Strøm kan blive fremtidens mangelvare. Hvad betyder det for investorer i 2026?

Der var engang for få år siden, da biler kørte på brændstof, og der var strøm nok til at forsyne både virksomheder og private. Men på få år er efterspørgslen eksploderet – strøm kan  blive fremtidens mangelvare, og løsningen er ikke enkel.

Udviklingen, udfordringerne og mulighederne

Elektrificeringen er sket i bølger: Den første i 1880’erne bragte lys i hjemmene. Den anden omkring 1990 satte klimaet på dagsordenen. Den tredje kom med Paris-aftalen i 2015, hvor vind og sol blev billigere, og elbiler gik fra niche til massemarked. Den fjerde bølge ramte i 2020 med EU’s Green Deal, covid-krisen og siden krigen i Ukraine. 

Nu er vi i den femte bølge, drevet af kunstig intelligens og datacentre, som skyder op over alt. Strømforbruget eksploderer, og prognoserne er klare: Behovet for elektricitet er mere end fordoblet i forhold til tidligere forventninger.

Udfordringen er ikke produktionen, men infrastrukturen – elnettet kan simpelthen ikke følge med. For at løse problemet skal der investeres massivt i kabler og transformere. Samtidig skal vi balancere tre hensyn: forsyningssikkerhed, økonomi og bæredygtighed.

På kort sigt er vi afhængige af gas, vind, sol og atomkraft. På længere sigt kan fusion ændre spillet, men det kræver gennembrud, der ligger årtier ude i fremtiden. (Fusion er en måde at lave energi på ved at få små atomkerner til at smelte sammen – ligesom solen gør. Det giver meget energi uden CO2)

Hvad kan man investere i i 2026?

Investeringerne i de kommende år vil især ske i de dele af elnettet, der transporterer og fordeler strømmen, som forventes at vokse med omkring 10% årligt frem mod begyndelsen af 2030’erne. 

Det er her, Europa står med det største behov: Strøm fra havvind i Nordsøen skal kunne leveres til forbrugere i Sydtyskland og videre til industrien i Centraleuropa. Det kræver enorme investeringer i højspændingskabler, transformere og digital styring af elnettet. Også i USA ser vi stigende energipriser og kapacitetsudfordringer, som betyder, at der skal investeres massive summer.

Hvem er ”vinderne”?

Virksomheder som Siemens Energy, GE Vernova, Prysmian, NKT Holding, Hitachi, Schneider Electric og Eaton er centrale aktører, fordi de leverer løsninger til netudbygning og energiinfrastruktur. Flere af disse selskaber har allerede stærke positioner i Europa, hvor politiske initiativer som EU’s ”Green Deal” og ”Fit for 55”-pakken driver investeringerne.

Som investor kan det give mening at fokusere på selskaber, der understøtter udbygningen af infrastrukturen frem for at satse på enkeltteknologier som sol eller vind. Infrastruktur er en langsigtet trend, der ikke afhænger af én energiform, men af hele elektrificeringsbølgen.

Derudover kan man overveje investeringer i virksomheder, der leverer teknologi til digitalisering af elnettet. Det bliver afgørende for at balancere produktion og forbrug, når andelen af vedvarende energi vokser. Europa investerer massivt i intelligente elnet – såkaldte smart grids – som bruger sensorer og software til at styre strømmen fleksibelt. Det gør det muligt at tilpasse forbruget til produktionen i realtid, for eksempel når vinden blæser eller solen skinner.

Denne udvikling åbner nye markeder for software og styringssystemer og skaber en strukturel investeringsmulighed i Europa, hvor kapital vil blive rettet mod at løse flaskehalse i elnettet. Det er ikke en trend, men en vedvarende præmis, der kan definere fremtidens vindere. 

Denne artikel har været bragt i Magasinet Formue, som du kan læse her.