Spring til indhold

12. april 2026

Pension uden for børsen – regler og overvejelser

Af Head of Client Relations, East Helle Snedker

Kundedirektør Helle Snedker oplever at både pensionsregler og restskat efterlader mange i tvivl — og det kan koste dyrt, hvis man ikke følger med.

Forleden deltog jeg i en podcast, hvor jeg svarede på lytterspørgsmål om skat og årsopgørelsen.

Ikke så overraskende er mange optagede af, om der venter en ubehagelig ekstra regning på for lidt betalt skat, eller om man måske får en glædelig overraskelse og penge tilbage. 

Der er en del at spare ved at være forberedt på udfaldet af det spørgsmål – men det vender jeg lige tilbage til.

Først skal det nemlig lige handle om pension og skat, for det fik jeg flere spørgsmål til. Nok fordi rigtigt mange har svært ved at overskue de mange regler, der efterhånden er for indbetaling til, beskatning af og udbetaling fra pensionsordninger – og ikke mindst – hvor det bedst kan betale sig at spare op, og hvad det bedst kan betale sig at investere i.

Pensionsinvesteringer uden for børsen

Langt de fleste, som investerer deres egne pensionsmidler, placerer pengene i børsnoterede aktier, ETF’ere eller investeringsforeninger. Men i takt med, at vores ”investeringskultur” i Danmark vokser og gror, bliver vi også mere sofistikerede og interesserede i at kigge på alternativer.

Det kan for eksempel være at investere en del af vores opsparing i noget, der ikke handles på børsen. På det område er der sket en lempelse af reguleringen, som giver større frihedsgrader. For det første er det vigtigt at slå fast, at det alene er midler i ratepension og kapitalpension, der kan investeres i unoterede aktier-Aldersopsparingen blev undtaget med virkning fra 1. januar 2021.

Har du en rate- eller kapitalpension, må du således investere op til 25% af depotværdien under 2 mio. kr. i en eller flere unoterede aktier. For den del af depotværdien, der ligger over 2 mio. kr., gælder ingen begrænsninger. Det er et krav, at du investerer minimum 50.000 kr. På samme måde som for børsnoterede aktier gælder der en begrænsning på 20%, så har du 250.000 kr. på din ratepension, kan du maksimalt investere 50.000 kr. i et enkelt noteret/unoteret selskab inden for reglerne. 

Overvejelserne man bør gøre sig

Reglerne har bl.a. betydning for dig, der gerne vil investere i din egen arbejdsplads, som ikke er børsnoteret, eller for dig der ønsker at investere i et start-up, hvor den lange investeringshorisont i pensionsregi kan være et godt match til investering i en virksomhed, der er i begyndelsesstadiet.

Overordnet set er der en begrænsning på, hvem der kan udnytte ovenstående muligheder. Hvis du med din ejerandel bliver ”hovedaktionær”, altså kommer til at eje mere end 25% af det pågældende selskab – kan du ikke gøre brug af ovenstående muligheder, og her tæller dine ”nærtståendes” ejerandele med (ægtefælle, forældre, børn).

Om det er en god eller dårlig idé at investere i unoterede værdipapirer, kommer an på meget. Men husk, du bør kunne forvente et højere afkast af noget, du er bundet til og ikke nødvendigvis kan sælge, når du vil, i forhold til noget, du kan handle hurtigt og fleksibelt.

Husk også, at med små opsparinger kan det være en god idé at holde sig til de mest anvendte investeringsmuligheder – børsnoterede aktier, obligationer og fonde. Men behovet for at sprede sig på flere aktivklasser/mere sofistikerede investeringer kan være stigende, efterhånden som formuen stiger.

Og som altid gælder det universelle råd: Søg vejledning, før du begiver dig ud i noget, som du ikke kender til, og som kan have stor betydning for dig fremover.

Restskatten og de høje renter

Jeg lovede indledningsvis at vende tilbage til en eventuel opkrævning fra Skat eller penge retur fra årsopgørelsen.

I førstnævnte tilfælde skal du huske, at der vil blive opkrævet en rente på 3,7% fra Skats side – fra 1. januar 2026 til det tidspunkt, hvor du betaler den manglende restskat. Og de 3,7% er ikke fradragsberettigede. Det er en væsentligt højere rente, end du får på dine penge i banken – så skynd dig at betale.

Hvis du venter til efter 1. juli, så lægges der et rentetillæg ovenpå, på 5,7%, og skyldige beløb over 25.368 kr. bliver opkrævet i 3 rater i løbet af efteråret.

Hvis du har betalt for meget i skat, får du dem retur den 24. april i år – helt uden nogen form for rentetilskrivning, og det må man konstatere, ikke er en særlig attraktiv placering af dine midler.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver