25 spændende år med Formuepleje Safe

Til maj fejrer Formuepleje Safe sin 25 års fødselsdag med bravur. Safe har Danmarks længste track-rekord som investeringsselskab og har formået af få 100.000 kroner investeret i 1988 til at vokse til over 2,1 millioner kroner i 2013.

Safe indledte sin fødsel den 7. marts 1988, da det daværende Plan-Management kunne meddele aktionærerne,at Plan-Safe A/S havde tegnet 2.490.000 kroner i ny ansvarlig aktiekapital. Ledelsen skriver i tegningsbrevet:"Finanslånene er endnu ikke hjemtaget, primært fordi den danske krone ligger urealistiske stærkt." Længere nede skriver selskabet: "Samtidig ligger de danske obligationer på et så højt niveau, at køb på nuværende tidspunkt er for risikabelt." Det fører til konklusionen længere nede i brevet: "En rigtig timing er guld værd - derfor tøver vi en kende". Der gik nogle uger, så var timingen bedre, og Safe kom i gang. Det skete omkring 1. maj 1988,der i dag betragtes som Safes reelle fødselsdag. Siden er det gået stejlt opad, dog med enkelte bump på vejen.

Balancemetoden
Lige fra starten var konceptet bag Safe at investere i obligationer og aktier med en varierende grad af lånefinansiering. Det kaldte man i starten for balancemetoden, hvor den blandede portefølje af cirka 70-90 procent obligationer og 10 til 30 procent aktier blev sammensat og forstørret med gearing med det formål at levere det bedst mulige forhold mellem afkast og risiko.

Valuta spiller stor rolle
I 1986 var kapitalbevægelserne i Danmark liberaliseret, hvilket gav mulighed for at låne penge i udenlandskvaluta til markant lavere renter end de danske, men dermed også med en vis risiko. I dag er situationen omvendt, idet renten i Danmark er blandt de laveste i verden. Stifterne af Formuepleje, Claus Hommelhoff og Erik Møller, så dengang en oplagt mulighed i at låne billigt i udlandet og investere i danske og udenlandske obligationer med høj rente samt i aktier. At det var andre tider dengang i firserne fremgår klart af de første regnskaber og informationsbreve til aktionærerne.

Et af de tilbagevendende temaer er valutaudviklingen og de løbende justeringer i det daværende valutasamarbejde, EMS'en. På trods af indførelsen af fastkurspolitikken i 1982 og den senere fastlåsning over for D-marken i 1986 er der løbende justeringer af valutakurserne, der hele tiden påvirker både låne- og investeringssiden. Men det er også forskellen i rentesatser landeneimellem - det vil sige adgang til at låne billigt i D-mark, schweizerfranc og japanske yen og investere i udenlandske obligationer - der driver afkastet. I dag er situationen en helt anden, da Formueplejeselskaberne låner i danske kroner, investerer i danske realkreditobligationer samt investerer i primært udenlandske aktier, hvor derdog er en valutaeksponering.

Godt fra start
Safe kommer godt fra start, og allerede halvandet år efter er Safe steget cirka 50 procent i kurs, og aktiekapitalen udvides til 10 millioner kroner. Men der er også perioder med sløjt afkast. I en orientering til aktionærerne i efteråret 1989 skriver direktør Erik Møller, at første halvår af regnskabsåret har givet et rundt nul. Det skyldes stigende rente i Vesttyskland og faldende danske obligationskurser. Desuden kom der et kraftigt kursdyk i oktober 1989, der skar 8 procent af aktiebeholdningen. At det virkelig er mange år siden, fremgår af et afsnit om forventning til fremtiden. Her vil Safe profitere af, at renteforskellen på danske og vesttyske obligationer er 4 procentpoint, og at denne forskel forventeligt vil indsnævres. Samtidig åbnes der for muligheden for at investere i udenlandske højrenteobligationer fra så eksotiske lande som Sverige og Finland.

Devalueringer rammer hårdt
I begyndelsen af halvfemserne begynder Safe at investere i udenlandske obligationer. Der investeres i højrentelande som Sverige, Finland og Spanien, og det giver gode afkast. Men i sommeren 1992 går det galt i Sverige. Markederne mister tilliden til svensk økonomi, hvilket sender renten op i 500 procent, og tvinger Sverige til at devaluere. Det udhuler værdien af de svenske obligationer. Samtidig bryder EMS-samarbejdet sammen og i efteråret 1992 kan Safe slikke sårene med et kurstab på næsten 50 procent og et underskud i halvåret på 9 millioner kroner. "Dybt utilfredsstillende" står der i aktionærorienteringen fra november 1992.

