Spring til indhold

Privatlivspolitik

Formueplejes privatlivspolitik er opdateret pr. 18. september 2025

Formueplejes privatlivspolitik er opdateret således at privatlivspolitikken nu også beskriver, hvordan Formuepleje behandler dine personoplysningerne i relation til Formueplejes udbud af Private Equity fonde.

1. Indledning

Formuepleje og koncernens selskaber ønsker at beskytte og respektere dit privatliv. Det er altid vores intention og mål at behandle persondata forsvarligt og hensigtsmæssigt. Med denne Privatlivspolitik ønsker vi at oplyse dig om hvilke personoplysninger, der behandles i Formuepleje.  

Det er vores mål, at dine personoplysninger behandles sikkert og korrekt under hensyntagen til passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Det betyder, at vi for eksempel har bruger- og adgangskontrol, firewalls, og vi træner vores medarbejdere i god IT-sikkerhed.  

Behandling af persondata i Formuepleje sker i overensstemmelse med gældende lovgivning om personoplysninger, herunder bl.a. persondataforordningen og databeskyttelsesloven, som trådte i kraft den 25. maj 2018.

Nærværende Privatlivspolitik gælder for alle Formueplejekoncernens selskaber, som er: Formuepleje Holding A/S, Formuepleje A/S, FP Kapital A/S , samt øvrige ikke-finansielle datterselskaber i Formueplejekoncernen1. Endvidere omfatter den også foreninger2 forvaltet af Formuepleje A/S (som er udpeget som forvalter/administrationsselskab). I resten af dette dokument benyttes Formuepleje som samlebetegnelse for alle disse selskaber og foreninger.

1.1 Hvad er personoplysninger?  
Personoplysninger er enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Det vil sige, at det er alle former for oplysninger, der direkte eller indirekte kan knytte sig til en person. Det kan for eksempel være navn, adresse, telefonnummer eller tilmed billeder og IP-adresser.

2. Behandling af personoplysninger i Formuepleje

2.1 Hvem indsamler vi personoplysninger om?
Vi indsamler personoplysninger om vores kunder, herunder potentielle kunder og nyhedsbrevsmodtagere, samarbejdspartnere, arrangementsdeltagere, jobansøgere samt alle besøgende på vores digitale kanaler (herunder hjemmeside, brugere af apps, e-mails og følgere på sociale medier3).

2.2 Hvilke personoplysninger indsamles?  
Når du besøger eller bruger vores hjemmesider, apps og øvrige digitale kanaler eller kommunikerer med os via digitale kanaler eller telefonisk, indsamler vi oplysninger om dig. Vi registrerer og bruger forskellige typer af personoplysninger afhængigt af, hvilke produkter eller services du er interesseret i eller har indgået aftale om, herunder:  
  • Grundlæggende kontaktoplysninger, for eksempel dit navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse
  • Oplysninger om dit erhverv, beskæftigelse, arbejde, uddannelse, viden og erfaring
  • Økonomiske og finansielle oplysninger, for eksempel formueforhold og skatteforhold
  • Oplysninger om din husstand/familie
  • ID-dokumentation, for eksempel fotokopier af pas, kørekort og sundhedskort, herunder også dit cpr-nummer eller andet nationalt ID-nummer
  • Lovpligtig optagelse af telefonsamtaler mellem Formuepleje og dig i henhold til investorbeskyttelsesreglerne  
  • Oplysninger om de services og produkter, vi leverer til dig, herunder hvordan du bruger dem og dine præferencer i den forbindelse
  • Handelshistorik/handelsinformation
  • Ejerbogsoplysninger vedrørende foreninger forvaltet af Formuepleje
  • Digitale oplysninger om din brug af Formueplejes digitale kanaler (f.eks. hjemmeside, apps, e-mails og sociale medier), herunder bl.a. IP-adresse, browsertype, trafikdata, cookieinformationer og andre kommunikationsdata
  • Oplysninger om dit unikke NemID eller MitID for at sikre, at dine oplysninger kun kan tilgås af dig når du anvender NemID eller MitID som log-in i f.eks. Mit Formuepleje.
Vi kan endvidere også registrere andre personoplysninger, hvis det er nødvendigt for at levere bestemte produkter eller services til dig, eller hvis det er pålagt ved lov.  

Vi ønsker til hver en tid at tilbyde dig den bedste rådgivning og de bedste løsninger, hvilket i høj grad afhænger af, hvor godt vi kender dig. Det er derfor vigtigt, at de personoplysninger, vi har om dig, er korrekte og opdaterede, og at du løbende holder os orienteret om eventuelle ændringer.  

Når du investerer i foreninger, som forvaltes af Formuepleje A/S, vil dine papirer blive noteret i ejerbogen, som føres af Formuepleje A/S, hvorfor vi har en samlet oversigt over dine investeringer i foreninger, som er forvaltet af Formuepleje A/S. Disse oplysninger benyttes også til at kunne besvare investorhenvendelser og til at kunne levere diverse rapporteringer til dig som kunde. Derudover benytter vi ejerbogsoplysningerne til at definere adgange til Formueplejes App og andre tjenester, som kræver at man er kunde eller investor i Formuepleje. Ejerbogsoplysninger kan endvidere benyttes til andre formål forudsat, at vi har samtykke hertil.

Endvidere trækker vi offentlige oplysninger fra registre såsom CVR, BIQ og andre offentligt tilgængelige kilder og registre, bl.a. med henblik på brug af vores apps, markedsføringsaktiviteter og til for eksempel at kontrollere, at de personoplysninger, vi har, er korrekte.  

Når du bliver kunde hos Formuepleje, bliver du bedt om at afgive en række oplysninger til os, herunder dit navn, adresse, cpr-nummer/cvr-nummer, og du skal endvidere oplyse om dine skattemæssige forhold. Du skal også dokumentere oplysningerne og fremsende pas eller anden billeddokumentation, som indeholder dit cpr-nummer. Desuden skal du oplyse om formålet med og det forventede omfang af dit kundeforhold hos os. Dette følger af hvidvaskloven, som Formuepleje er omfattet af.

Hvidvaskloven stiller krav om, at vi har et godt kendskab til vores kunder og deres engagement, og vi gennemfører derfor en række kundekendskabsprocedurer ved etableringen af kundeforholdet og løbende gennem kundeforholdet.  

Herudover er vi blandt andet også forpligtet til at undersøge og registrere Kundens reelle ejere, hvis Kunden er et selskab. Efter hvidvasklovgivningen er vi også forpligtet til at undersøge baggrunden for og formålet med alle komplekse og usædvanlige transaktioner og aktiviteter, og om du er en politisk eksponeret person (PEP) eller en nærtstående til en PEP. Vi skal gemme resultatet af vores undersøgelse i minimum 5 år, efter kundeforholdet er ophørt, eller den enkelte transaktion er gennemført, hvorefter vi sletter personoplysningerne. Vi anvender bl.a. CiQ til PEP-screening.  

Når vi beder dig om oplysninger, er det fordi vi har brug for dem til at rådgive eller i øvrigt betjene dig. Hvis du ikke ønsker at give os dine oplysninger, kan det medføre, at vi ikke kan eller må betjene dig.

Formuepleje behandler kun oplysninger, så længe det er nødvendigt for enten at opfylde formålene med behandlingen, eller fordi Formuepleje er underlagt andre juridiske forpligtelser, som eksempelvis følger af lovgivningen.  

2.2.1 Markedsføring og optimering af hjemmeside
Vi bruger personoplysninger i forbindelse med markedsføringsmæssige tiltag, herunder for at kunne målrette vores kommunikation til dig. Det kan f.eks. være dine præferencer i forhold til markedsføring og kommunikation. Den målrettede kommunikation inkluderer udsendelse af nyhedsbreve. Har du tilmeldt dig et eller flere af vores nyhedsbreve, gemmer vi dine personoplysninger, så længe vi har et sagligt formål til at kunne behandle personoplysningerne.

Formuepleje kan desuden indsamle data om de enheder, du bruger til at få adgang til Formueplejes digitale kanaler, herunder IP-adresse, browsertype, trafikdata, cookieinformationer og andre kommunikationsdata. Det kan f.eks. være din brug af den markedsføring vi sender til dig, herunder om du har åbnet en e-mail fra os, om e-mailen blev læst, videresendt eller læst flere gange, samt hvilke links i e-mailen som blev tilgået.  

For at opbygge og pleje stærke relationer til vores eksisterende og potentielle kunder, kan vi behandle personoplysninger om dig i vores CRM-system

Formuepleje har placeret såkaldte ”cookies” i flere af vores digitale kanaler. Disse cookies bruges til at indsamle oplysninger om, hvordan du bruger den digitale kanal. Udover cookies kan vi også anvende logfiler og øvrige teknologier til at kortlægge, hvordan du bruger vores hjemmeside og dermed optimere din oplevelse her.  
De nødvendige cookies vi anvender, sikrer funktionaliteten på vores digitale kanaler. Du finder yderligere oplysninger om, hvilke cookies Formuepleje har placeret i de digitale kanaler, og om hvordan du godkender og sletter disse cookies i Formueplejes Cookiepolitik, som kan tilgås på https://formuepleje.dk/cookiepolitik/.  

2.3 Hvad er formålet med behandlingen af personoplysninger?
Vi registrerer og bruger personoplysninger om dig af flere årsager. De personoplysninger, som indsamles og behandles om dig, og som er anført ovenfor under pkt. 2.1, behandles af Formuepleje eller vores respektive databehandlere med henblik på at kunne tilbyde dig den bedste rådgivning, investorservice, kundepleje, administration, de bedste løsninger og for at overholde vores aftale med dig. Endvidere gør vi det for at opfylde de lovkrav, vi er pålagt som finansiel virksomhed.  

Formuepleje registrerer og optager i visse tilfælde vores telefonsamtaler med dig sammen med anden elektronisk kommunikation for at kunne dokumentere, hvad vi har aftalt, og at du i den forbindelse er blevet rådgivet korrekt. Vi registrerer og opbevarer alle telefonsamtaler og elektronisk kommunikation, der fører eller kan føre til en handel med værdipapirer. Det gør vi for at overholde de regulatoriske regler som gælder på området for investorbeskyttelse.  

Det betyder, at vi registrerer og bruger dine personoplysninger med følgende formål:
  • At kunne yde investeringsservice, herunder blandt andet i form af investeringsrådgivning, skønsmæssig porteføljepleje og ordreformidling.
  • At kunne sikre korrekt kundepleje, kundeadministration og intern risikostyring.  
  • Vi bruger personoplysninger til statistiske og markedsføringsmæssige formål. Derudover behandler vi personoplysninger om dig, når du deltager i arrangementer, events eller lignende.
  • At kunne afvikle arrangementer.  
  • At kunne opfylde retlige forpligtelser, som påhviler Formuepleje, og som eksempelvis følger af hvidvaskloven og investorbeskyttelsesreglerne.  
  • At kunne opfylde kontraktretlig forpligtelse med dig.  
  • At kunne analysere og gruppere kunder og potentielle kunder efter valg, prioritering og præferencer, således at vi bedre kan målrette vores markedsføringsindsatser, anbefalinger, produktudbud/produktudvikling m.m.
  • At kunne vedligeholde, udvikle, teste og forbedre vores systemer og apps, såsom CRM, datawarehouse og Mit Formuepleje.
  • Forbedring, udvikling og administration af vores produkter og ydelser, herunder anvendelse af dataanalyser og statistikker til forbedring af produkter og ydelser samt test af vores systemer foruden udvikling, træning og test af modeller.
Vi kan også bede om dit samtykke til at behandle dine personoplysninger til følgende:
  • At kunne administrere markedsføringsaktiviteter, såsom nyhedsmail, kampagner, magasiner, events og arrangementer mm.
  • Markedsføringsformål, herunder til markedsføring pr. telefon, post og e-mail
     

Hvis du giver os dit samtykke til ovenstående, vil du forinden få at vide, hvad du konkret samtykker til. Hvis du har givet samtykke til at modtage markedsføring fra os, kan vi anvende oplysninger i foreningernes ejerbog til at gøre vores kommunikation mere relevant for dig. Da vores service er afhængig af, at dine data er korrekte og opdaterede, beder vi dig oplyse om relevante ændringer af dine oplysninger. Du kan kontakte os på info@formuepleje.dk og meddele os om dine ændringer.  

Dit samtykke er naturligvis frivilligt. Fortryder du, har du mulighed for nemt at trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os på info@formuepleje.dk. Vedrører dit samtykke modtagelse af e-mails relateret til markedsføring, herunder nyhedsbrev, kan du til enhver tid afmelde dette ved at trykke ”Afmeld” nederst i pågældende e-mail.

2.4 Retsgrundlag og berettiget interesse i behandling af personoplysninger
Formuepleje behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vi behandler derfor kun dine personoplysninger, når  

  • det er nødvendigt for at opfylde en aftale med dig, herunder besvare dine henvendelser til kundeservice (persondataforordningens art. 6, stk. 1.b)
  • vi har en retlig forpligtelse, såsom opfyldelse af hvidvasklovgivningen, lov om finansiel virksomhed og investorbeskyttelsesreglerne (persondataforordningens art. 6, stk. 1.c)
  • når vi har et samtykke, eksempelvis i forbindelse med markedsføring (persondataforordningens art. 6.a)
  • når vi har en anden legitim interesse og berettiget interesse i at behandle dine personoplysninger. Det kan for eksempel være vores interesse i at forebygge og opklare kriminalitet, vores markedsføringsinteresse og vores interesse i at målrette det materiale, som vi udsender, samt vores interesse i at optimere vores interne processer, produkter og ydelser, så vi kan tilbyde dig den bedst mulige rådgivning (f.eks. men ikke udelukkende behandling af ejerbogsoplysninger til investorforespørgsler) samt vores interesse i almindelig forretningsdrift- og udvikling. Vi registrerer og bruger kun dine personoplysninger, hvis vores formål vejer tungere end din interesse i, at vi ikke gør det (persondataforordningens art. 6.f).  

Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod denne behandling af dine personoplysninger. Du kan få nærmere oplysninger om afvejningen af vores legitime interesser ved at rette henvendelse til os. Du finder kontaktoplysningerne under pkt. 7.  

 

2.5 Persondata til tredjepart
Vi bruger ikke dine personoplysninger til andre formål end de formål, som er beskrevet i denne Privatlivspolitik. Vi videregiver ikke oplysninger til en tredjepart uden dit samtykke, medmindre det er nødvendigt for, at vi kan rådgive og betjene dig, bl.a. af hensyn til opfyldelse af en kontrakt eller fordi det er nødvendigt for at sikre overholdelse af en retlig forpligtelse, i nogle begrænsede tilfælde kan det også ske ud fra en legitim interesse.  

Formuepleje kan benytte eksterne samarbejdspartnere/leverandører (herunder databehandlere) til at udføre opgaver på vegne af Formuepleje som for eksempel IT-hosting, gennemgang af telefonoptagelser, administration af ejendomme eller Private Equity fonde, elektronisk kommunikation og markedsføringsaktiviteter. Formuepleje videregiver endvidere oplysninger til andre, når det er nødvendigt for at kunne opfylde aftaler med dig. Dette kan eksempelvis være i forbindelse med ordreformidling, hvor Formuepleje videregiver oplysninger til din bank for at kunne gennemføre en ordre. Udførelse af sådanne tjenester kan medføre, at Formueplejes samarbejdspartnere både i Danmark og EU/EØS får adgang til dine personoplysninger.

Formuepleje kan også videregive dine oplysninger til andre dataansvarlige, såsom fx revisorer, depositarer og pengeinstitutter. Videregivelse til revisor kan derudover også ske, når Formuepleje benytter disse til kommunikation med diverse myndigheder på vegne af vores kunder.  

Når du afgiver personoplysninger til tredjeparter, som vi har et samarbejde med, modtager vi muligvis også dine personoplysninger. Det kan for eksempel være samarbejdspartnere, der bistår med rådgivning, ejendomsadministration og/eller markedsføring. Vi kan også købe tjenester og data fra virksomheder, der kontrollerer kontaktoplysninger og personlige oplysninger, du har givet os. Det er for at sikre, at de oplysninger, vi har om dig, er korrekte og for at forebygge hvidvask.  

Det er vores ansvar at sikre, at dine personoplysninger ikke bliver misbrugt. Derfor stiller vi høje krav til vores samarbejdspartnere, når dine personoplysninger bliver brugt af andre end Formuepleje, således at dine personoplysninger er beskyttet og indhentet korrekt.  

Vi videregiver desuden dine oplysninger til vores koncernforbundne selskaber i det omfang, som gældende lovgivning tillader eller kræver, at vi deler oplysningerne, f.eks. hvis det er nødvendigt af hensyn til den koncernbaserede administration, for at opfylde krav om kontrol og/eller indberetning fastsat ved lov. Vi kan også videregive dine oplysninger i de tilfælde, hvor vi har en fondsstruktur, der kræver det. Det kan f.eks. være, hvor en masterfond får indblik i investorkredsen i en feederfond. Dette vil typisk finde sted ved investering i en Private Equity struktur.  
Videregivelse kan også ske til brug for eksempel markedsføring, i tilfælde af at vi har samtykke hertil.  

Hvis du besøger eller kommunikerer med os via konti på de sociale medier, hvilket vil sige tredjepartsplatforme såsom Facebook, Instagram og LinkedIn, kan Formuepleje modtage oplysninger om din profil og dine interaktioner på tredjepartsplatformen fra leverandøren af denne.  

Når du besøger vores sider på de sociale medier, kan de respektive sociale medier indsamle personoplysninger om dig i overensstemmelse med deres privatlivspolitik. Formuepleje kan tilgå og dermed behandle nogle af disse oplysninger, såsom dine kommentarer til vores opslag, om du har liket vores side og om du har reageret på vores annoncer på de sociale medier.  

Formuepleje kan også videregive oplysninger til tredjeparter i forbindelse med afholdelse af diverse arrangementer, hvis dette er nødvendigt for afholdelsen af arrangementet. Arrangementerne kan blandt andet vedrøre: booking af hotelværelser, flybilletter, golfarrangement, jagtarrangement eller lignende.  

2.6 Overførsler til lande udenfor EU/EØS
Vi overfører dine personoplysninger til lande uden for EU/EØS, da vi anvender eksterne samarbejdspartnere til at behandle og opbevare dine oplysninger. Uanset om vi videregiver dine personoplysninger til samarbejdspartnere, som har forretningssted i lande inden for eller uden for EU/EØS, har vi indgået aftaler med dem med henblik på at sikre, at de fornødne organisatoriske og tekniske foranstaltninger er til stede, således at deres niveau for persondatabeskyttelse lever op til gældende lovgivning. Såfremt en samarbejdspartner er placeret uden for EU/EØS (i tredjelande), vil der træffes særlige sikkerhedsforanstaltninger – herunder f.eks. aftaler, som indeholder standardkontraktbestemmelser for overførsel af personoplysninger, som er godkendt af EU-kommissionen, samt udarbejdelse af relevant dokumentation herfor.  
Du kan få nærmere oplysninger ved at rette henvendelse til kontaktpersonen, anført i pkt. 7.  

3. Hvor længe behandler vi dine personoplysninger?  

Vi gemmer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde det formål, dine personoplysninger registreres og bruges i forbindelse med. Eksempelvis gemmer vi også personoplysninger, så vi kan vurdere, om du har et eventuelt krav mod os.  

Vi gemmer dine personoplysninger, så længe vi leverer en ydelse eller et produkt. Vi sletter dine personoplysninger, når der ikke længere er et arbejdsbetinget behov for at behandle dem. Opbevaringsperioden er fastsat i henhold til de forpligtelser Formuepleje er underlagt i henhold til gældende lovgivning og offentlige myndigheder herunder Finanstilsynet, samt til sikring af dokumentation. Som hovedregel opbevares oplysningerne i 5 år efter forretningsforholdets ophør, men der kan i særlige tilfælde være kortere eller længere opbevaringsperioder for at overholde retlige krav til sletning eller opbevaring. 

4. Sikkerhed i forbindelse med beskyttelse af personoplysninger

Formuepleje ønsker at sikre høj sikkerhed omkring beskyttelsen af dine personoplysninger, og vi har derfor indført relevante tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personoplysninger mod for eksempel uautoriseret adgang, ændring og tilintetgørelse.  

Alle medarbejdere i Formuepleje er underlagt tavshedspligt i overensstemmelse med reglerne i Lov om Finansiel Virksomhed. Det betyder, at oplysninger om dig både er personlige og fortrolige, og de vil ikke uberettiget blive videregivet til tredjemand.

5. Begrænsninger i forbindelse med udlevering af personoplysninger

Vi videregiver de oplysninger, som loven kræver, for eksempel indberetninger til myndigheder.  

Er der mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering, skal vi underrette Hvidvasksekretariatet og oplyse om baggrunden for underretningen. Vi er endvidere forpligtiget til at udlevere oplysninger indhentet efter hvidvaskloven til Finanstilsynet, Hvidvasksekretariatet eller andre kompetente nationale myndigheder, hvis de ønsker det. Videregivelsen vil i så fald ske gennem sikre kanaler og på en måde, som sikrer fuld fortrolighed om undersøgelserne.  

Formuepleje kan endvidere blive nødt til at udlevere personoplysninger til tredjepart, som for eksempel politiet eller andre myndigheder i forbindelse med efterforskning af kriminalitet, eller hvis vi i øvrigt har pligt til at udlevere sådanne oplysninger i henhold til lovgivning eller domstols- og myndighedsafgørelser.  

6. Dine rettigheder

I henhold til databeskyttelsesreglerne har du ret til på et hvilket som helst tidspunkt at anmode om indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig. Endvidere kan du anmode om:  

  • at få rettet forkerte personoplysninger
  • at få Formuepleje til at afslutte behandlingen
  • at få slettet dine personoplysninger, som behandles hos Formuepleje
  • at vi begrænser behandlingen af personoplysninger
  • at du ønsker at udøve din ret til dataportabilitet  
  • at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne.

Såfremt du ønsker at foretage én eller flere af overstående tiltag, skal du rette henvendelse til kontaktpersonen anført under pkt. 7.

7. Kontaktinformation

Hvis du har spørgsmål om, hvordan Formuepleje behandler dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte Legal på persondata@formuepleje.dk eller via post til:  

Att.: Legal  
Formuepleje A/S
Værkmestergade 25  
DK-8000 Aarhus

8. Klager til Datatilsynet

Hvis du er utilfreds med Formueplejes behandling af dine personoplysninger, skal du være meget velkommen til at kontakte os. Du kan dog også indgive en klage til Datatilsynet:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35  
2500 Valby
Telefon: 33 19 32 00
E-mail: dt@datatilsynet.dk  
www.datatilsynet.dk  

9. Ændring af nærværende Privatlivspolitik  

Vi forbeholder os retten til at opdatere denne politik, når vi skønner, der er behov for det. Den nyeste version af Privatlivspolitikken er altid tilgængelig på Formueplejekoncernens hjemmesider. Vi anbefaler derfor, at du ajourfører dig med vores privatlivspolitik.  

Tidligere versioner af Privatlivspolitikken kan rekvireres ved henvendelse til Formuepleje, se kontaktperson anført under pkt. 7.  

Denne version er godkendt og offentliggjort 18. september 2025.

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op