Gå ind på hjemmesiden pensionsinfo.dk. Her logger du på med dit NemID, og systemet danner så et totalt overblik over alle de forskellige pensionsordninger - dog med nogle få undtagelser. På websiden kan du finde oplysninger med forskellige detaljeringsgrader. Skal du til møde med Formuepleje om pension, kan du maile rapporten som pdf-fil til din rådiver inden mødet.

2. Tjek forsikringerne
Pensionsinfo kan du også se, hvilke forsikringer du har tilknyttet. Der er normalt en livsforsikring, en tab af erhvervsevne-forsikring og en forsikring mod kritisk sygdom. Tag stilling til, om de er store nok, og undersøg, hvad det koster, eller hvad du kan spare, ved at ændre på dem. For eksempel skal du undersøge, om det kan betale sig at melde forsikringen mod tab af erhvervsevne fra, hvis den pension, du har i tilfælde af en erhvervshæmmende sygdom, er rigelig i forhold til at dække dit indkomstbehov. Det vil ofte være fra omkring 56-59-års alderen, at dette skal tjekkes. Den del, du så ikke længere bruger på forsikringsbetaling, kan du i stedet bruge til at øge opsparingsdelen.

Livsforsikringen skal være tilstrækkelig stor til, at den i rimelig grad kan kompensere for den indkomst, din ægtefælle/familie kommer til at mangle i tilfælde af din for tidlige død. Kritisk sygdom er ofte en relativt billig forsikring, der giver udbetaling i tilfælde af, at du får en kritisk sygdom. Hvis du har flere af disse forsikringer, kan du overveje, hvor mange du bør have, og om du kan spare på at opsige nogle af dem.

3. Sammenlæg små pensionsordninger
Har du flere små eller mellemstore passive pensionsordninger fra tidligere arbejdsgivere, kan du spare omkostninger og øge overblikket ved at sammenlægge dem med en bestående større og aktiv pensionsordning. Yderligere kan der være forsikringer tilknyttet de mindre ordninger, som medfører unødvendige dobbeltdækninger og omkostninger. Du kan via pensionsinfo.dk få et samlet overblik over alle dine ordninger.

4. Hold øje med risikoen
Tag en aktiv beslutning om risikoen på dine pensionsinvesteringer og eventuelle investeringer i frie midler. Det er ikke sådan, at risikoen nødvendigvis skal køres langt ned inden pensionering, da pengene jo skal bruges over lang tid. Men på den anden side vil det være ærgerligt at ramme et katastrofeår få år før, du går på pension. Har du flere større ratepensioner, kan du med fordel have forskellige risiko - lav, middel og høj - i dem for dermed at kunne planlægge et stabilt udbetalingsforløb uden at gå glip af perioder med attraktivt afkast. Få derfor lavet en analyse af din risiko og tag stilling til, hvor meget risiko du kan og vil tåle.

5. Skatteoptimér din opsparing
Sørg for, at din pensionsopsparing er skatteoptimeret. Al den opsparing, som du kan fradrage i topskatten, skal først og fremmest ind på en rateopsparing, hvor den maksimale indskudsgrænse i 2015 er 51.700 kroner. Ønsker du at spare mere op med fradrag i topskatten, bør det ske på en arbejdsgiveradministreret livrente, hvor der ikke er maksimum for indskud. Er din personlige indkomst ikke høj nok til, at du kan fradrage indskud på pensionsordninger i topskatten, bør du spare op via en aldersopsparing og/eller i frie midler.

6. Glem ikke aldersopsparingen
Du kan supplere din opsparing i frie midler ved at sætte mest muligt ind på en aldersopsparing. Grænsen er 28.600 kroner i 2015. Der er ikke fradrag for indbetalingerne, og der er ingen afgift ved udbetaling. Afkastet beskattes efter lagerprincippet med kun 15,3 procent om året, hvilket er cirka halvdelen af beskatningen af kapitalindkomst/aktieindkomst ved opsparing i frie midler.

7. Benyt alle pensionsopsparingsmåder
Hav både aldersopsparing, ratepension og livrenter, da det giver mulighed for at planlægge optimalt i forhold til risiko, likviditet og skat, når de skal udbetales. Desuden bør den skattebegunstigede pensionsopsparing kombineres med opsparing i frie midler, fast ejendom og eventuelt egen virksomhed/holdingselskab. Ved at have opsparing placeret i forskellige skattemiljøer opnås stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af udbetalingerne.