Men på trods af nedturen i eftersommeren 1992 skriver Erik Møller i efteråret, at han forventer en kursstigning det næste halve år på 25-50 kurspoint. Han får ret. Den 31. december 1992 er kursen steget fra 150 på bunden til 194. Men uroen på de finansielle markeder fortsætter de næste år med store udsving på både rente, valuta og aktiemarkederne. I Formueplejes daværende aktionærorientering PlanOrama fra april 1995 står der, at uroen på valutamarkeder har betydet dårlige aktiemarkeder i årets første kvartal. Udløseren var Mexico-krisen, hvor høj inflation og rente tvang Mexico til devaluering og trakdermed den amerikanske økonomi i negativ retning. Men i resten af 1995 og 1996 oplever Safe nogle af sine bedste år. Afkastet rammer 75 procent i 1996, og de efterfølgende år går det pænt fremad.

Undgår it-boblen
Ved årtusindeskiftet er Safe næsten seksdoblet siden maj 1988. Claus Hommelhoff fortæller, at Formuepleje på det tidspunkt begyndte at blive nervøse ved det høje niveau på aktiemarkedet. IT-aktier var brandvarme investeringer, der steg som raketter på især den amerikanske teknologibørs Nasdaq. Formuepleje og dermed også Safe trækker sig stort set helt ud af aktier i løbet af 2000. Men aktionærerne protesterer. På generalforsamlingen i det tidlige forår er der et mindre oprør, som betyder, at der bliver valgt nye medlemmer til bestyrelsen med det formål at øge investeringerne i aktier.

"Heldigvis når vi ikke at holde bestyrelsesmøde, før IT-aktierne og aktiemarkederne kollapser i foråret 2001. Derefter forstummer kritikken fuldstændigt," fortæller Claus Hommelhoff med et glimt i øjet.

IT-boblen er bristet, og Safe klarer sig godt. Verdensmarkedsindekset for aktier halveres henover de efterfølgende to år. Men Safe holder stort set værdien. I foråret
2003 er Safe klar til den store optur på de finansielle markeder, der kulminerer i det sene efterår 2007.

Finanskrisen
I slutningen af 2006 og begyndelsen af 2007 kommer der nogle spage meldinger fra det amerikanske boligmarked, der går på, at restancerne på boliglånene er stigende. Mange har købt huse uden udbetaling og finansieret sig med lidt for spændende lån, der er billige i begyndelsen, men senere bliver markant dyrere. I august 2007 går den britiske bank Northern Rock ned. Den havde i øvrigt en dansk filial, som tilbød meget høje indlånsrenter i reklamer med en velnæret lyserød sparegris. I løbet af 2008 strammer krisen til, og i september 2008 går den meget store investeringsbank Lehman Brothers konkurs. Det er startskuddet på den største krise siden krakket i 1929, og det sender kurserne på aktier og obligationer i gulvet.

Mere alvorligt er det, at likviditeten på de finansielle markeder bliver meget træg - det er svært at sælge aktier og obligationer til fornuftige kurser. Safe bliver hårdt ramt ligesom alle andre investeringer. Men det værste er, at Safe bliver ramt samtidig på tre fronter. Aktierne falder. Obligationerne falder og bliver illikvide. Desuden stiger schweizerfrancen, som Safe har størsteparten af sine lån i. Safes investeringsstrategi skal nu for alvor bestå den ultimative test - den perfekte storm med orkan på alle fronter. Fra foråret 2008 til slutningen af oktober 2008 halveres kursen på Safe fra cirka 125 til 62. Ledelsen i Formuepleje ser hurtigt, at en væsentlig årsag er koblingen mellem lånet i udenlandsk valuta og investeringen i danske obligationer. Den strategi ændres i løbet af de efterfølgende måneder, og i dag lånes der udelukkende i danske kroner netop for at minimere den risiko.

Medvind de seneste år
Finansmarkederne når bunden i marts 2009, og siden har Safe og de øvrige Formueplejeselskaber leveret stærke afkast. Ses der på de seneste tre år, har Safe leveret et imponerende afkast på 53 procent, og risikoen har været lavere end ved en investering i et globalt aktieindeks. Safe har lært af valutakrisen i halvfemserne, af finanskrisen i 2008 og de andre større eller mindre bump. Risikostyring og tabsbegrænsende investeringsstrategier er i fokus på lige fod med jagten på attraktive investeringer i aktier og obligationer og billig risikofri lånefinansiering.

Over de 25 år Safe har eksisteret, har selskabet kunnet levere et årligt gennemsnitligt afkast på 13,3 procent. Det er imponerende resultater. Men som det klart fremgår af Safes historie, har der været markante udsving i begge retninger undervejs. Investering i Safe er en god opskrift på et højt langsigtet afkast, men det kræver, at investors investeringshorisont er lang, at risikovilligheden er til stede, og at der holdes fast i både op- og nedgangstider. Safe har bestået den sværeste test af alle - tiden.