Vores investeringskoncept
Viden
Børneopsparing - en god start på livet for dit barn
Ønsker du at opleve glæden ved at give en del af din formue videre til børn og børnebørn, er der forskellige måder, du kan gøre det på. Alle har klare økonomiske fordele.
De bedste opsparinger til børn
At give børn og børnebørn et trygt økonomisk fundament i livet er mange forældres og bedsteforældres ønske, og det kan nemt opnås med brug af fornuftige opsparingsformer. Der er grundlæggende fire måder at spare op til børn og børnebørn på:
- Den klassiske børneopsparing
- Opsparing gennem gavereglerne
- Aldersopsparing til børn
- Aktiesparekonto til børn
Fælles for opsparingsmetoderne er, at de alle kan bringes i spil samtidigt, og der for alle opsparingsmodeller er klare fordele ved at investere i en eller flere af Formueplejes fonde.
Den klassiske børneopsparing
Den klassiske børneopsparing i et pengeinstitut er en særlig opsparingsform, hvor forældre eller bedsteforældre eksempelvis hver måned kan indsætte et beløb på opsparingen, som gennem investering og afkast kan være med til at skabe den bedste økonomiske start på barnets liv.
Børneopsparingen kan udbetales, når barnet er mellem 14 og 21 år og kan dermed være en solid økonomisk hjælp under studietiden, når barnet flytter hjemmefra eller bruges til at realisere rejsedrømme i ungdommen.
Når man vil oprette en børneopsparing til sit barn eller barnebarn, er der en række regler og forhold, man skal overveje. I 2018 blev der samtidig indført nye regler for børneopsparingen, som gør det endnu mere attraktivt at spare op til sine børn og gå nuværende opsparinger igennem for at se, om de er optimalt tilrettelagt.
Fakta om den klassiske børneopsparing
- Børneopsparingen kan oprettes, fra barnet er 0 til 14 år
- Der må maksimalt oprettes én opsparing pr. barn (yderligere vil ikke være skattefri)
- Der må maksimalt indbetales 6.000 kroner årligt, samlet set 72.000 kroner i hele opsparingsperioden
- Både forældre og alle bedsteforældre kan oprette en børneopsparingskonto, og begge parter må indbetale
- Indbetaling på børneopsparingen er ikke fradragsberettiget
- Børneopsparingen er bundet i mindst 7 år, og kan udbetales fra barnet er 14 til 21 år
- Det er barnet, der opspares til, som ejer kontoen
- Det er muligt at investere børneopsparingen i aktier eller investeringsfonde
- Afkast er skattefrit uanset om det er aktie- eller kapitalindkomst
- Pengene er bundet til barnet fylder mindst 14 år
- Opsparingen kan investeres i værdipapirer
- Det er muligt at starte opsparingen helt indtil barnet fylder 14 år, hvis der ikke er økonomisk råderum i barnets tidlige år
- Der er en beløbsbegrænsning på 6.000 kroner om året og 72.000 kroner i alt
- Pengene er bundet til det fyldte 14. år og ellers mindst 7 år. Pengene udbetales senest, når barnet fylder 21 år
- Visse pengeinstitutter kan have begrænsninger på investeringsmulighederne
Opsparing gennem gavereglerne
Ved opsparing inden for den skattefrie gavegrænse kræver det for at opnå en skattemæssig fordel, at barnets bedsteforældre er villige til at hjælpe med indbetaling. På denne måde udnyttes mulighederne for at give skattefrie pengegaver til børn inden for gavegrænsen, og beskatningen af et eventuelt afkast (i form af kapitalindkomst) fra investering af midlerne vil kunne dækkes af barnets frikort. Se her hvilke investeringsløsninger der er kapitalindkomstbeskattede.
Med en gavegrænse i 2023 på 71.500 kroner og muligheden for, at samtlige af barnets bedsteforældre hver kan indbetale dette beløb som pengegave til barnet hvert år, er der potentiale for, at barnet vil kunne få en særdeles stærk økonomisk start på livet. Spærres udbetalingen fra kontoen samtidig, indtil barnet når den alder, hvor opsparingen skal udbetales, vil opsparingen yderligere kunne investeres langsigtet. Ved langsigtet investering kan børneopsparingen vokse til en særdeles attraktivt beløb.
