Leder: Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Som ejendomsmæglerens tre vigtigste kriterier for at skabe en succesfuld forretning gælder det inden for kapitalforvaltning, at der skal leveres tre ting til investorerne: Performance, performance, performance.

De fleste af os er i stand til at vurdere, om en ejendom har en god beliggenhed, men det er kun de færreste private investorer, der har præcis overvågning af den performance, de får leveret fra deres kapitalforvalter.

Det kræver, at man som investor har en systematisk tilgang til målingen af performance og sætter sig ind i, hvordan afkastet er skabt. Ideelt set bør man dissekere afkastet fuldstændigt, så man ser hvilke aktier og obligationer, der har leveret afkastet, og til hvilken risiko. Når det er gjort, bør man sammenligne med relevante benchmarks.

Lige så vigtigt er det at vurdere de processer og arbejdsgange, som kapitalforvalteren har brugt for at skabe afkastet - for er det blot skabt tilfældigt? Eller ligger der en veldokumenteret og gennemprøvet investeringsfilosofi bag?

Elastik i metermål?
Det er altså ikke ligetil at måle performance og langtfra nok at kigge på afkastet. Faktum er dog, at mange kapitalforvaltere er gode til at fortælle omverdenen, at netop de mener at kunne levere varen, og tit fremhæves det produkt, som netop den seneste tid har givet et højt afkast. Men er det godt eller skidt?

I virkeligheden er svaret enkelt. For én måling er bedre end mange meninger.

Derfor bør enhver investor gøre sig selv den ulejlighed at vurdere det risikojusterede afkast - her kan afkast sammenlignes, fordi det måles ud fra de samme kriterier. Nemlig hvor meget afkast har jeg fået for den risiko, jeg har påtaget mig?

Faktum er, at det risikojusterede afkast i Formueplejes klassiske porteføljer aldrig har været højere, når vi måler på ét år, tre år og fem års sigt. Det kan man læse mere om inde i magasinet i artiklen "Hvor meget afkast kan jeg få for en 10'er?" på side 8.

Historisk afkast er ikke nogen garanti for fremtidigt afkast…
Kapitalforvaltere, som konsistent kan levere et højt risikojusteret afkast, får også en høj rating af internationale ratingbureauer som Morningstar, Lipper, S&P med videre. En høj rating siger dog ikke intet om det fremtidige afkast, man kan forvente at få som investor.

Dog er der en sammenhæng mellem ratingen - og dermed det risikojusterede afkast - og porteføljeforvalterens egen lyst til at investere i det, han eller hun selv forvalter.

Motivet, Dr. Watson
Analyse og ratingbureauet Morningstar har undersøgt sammenhængen mellem ratingen og porteføljerådgivernes lyst til at investere egne penge i fondene i USA. Her finder man, at rådgiverne og forvaltere bag de højest ratede femstjernede fonde i snit har mere end 300.000 dollars investeret af egen opsparing i fondene. For den laveste rating med kun en enkelt stjerne er beløbet godt 110.000 dollars eller blot en tredjedel af, hvad de bedste har lyst til at investere af egen lomme.

Konklusionen er derfor, at større sammenfaldende interesser mellem investor og forvalter har ført til en højere rating - det vil sige en bedre performance.

Bestyrelse, ledelse og medarbejdere i Formuepleje har i dag investeret et trecifret millionbeløb i Formueplejeforeningerne. Så vi tager vores egen medicin, fordi vi tror på, at den virker - også fremadrettet.