Spring til indhold

17. september 2020

Sådan investerer du, når du er 20, 40, 60 OG 80 år

Af Helle Snedker, Kundedirektør, partner

Ingen regel uden undtagelser. Men der er nogle gode tommelfingerregler, når du investerer. Ofte kan du bruge din alder som et godt pejlemærke, men det allervigtigste er din risikovillighed og din investeringshorisont. Jo kortere tidshorisont, jo lavere risiko og vice versa.

En af de vigtigste beslutninger, når man skal investere sine penge, er at vælge den rigtige risiko. Det kræver nogle gode overvejelser at finde frem til sin risikoprofil. Noget handler om, hvordan man er skruet sammen som menneske, og hvad man er i stand til at kapere af udsving, når markederne falder. Andet handler om noget mere konkret og håndfast som din alder.

Der er i princippet ikke grundlæggende forskel på, hvordan du skal investere afhængigt af, om du er 20, 40, 60 eller 80 år, men i praksis er der det ofte alligevel, fordi det naturligvis varierer, hvornår man skal bruge sine penge. Jo kortere tidshorisont, jo lavere risiko og omvendt, og det gør selvfølgelig, at langt de fleste vil sænke risikoen i deres investeringer i takt med, at alderen skrider frem.

Er du mellem 20, 40 eller måske 50 år, kan du, hvis du ellers har sindet til det, i udgangspunktet vælge høj risiko, når du placerer dine pensionsmidler, der som bekendt først skal bruge om mange år. Når du først skal bruge pengene om flere årtier, så vil der blandt økonomiske rådgivere være generel enighed om, at man bør vælge høj risiko, fordi man over tid sagtens vil kunne overvinde de negative udsving, der kommer fra tid til anden.

Antal år bestemmer risiko

Jo flere år man har til at investere, jo højere risiko kan man også tillade sig. Over tid vil den højere risiko ofte resultere i større udsving i formuen på kort sig, men bedre investeringsresultat til slut.

Det forholder sig imidlertid anderledes, hvis der er kortere tid til, at du skal bruge pengene – også selv om du ikke er så højt oppe i årene.

Et eksempel kunne være, hvis du og din partner er i 25-30 års-alderen og har en opsparing på 100.000 kroner, som er øremærket til jeres drømmebryllup om to-tre år. I så fald skal I ikke vælge høj risiko med lige præcis de penge. Spørgsmålet er, om pengene overhovedet skal investeres, hvis I når frem til, at investeringshorisonten er for kort. Det kan være et af de tilfælde, hvor de bare skal placeres på en bankkonto. Også selvom det betyder negativ rente.

Alder er en god rettesnor

Pointen er, at alderen er en god målestok for, hvilken risiko man i udgangspunktet bør vælge, men den giver ikke et totalbillede og leverer ikke i sig selv nogen konklusion. Men den er en god rettesnor.

På samme måde gælder det for en 80-årig. Her skal du i udgangspunktet have skruet temmelig meget ned for investeringsrisikoen, når det gælder de penge, du selv skal nå at bruge, mens du er i live.

Har du i en høj alder så mange midler, at du allerede ved, at nogle af dem skal gå videre til de næste generationer, når du en dag skal herfra, kan man med fordel skrue op for risikoen for de investeringer – også selv om man er 80 år. Det hviler altså på en konkret vurdering for hver gang, der skal investeres.

Hvordan du kommer frem til den rette risikohylde, afhænger ikke mindst af, at du får lagt en god, og realistisk investeringsplan. Her er det vigtigt, at du er ærlig over for dig selv i forhold til, hvad du kan tåle af udsving, når markederne falder. Det øger chancerne for, at du er i stand til at overholde den lagte plan i stedet for at sadle om i utide.

Det er aldrig for sent at investere

En sidste vigtig pointe er, at det aldrig er for sent at komme i gang med at investere – uanset om man er 20, 40, 60 eller 80 år. Naturligvis for de penge man først skal bruge om en årrække, men jo hurtigere du kommer i gang, jo mere øger du chancen for over tid at skabe dig en større formue, end du ville have fået ved ikke at lade din opsparing arbejde for dig.

Lader man stå til for længe og venter med at komme i gang, er det pludselig for sent. Så er mulighederne for at investere med den nødvendige risiko for at skabe en større formue måske forpasset.

Artiklen har også været bragt i Erhverv+ torsdag den 17. september 2020

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver