Spring til indhold

20. januar 2026

Trump truer Europa – markederne reagerer relativt roligt

Af head of communication & pr Allan Jørgensen

Den amerikanske præsident vil eje Grønland, og det blev i weekenden fulgt op af trusler om særskilt told på handelsvarer fra Danmark og en række lande i Europa.
Reaktionerne på aktiemarkederne var mandag afdæmpede, og ifølge Formueplejes kapitalforvaltning bør investorerne bevare roen og forsøge ikke at lade sig påvirke af støj fra den anden side af Atlanten.

I et opslag lørdag truede Donald Trump med at indføre toldsatser på først 10 og senere 25% for Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Finland, Danmark, Norge, Holland og Sverige, hvis der ikke kan opnås en aftale om, at han kan ”erhverve” Grønland.

Afdæmpede reaktioner

Mandag tog de europæiske aktiemarkeder som helhed truslerne om straftold forholdsvis roligt med et fald på minus 1,0 - 1,5% og med korte renter anelse lavere. Tirsdag er markederne startet stort set uændret med indikerede fald til amerikanske aktier ovenpå lukkedagen i går.

Det, vi så mandag, var i høj grad en refleks fra de finansielle markeder, hvor man frasælger risiko på den helt korte bane og køber mere sikre aktiver som korte renter, guld og udvalgte valutaer. Opsigtsvækkende er det, at dollaren falder sammen med risikoaktiver som aktier - den opfattes ikke som sikker havn i det miljø, vi er i lige nu – ligesom vi så i april 2025”, siger Otto Friedrichsen.

 

"Politiske events som det, vi ser her, er sjældent en god mulighed for at time et salg. Tværtimod kan midlertidige fald være en anledning til at positionere sig langsigtet                                                                                                                                                  Otto Friedrichsen

 

Ikke rationelt at starte en handelskrig

Han mener, at især to forhold bør kunne agere som en bremse for, hvor langt Trump vil gå i retningen mod at indlede en toldkrig mod Danmark og store dele af EU.

Det ene handler om de amerikanske renter

Trump og den amerikanske stat sidder på 37.000 mia. dollars i gæld. Begynder lange renterne at stige på grund af den usikkerhed, det her skaber, udfordrer det ham. Det så vi også tilbage i april måned sidste år. Det var en af de få ting i de finansielle markeder, der satte grænser for Trump. Specielt de lange amerikanske renter gør ondt, fordi omkostningen til at refinansiere og servicere gælden simpelthen bliver for høj.

Det anden er Midtvejsvalget i november

De dyre dagligvarer optager amerikanerne mest, og når man pålægger europæiske varer told, hvad enten det er 10 eller 25%, så vil det gøre turen i supermarkedet dyrere. Det er det stik modsatte af, hvad Trump gik til valg på, og det er i høj grad det, der presser ham i meningsmålingerne i øjeblikket. Så både økonomisk og politisk bør der være begrænsninger på Trumps ønske om at føre en langvarig handelskrig med de økonomiske og politiske konsekvenser det måtte have i USA”, siger Otto Friedrichsen.

Danmark og Europa står stærkt

Selv hvis konflikten skulle eskalere, vurderes de direkte økonomiske konsekvenser fortsat som begrænsede. Analyser peger på, at en øget told på 10 % vil koste omkring 0,1 til 0,2 procentpoint af europæisk BNP-væksten i 2026.

”Ser man på det økonomiske, så står både USA og Europa et relativt godt sted. Amerikansk vækst i 26’ forventes at blive på cirka 2%, og i Europa er niveauet 1 til 1,5 procent. Man kan sige, vi er i en situation, hvor Europa har kontrol over inflationen. Vi har set renterne komme ned, og vi har økonomisk vækst, der understøttes af ekspansiv finanspolitik anført af Tyskland. Så vi står et fornuftigt sted rent økonomisk, hvis det her skulle eskalere”, forklarer Otto Friedrichsen.

Hvad skal investorerne gøre?

Til investorer, som overvejer, om den fornyede uro omkring den amerikanske præsident giver anledning til at ændre strategi eller lægge om, lyder en advarsel.

Politiske events som det, vi ser her, er sjældent en god mulighed for at time et salg. Tværtimod kan midlertidige fald være en anledning til at positionere sig langsigtet

”Læren fra april 2025 er, at tingene kan ændre sig meget hurtigt, også i den positive retning, og i forhold til, at der findes aftaler, hvor geopolitik kombineres med handelspolitik. Så vi skal huske på, at grundlæggende står økonomierne stærkt, og i Europa forventes en fortsat solid udvikling i år med tocifret indtjeningsvækst i virksomhederne – også globalt. Læg dertil mindst to forhold, der kan sætte rammerne for, hvor langt Trump kan gå”, siger Otto Friedrichsen. 

Udviklingen i Formueplejes fonde

Dagsudviklingen i Formueplejes løsninger mandag afspejlede den generelle udvikling i markedet med status quo i obligationer og op til 1,5 % fald i aktieafdelingerne.

Du kan se udviklingen i alle vores fonde her  

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver