Skal Morten og Louise investere eller afvikle banklånet i huset?
Morten og Louise bor sammen med deres to børn på 5 og 7 år i en forstad til Aarhus i en gammel murmestervilla. Morten er lærer på den lokale folkeskole og Louise arbejder som jurist. De har både et billån, et banklån og realkreditlån i huset. De har begge indbetalt tidligt til deres pensionsopsparinger, og de har også oprettet en klassisk børneopsparing til børnene.
De ønsker at skabe tryghed om deres økonomiske situation, så det ikke fylder i hverdagen og spænder ben for deres fælles fremtidsdrømme om rejser og oplevelser med deres børn. De er dog blevet noget forskrækket over den seneste tids voldsomme markedsbevægelser og et rentehop, der har gjort det dyrt at have gæld – derfor er de i tvivl, om det f.eks. giver bedst mening at få afviklet banklånet, eller om de i stedet skal investere de penge, de har i overskud hver måned?
Der findes ikke et entydigt svar på, hvornår det ene er bedre end det andet. Men hvis der er en dyr bank- eller bilgæld med en variabel rente, der kan ændres fra dag til dag, så vil det ofte være bedre at afvikle dette, før der spares op og investeres – det gør sig også gældende for Louise og Morten.
Da Louise betaler topskat, er det også en mulighed at bruge et økonomisk råderum til, at hun indbetaler mere til pension – i stedet for at parret nedbringer banklånet
i huset. På den måde kan hun opnå et højere fradrag og potentielt undgå at betale den høje topskat. Morten og Louise skal dog være obs på, at hvis de benytter nogle af de fælles midler til Louises ekstra pensionsindbetalinger, så bør denne ekstra opsparing være på en særskilt pensionsordning. Det stiller nemlig parret ligeværdigt ved en eventuel skilsmisse, hvis de aftaler, at netop denne pension skal deles, hvis de en dag går fra hinanden.
Casen er med fiktive personer.
Vil du vide mere?
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Bestil en intropakke
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Få seneste nyt
Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Tal med en rådgiver
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.