Spring til indhold

25. juli 2023

Giv de næste generationer en god økonomisk start på livet

Af Formuepleje

Det er svært at komme i tanke om noget mere meningsfuldt end at hjælpe børnene og børnebørnene godt på vej i livet med en finansiel hånd i ryggen. Her får du den ultimative guide til, hvordan du bedst giver de næste generationer en god økonomisk start på tilværelsen.

Børneopsparing, aktiesparekonto, aldersopsparing, frie midler i depot eller pengegaver? Der er mange måder at give en del af formuen videre til børn og børnebørn, og de har hver især forskellige fordele og ulemper.

I denne artikel får du det forkromede overblik over de forskellige opsparingsformer – og hvor du med fordel kan starte dine overvejelser

Ingen over og ingen ved siden af børneopsparingen

I Danmark er vi ikke just forvænte med skattefrie afkast. Men det findes faktisk. Den klassiske børneopsparing har nemlig den unikke fordel, at al afkast – uanset om det er renteindtægter, aktiegevinster eller investeringsbeviser – er skattefrit. Af den grund er der også visse begrænsninger for børneopsparinger. Der kan således kun oprettes én ordning pr. barn. Og der kan maksimalt indskydes 6.000 kr. om året og maksimalt 72.000 kr. i alt. Mindste bindingsperiode er 7 år, men opsparingen kan tidligst udbetales ved barnets 14. år og senest ved det 21. år.

Trods de relativt lave indskudsgrænser gør skattefriheden børneopsparingen til en meget attraktiv opsparingsform. Indsættes der for eksempel 6.000 kroner på en børneopsparing i 12 år til et afkast på 4 procent efter inflation, så vil der, når barnet fylder 21 år, stå cirka 134.000 kroner (2023-niveau) på børneopsparingen.

Det må siges at være en god hjælp – fx til køb af en lejlighed eller finansiering af drømmerejsen. Det er derfor også vores klare anbefaling, at alle opretter en børneopsparing til deres børn og fylder det maksimale beløb ind – og investerer pengene i aktier eller fonde. Husk, at det ikke kun er forældre, der kan oprette en børneopsparing. Det kan bedsteforældre også (som nævnt dog maksimalt én børneopsparing pr. barn).

Giv gaver, der med sikkerhed ikke skal byttes

Mange forældre vælger at spare op på en almindelig konto oprettet i barnets navn i et pengeinstitut med fuldmagt. Men det betyder, at afkastet kan blive beskattet hos forældrene, hvilket normalt hverken er en fordel for børnene eller forældrene.

Her kan man med fordel i stedet lade barnets bedsteforældre indsætte pengene på opsparingen i form af gaver, for så er forældrene ikke skattepligtige af afkastet.

Med en gavegrænse i 2023 på 71.500 kroner og muligheden for, at samtlige af barnets bedsteforældre hver kan indbetale dette beløb som pengegave til barnet hvert år, er der potentiale for, at barnet vil kunne få en særdeles stærk økonomisk start på livet.

Ved langsigtet investering kan opsparingen vokse til et meget attraktivt beløb, der kan gøre en kæmpe forskel i tilværelsen

Frikort til investeringsfonde

Det kan i den forbindelse være en fordel at investere pengene i investeringsfonde, så afkastet kommer i form af kapitalindkomst. Det betyder, at barnet under 18 år kan benytte sit personfradrag, der i 2023 er på 38.400 kr. Så længe afkastet holder sig under frikortsgrænsen, og der ingen anden indkomst er, så er afkastet skattefrit. Antager vi her, at investeringen giver 6 procent i afkast, skal det investerede beløb faktisk være større end 640.000 kr. for at udløse beskatning.

Aktiesparekontoen – også attraktiv som opsparing til børn

Aktiesparekontoen er blevet mere og mere populær blandt investorer, men faktisk er kontoen også attraktiv som en del af den samlede opsparing til børn og børnebørn.

Aktiesparekontoens største fordel er selvfølgelig den – set i forhold til mange andre investeringer – attraktive beskatning af afkastet på 17 procent. Der kan investeres i aktier og aktiebaserede investeringsbeviser. Kontoen bliver beskattet efter lagerbeskatningsprincippet. Det vil sige, at den totale værdi opgøres i slutningen af året, og værdistigningen på kontoen bliver beskattet. Den betalte skat kan indbetales på kontoen. Eventuelle tab fremføres til året efter.

Der kan dog kun oprettes én aktiesparekonto pr. person, og loftet på indskud er pr. 1. januar 2023 106.600 kroner.

Tænk pensionsopsparing så tidligt som muligt

Selvom børnene og børnebørnene er små og deres fremtidige pensionstilværelse er mange årtier væk, er det faktisk en rigtig god ide – og en enorm hjælp for arvingerne senere i livet – at få opstartet en pensionsopsparing så tidligt som muligt.

Rækkefølgen er ikke ligegyldig

Rækkefølgen er ikke ligegyldig

Der en række attraktive måder at give en del af formuen videre til de næste generationer. Det er dog ikke ligegyldigt, hvordan man gør det – og i hvilken rækkefølge. Det mest fornuftige er at starte med den klassiske børneopsparing op til 72.000 i alt, dernæst gaver fra bedsteforældre, der investeres, så de udnytter børnenes frikort – og til sidst aktiesparekontoen og aldersopsparingen.

Med aldersopsparing til børn er det muligt for forældre at indbetale på ordningen, der via langsigtet investering og renters rente-effekten kan blive til rigtig mange penge den dag, barnet skal pensioneres.

Aldersopsparingen kan oprettes allerede fra barnet er 0 år, og både forældre og bedsteforældre kan indbetale, dog samlet maksimalt op til 8.800 årligt (2023). Uanset typen af afkast beskattes det med PAL-skatten på 15,3 procent. Det er ligesom for aktiesparekontoen også lagerbeskatning, men altså lidt lavere skat, så kalenderårets værditilvækst beskattes med 15,3 procent.

Den helt store fordel ved denne type opsparing er, at den har lang tid til at vokse, og at aldersopsparingen derfor vil komme dine børn til gode senere i livet. Som reglerne er nu, kan aldersopsparingen udbetales på én gang eller i mindre portioner, når barnet går på pension, og modregnes ikke i folkepensionen eller andre ydelser. En aldersopsparing kan derfor være en særdeles god børneopsparing.

Spar op i den rigtige rækkefølge

Der altså en række attraktive måder at give en del af formuen videre til de næste generationer. Det er dog ikke ligegyldigt, hvordan man gør det – og i hvilken rækkefølge. I denne artikel har vi gennemgået opsparingsformerne i den rækkefølge, der – for de fleste – vil være den mest fornuftige. Altså at starte med den klassiske børneopsparing op til 72.000 i alt, dernæst gaver fra bedsteforældre, der investeres, så de udnytter børnenes frikort – og til sidst aktiesparekontoen og aldersopsparingen.

Der er desuden flere måder at optimere opsparingen på vegne af børn og børnebørn. Fx via arveforskud og testamente.

Du kan læse meget mere om børneopsparing her

Artiklen har været bragt i seneste magasin. Du kan læse den og de andre artikler i magasinet i iPaper her.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver