
Vores investeringskoncept
5. januar 2025
Af Formuepleje
Formuepleje har lanceret to nye obligationsfonde, der kan tilbydes som attraktive alternativer til blandt andet traditionelle indlån og selvstændige obligationsinvesteringer. Samtidig kan de fungere som variation og risikospredning i en effektiv porteføljesammensætning.
De nye fonde – Variabel Rente og Lange Obligationer – giver både kortsigtede og langsigtede investorer adgang til at investere i obligationer til fornuftige omkostninger.
Variabel Rente og Lange Obligationer tilbyder en nem og relativt billig adgang til det danske obligationsmarked, der traditionelt kan være meget komplekst og omkostningstungt at navigere i for privatpersoner. Ved at investere i obligationer via fondene åbnes der for en mere simpel adgang, samtidig med en højere fleksibilitet til at gå ind og ud af investeringerne til lavere omkostninger.
Med de nye obligationsfonde ønsker vi at imødekomme et stigende behov blandt investorer, der ønsker fleksibilitet og en snævert defineret renterisiko. Samtidig har obligationsmarkedet igen åbnet sig som en mulighed for at hente afkast, trukket op af de stigende renter, der er fulgt med centralbankernes inflationsbekæmpelse.
Og selvom de nu også har påbegyndt rentenedsættelser, peger forventningerne til rentepolitikken stadig i en klar retning af, at der også de kommende år vil være gode muligheder for at hente afkast på obligationsmarkederne.
De to nye fonde henvender sig til forskellige investeringsprofiler og giver mulighed for at vælge den eller de løsninger, der bedst passer til ens behov. Obligationsfondene kan både fungere som selvstændige investeringer eller som en del af en bredere portefølje og dermed være et godt alternativ til eksisterende obligationsporteføljer eller som et supplement til for eksempel aktier.
Variabel Rente er en konstruktion, der er ny i markedet og er en oplagt løsning til investorer, der ønsker en meget lav risiko og/eller en kort investeringshorisont. Fonden investerer primært i realkreditobligationer med variabel rente og i mindre omfang i kortløbende statsobligationer.
Det sikrer en meget lav rentefølsomhed og stabilitet i investeringsafkastet, som dog ikke må forveksles med en risikofri investering, da der fortsat kan være små udsving i obligationernes værdi.
Fonden er ideel til investorer, der ønsker lidt højere fleksibilitet og dermed let og omkostningslav adgang til at tage sine investeringer ind og ud af markedet. Den egner sig til midler, som ikke skal være bundet i længere tid, men hvor man som investor ønsker en bedre forrentning end en traditionel indlånskonto og til midler med lav risikovillighed.
Det kunne for eksempel være snarlige huskøbere, der har brug for at investere pengene i et rentemiljø, indtil den rette mulighed for et nyt hjem opstår.
Variabel Rente kan også fungere som en mulighed for investorer, der ønsker at ”parkere” hele eller dele af deres investeringer uden for markedet i en periode. Det kan skyldes en ændret strategi eller at man for eksempel i tilfælde af markedsuro ønsker at omprioritere sin porteføljesammensætning.
Her kan obligationsfonden bevare pengene investeret – til lave omkostninger – mens man stadig bevarer adgangen til fleksibilitet og en bedre forrentning end en traditionel indlånskonto.
Lange Obligationer tilbyder en investering i obligationer med højere rentefølsomhed end Formueplejes eksisterende ’afdeling Obligationer’. Fonden giver investorer mulighed for at opnå et højere afkastpotentiale, samtidig med at kreditrisikoen holdes på et minimum via obligationer med høj kreditværdighed.
Lange Obligationer er særligt relevant for investorer, der ønsker at udnytte renteudviklingen og derfor selv vil sammensætte deres investeringsrisici.