8. Investér selv via banken
Hold omkostningerne nede i rate- og alderspensionen ved at investere langsigtet i individuelle værdipapirer/investeringsbeviser via depot hos din bank.

9. Omdan din kapitalpension
Har du en gammel kapitalpension med en værdi på mere end cirka 100.000 kroner, bør du snarest muligt og inden fristen udløber ved årsskiftet få din bank eller dit pensionsselskab til at omdanne den til en alderspension og dermed spare 2,7 procent i afgift af værdien.

10. Opsparingssikring
Sørg for, at din livrente har en klausul, så den i tilfælde af din død inden pensionering kan udbetales til boet med kun 40 procent afgift. Beslut også, om der skal tilkobles en ægtefælledækning på livrenten. En ægtefælledækning reducerer din ydelse, mens du er i live, men til gengæld fortsætter livrenten efter din død med at udbetale en lavere ydelse til din ægtefælle.

11. Efterløn eller arbejde
Har du en efterlønsordning, skal du overveje, hvordan du skal benytte dig af den, og hvilke regler der gælder for dig i forhold til de forskellige overgangsregler. Hvis du vælger at modtage ydelserne, skal du få lavet en analyse af de eventuelle modregninger i efterlønsydelsen, som anden indkomst og pensionsordninger (også selvom de ikke udbetales) medfører. Hvis modregningerne er for store, kan det ofte betale sig at fortsætte med at arbejde og dermed optjene ret til at modtage den skattefrie præmie, der maksimalt kan andrage 12 portioner á 12.901 (2015-sats), i alt 154.812 kroner. Én portion svarer til tre måneders arbejde på fuld tid. Søg rådgivning i din A-kasse.

12. Optimér beskatningen af afkastet
Afkastet af pensionsopsparingen er undervejs blevet beskattet med realrenteafgiften (renter) fra 1984 til 1998. Derefter med en blanding af realrenteafgift og skat på aktieafkast til 2001. Men med virkning fra 2001 kom Pensionsafkastskatten, PAL-skatten, der frem til 2011 var 15,0 procent, og den blev forhøjet til 15,3 procent fra og med 2012. Det forhold, at beskatningen af afkastet er markant lavere end beskatning af kapital- og aktieindkomst (fra 27 til 42 procent), betyder isoleret set, når man alene kigger på beskatningen af afkastet, at man bør vente så længe som muligt med at få pensioner udbetalt.

13. Tag lån i tide
Har du fast ejendom i form af fritidsbolig og ejerbolig, skal du grundigt overveje finansieringen. Personer, der har en arbejdsindtægt, kan belåne ejerbolig med op til 80 procent af den aktuelle salgsværdi. Sommerhuse kan belånes op til 60 procent. Men er du gået på pension, vil du opleve, at banker og realkreditinstitutter vil nedsætte belåningsgrænsen for ejerbolig til kun 60 procent. Du kan låne afdragsfrit via realkreditlån i ti år - og du kan hos Realkredit Danmark optage et realkreditlån, hvor du først vælger afdragsfriheden til, når du har brug for den.

14. Optimér pensionstillægget
Mange vælger at sidde gældfrit i deres bolig for dermed at have færrest mulige udgifter. Det er psykologisk ganske forståeligt, og det kan i nogle tilfælde også være ganske fornuftigt, hvis man for eksempel har en stor opsparing i frie midler eller via et holdingselskab. Men det kan også være klogt at belåne sin faste ejendom mest muligt i form af for eksempel en boligkassekredit i en bank eller et realkreditlån, så man dermed kan spise af murstenene, når folkepensionen begynder sin udbetaling. Bruger man af frie midler og/eller belåning, kan man nemlig opnå ret til at modtage pensionstillæg foruden grundbeløbet. Det skyldes, at der modregnes i folkepensionens pensionstillæg, hvis man har indtægter fra løbende pensioner, renter og aktieindkomst med mere.

Det vil sige, at man kan tilrettelægge sin likviditet, så man maksimerer sin offentlige pension mest muligt og samtidig trækker på fri opsparing, belåning og udbetaling fra alderspension. Ratepensionen og livrenten kan vente på sidelinjen og vokse sig større. Disse pensionsordninger skal dog starte udbetaling senest ti år efter folkepensionsalderen. Ulempen er, at ratepensionen og livrenten kan have vokset sig så store, at der ved den senere udbetaling kan blive tale om, at en del af pensionen beskattes med topskat. Men denne skat skal ses i forhold til det pensionstillæg, man har modtaget som følge af, at man har udskudt sine pensioner.

Desuden stiger topskattegrænsen lidt fra år til år, hvilket mindsker problemet en smule. Skulle man dø fra sin ratepension, udbetales den til boet med kun 40 procent i afgift. Livrenter kan i dag sammensættes, så de langt hen ad vejen ligner en ratepension, og det vil kunne aftales, at den fortsætter med nedsat udbetaling til ægtefællen. Det er derfor vigtigt i god tid at skabe et klart overblik over de vilkår, som gælder for livrenten, hvilket Formuepleje gerne hjælper med.

15. Spar op, når du sparer ned
Modregningsreglerne for pensionstillægget betyder, at det kan være en god idé at fortsætte med at spare op på rateopsparing, selvom man får udbetalt folkepension. Det skyldes, at indbetalinger er fradragsberettigede og dermed nedbringer din indkomst, som der beregnes pensionstillæg af. Selvom du fradrager til en skatteværdi, der svarer til den beskatning, pengene senere skal beskattes med ved udbetaling, kan du opnå et øget pensionstillæg af dit fradrag.

16. Alderspension efter pensionering
Fordelen ved alderspensionen er den lavere beskatning af afkastet. Har du som pensionist rigeligt med frie midler, kan du ved at benytte dig af en aldersopsparing reducere beskatningen af dit afkast. Aldersopsparing kan oprettes indtil ti år efter folkepensionsalderen. Den kan deles op og dermed anvendes som en slags rateopsparing. (Juni 2017: Nye regler for aldersopsparingen er på vej)

17. Sælg værdipapirer i den rigtige rækkefølge
Ved salg af realisationsbeskattede aktier og investeringsbeviser bør de værdipapirer sælges først, hvor den ophobede skat er mindst. Er der tab på nogle af ens realisationsbeskattede værdipapirer, kan dette tab skattemæssigt aktiveres og modregnes i gevinster ved at sælge og genkøbe værdipapiret med nogle dages mellemrum.

18. Vis topskattehensyn
Det vigtigste ved udbetalinger fra rate- og livrenter er at holde beskatningen af ydelserne under topskattegrænsen. Det vil sige, at den samlede sum af pensioner, folkepension, ATP-ydelse med mere skal holdes under 459.200 kroner (2015-sats). Det kan du styre ved at lade ratepensioner blive udbetalt over så mange år som muligt og ved at have flere rateopsparinger, som du kan sætte til udbetaling forskudt. Vær dog opmærksom på udligningsskatten på pensionsudbetalinger, der i 2015 er på 5 procent, men som nedtrappes med 1 procentpoint om året, hvorved den er helt væk fra og med 2020.

DE FIRE VIGTIGSTE
1. Kombinér din opsparing i flere skattemiljøer. Det vil sige skattebegunstiget
pensionsopsparing, frie midler/aldersopsparing, fast ejendom og eventuelt via
holdingselskab, hvis du driver privat virksomhed. Dermed opnår du størst mulig frihed til at planlægge skat og likviditet optimalt.

2. Start pensionsplanlægningen i god tid og kend vilkårene for dine forskellige pensionsordninger. Søg kvalificeret rådgivning.

3. Planlæg dine pensionsudbetalinger, så du får mest muligt i pensionstillæg og eventuelt andre offentlige ydelser (indefrysning af ejendomsskat, boligstøtte, ældrecheck, helbredstillæg med mere).

4. Brug de penge først, hvor beskatningen af afkastet er højest. Det vil sige frie midler, derefter selskabsmidler og låntagning, til sidst alderspension, ratepension og livrente. Tilrettelæg udbetalingerne, så skatten minimeres, og offentlige ydelser maksimeres.