Vores investeringskoncept
19. januar 2021
Hvorfor tester din investeringsplatform dig?
Af Helle Snedker, Kundedirektør, partner
Når du ønsker at investere i de af Formueplejes investeringsløsninger, der anvender gearing, via Nordnet, skal du først igennem en test på seks spørgsmål. Den skal du være glad for, selv hvis den ved første øjekast kan synes lidt besværlig. Det handler om investorbeskyttelse - og reglen gælder ikke bare Nordnet, men alle.
Formueplejes investeringsløsninger er for nylig blevet gjort mere tilgængelige på investeringsplatformen Nordnets univers, og kan fremover blandt andet anvendes til Nordnets månedsopsparing. Det har affødt spørgsmål om den test med seks spørgsmål, som man skal igennem hos Nordnet.
Frem for at undre sig over spørgsmålene og indholdet af dem, bør du dog glæde dig over dem, idet de til syvende og sidst handler om beskyttelse af dig som investor, og det er en fin tilgang, så du i videst muligt omfang sikrer sig, at du ikke går galt i byen.
Derudover er der også tale om juridiske krav, som Nordnet og andre værdipapirformidlere er forpligtet til at føre ud i livet på baggrund af Investorbeskyttelsesbekendtgørelsen, der blandt andet er sat i verden for, at værdipapirformidlere skal kunne redegøre for investorernes kendskab og erfaring udi investeringer. På baggrund af de svar, du giver i testen, er hensigten så, at det skal vurderes, om investeringsløsningen – i dette tilfælde Formueplejes – er hensigtsmæssig for dig som investor.
Budskabet herfra er, at det er en sikkerhedskontrol, man skal være positivt indstillet overfor, da det er med til at sikre, at du som investor har forstået, hvad det er for et produkt, du investerer i. Som nævnt er testen ikke kun noget, du støder ind i hos Nordnet, men også i din bank, eller når du handler igennem Formuepleje.
De seks spørgsmål fra Nordnets test
- Har du tidligere investeret i komplekse fonde, eksempelvis hedgefonde og/eller ETF’er med gearing?
- Kan du forvente daglig gearing af kursen for alle typer fonde?
- Kan du købe fonde, hvis værdi bevæger sig mere eller mindre end værdien på de underliggende aktiver?
- Indebærer en højt belånt fond højere risiko for dig som investor?
- Kan en fond have resultatafhængigt gebyr og dermed forskellig pris på forskellige tidspunkter?
- Kan du som indehaver af en kompleks fond tabe mere end det investerede beløb?
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Vil du vide mere?
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Bestil en intropakke
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Få seneste nyt
Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Tal med en rådgiver
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Få viden om dine muligheder med Formuepleje
Vores fonde
Vi har fonde til alle risikoprofiler
Personlig rådgivning