Herudover vil afdelingen Lange Obligationer også egne sig som et supplement til andre af Formueplejes fonde – for eksempel for at skabe variation eller sprede risiko på flere aktivklasser, præcist som det i dag sker i Formueplejes Mix-fonde.
På nedenstående oversigt kan du se, hvordan de nye obligationsfonde placerer sig i forhold til forventet afkast og risiko i sammenligning med Formueplejes øvrige investeringsløsninger.
Som det ses i figuren, placerer Variabel Rente sig som det bedste alternativ for investorer, der søger lav risiko. Lange Obligationers rolle er at agere investeringsmæssig byggesten for investorer, der ønsker eksponering mod lige præcis denne risikofaktor, som det også gælder for vores afdelinger med aktier, kreditobligationer og emerging markets-obligationer.
I oversigten nedenfor kan du se, i hvilken risikoklasse de to fonde befinder sig. Det er også angivet, hvordan de nye fonde beskattes.
|
Variabel Rente |
Lange Obligationer |
Løbende Omkostninger |
0,32% |
0,46% |
Emissions- og indløsningsomkostninger |
0,05% |
0,1% |
Regulering |
Investeringsforening (UCITS) |
Investeringsforening (UCITS) |
Benchmark |
Intet benchmark |
Stats- og realkreditobligationer 6 år |
Risiko (Priips) |
2 |
3 |
Udbytte |
Udbyttebetalende |
Udbyttebetalende |
Beskatning |
Realisationsbeskattet |
Realisationsbeskattet |
De nye obligationsfonde forventes børsnoteret i januar og februar 2025.
Indtil da kan du handle dem via Formueplejes sekretariat.
Med de to fondes forskellige profiler øges sandsynligheden for, at vi - eventuelt sammen med vores øvrige investeringsløsninger - kan imødekomme netop dine behov.
Uanset om du har brug for kortsigtet placering af dine midler, langsigtet opsparing eller en professionel porteføljesammensætning, tilbyder vores to nye obligationsfonde konkurrencedygtige løsninger med lave omkostninger og forventede fornuftige afkast set i forhold til risiko.
Har du lyst til at prøve Formuepleje og opleve den brede palet af investeringer, rådgivning, værditilbud og netværk, vi tilbyder investorer og formuende danskere – så er de nye obligationsfonde en god mulighed for at ”kigge indenfor” med en lavrisiko-investering til lave omkostninger.
Afhængigt af størrelsen på dine investeringer vil du få adgang til vores brede kundetilbud, service og rådgivning.
Har du lyst til at høre mere om de nye fonde, eller ønsker du at investere i en eller flere af dem, så kontakt din rådgiver, eller ring/skriv til os på:
info@formuepleje.dk
+45 87 46 49 00
Ring mig op:
https://formuepleje.dk/kom-godt-i-gang/bliv-ringet-op/
Formuepleje er blandt de største forvaltere af obligationer i Danmark.
Vores team er desuden blandt de mest erfarne i landet og har været en del af Formuepleje siden 2008.
Det sikrer, at vores fonde får fuld fordel af et meget stort handelsnetværk og et attraktivt omkostningsniveau.
En obligation er et gældsbrev, hvor du som gældsbrevsejer låner penge til den, der har udstedt obligationen. Som betaling for at låne penge af dig betaler udstederen rente.
Derudover kan du også få betalt afdrag af lånet, alt afhængigt af hvilken type lån der er tale om.
Der findes generelt tre typer af obligationer; statsobligationer, realkreditobligationer og virksomhedsobligationer.
Generelt kan afkastniveauet på obligationer beskrives som sikre og stabile, men lavere end ved for eksempel aktier. Det samlede afkast afhænger af, hvilken rente obligationen udbetaler, og hvordan kursen udvikler sig.
Du kan læse mere om obligationer som investering her:
https://formuepleje.dk/investeringskoncept/generel-beskrivelse-af-finansielle-instrumenter/obligationer/
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Vores investeringskoncept
Vores fonde
Personlig rådgivning