- Bedsteforældrene kan hver indbetale 71.500 kroner (2023) om året. Er alle fire bedsteforældre formuende, kan der sættes fire gange 71.500 kroner ind om året
- Der kan oprettes flere parallelle ordninger
- Afkast i form af kapitalindkomst er skattefrit op til frikortets grænse på 37.000 kroner (2022). Grænsen øges lidt hvert år
- Der er lave administrationsomkostninger til bank og værdipapirdepot
- Medmindre kontoen spærres, kan pengene frit hæves af barnet
- Investeringer i individuelle aktier og aktiebaserede investeringsbeviser er ikke skattefrie inden for frikortgrænsen, og det betyder her, at et eventuelt afkast kun vil blive dækket af barnets frikort, hvis der er tale om kapitalindkomst.
- Der er ikke samme skattemæssige fordel, hvis forældrene indbetaler, da afkastet af pengene i så fald kan blive beskattet hos forældrene.
Aktiesparekontoen som opsparing
Investerer barnet i aktier og udbyttebetalende aktiebaserede investeringsbeviser via aktiesparekontoen vil der være en særlig skattefordel. Aktiesparekontoen bliver kun beskattet med 17% i afkastskat, og det er betydeligt lavere end den almindelige aktiebeskatning af frie midler. Kontoen bliver beskattet efter lagerbeskatningsprincippet. Det vil sige, at den totale værdi opgøres i slutningen af året, og værdistigningen på kontoen bliver beskattet.
Bedsteforælderen eller gavegiver kan med fordel i samarbejde med forældrene oprette en almindelig konto i et pengeinstitut og få tilknyttet en fuldmagt. Dog har visse pengeinstitutter særlige bedsteforældreordninger, også kaldet gavekonti, hvor pengene kan undergives forskellige begrænsninger for udbetaling til barnet. Men uanset om man anvender et særligt bankprodukt eller ej, så er skattereglerne ens.
Få mere viden om aktiesparekontoenAldersopsparing til børn
Med aldersopsparing til børn er det muligt for forældre at indbetale på denne ordning, som gennem langsigtet investering og renters -rente-effekten kan blive til rigtig mange penge den dag, barnet skal pensioneres.
Aldersopsparingen kan oprettes allerede, fra barnet er 0 år, hvor både forældre og bedsteforældre kan indbetale op til 8.800 kroner årligt (2023). Uanset typen af afkastet beskattes det med PAL-skatten på 15,3 procent. Det er en såkaldt lagerbeskatning, som betyder, at kalenderårets værditilvækst beskattes med de nævnte 15,3 procent.
Den helt store fordel ved denne type opsparing er, at den har lang tid til at vokse og at aldersopsparingen derfor vil komme dine børn til gode sent i livet, når de skal pensioneres. Som reglerne er lige nu, kan aldersopsparingen udbetales på én gang eller i mindre portioner, når barnet går på pension, og modregnes ikke i folkepensionen eller andre ydelser. En aldersopsparing kan derfor være en særdeles god børneopsparing, som vil komme børnene til gode senere i livet.
Få mere viden om aldersopsparingen- Lav beskatning på kun 15,3 procent (lagerskat)
- Pengene kan investeres i alle typer af værdipapirer
- Opsparing er bundet til 3 år, inden barnet når folkepensionsalderen (5 år hvis opsparingen er oprettet før 1. januar 2018)
- Aldersopsparingen er nem at oprette og administrere via pengeinstitut
- Aldersopsparingen kan ophæves før tid – og mod betaling af 20 procent i afgift
- Der kan indbetales af både barnet, forældrene og bedsteforældrene
- Der er en beløbsbegrænsning på 8.800 kroner om året (2023)
- Pengene er bundet og kan kun hæves før tid ved betaling af 20 procent i afgift
- Nye pensions- og skatteregler kan ændre fordelagtigheden af ordningen
- Der kan reelt oprettes flere aldersopsparinger, men indbetalingsloftet på 8.800 kroner om året er et samlet beløb, uanset hvor mange ordninger man har oprettet.
- Man kan højst købe for 20 procent af de samlede midler på hver af ens pensionsdepoter (kapitalpension, ratepension og aldersopsparing) i én aktie eller kapitalforening
Vil du vide mere?
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Bestil en intropakke
Få en uforpligtende intropakke, og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Få seneste nyt
Hold dig opdateret på investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Tal med en rådgiver
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Få mere viden om mulighederne for at optimere din økonomi
Viden
En overset pensionsopsparing
Viden