Spring til indhold

15. marts 2026

Lad os få aktiesparekontoen ind i valgkampen

Af Head of Client Relations, East Helle Snedker

Valgkampen er i gang, og forslaget om at hæve loftet på aktiesparekontoen til 500.000 kr. er landet midt i debatten. Det er et skridt i den rigtige retning, mener Helle Snedker – ja, faktisk bør aktiesparekontoen spille en langt større rolle i valgkampen. 

Ordningen rummer nemlig et uforløst potentiale: Den kan styrke danskernes opsparing, få flere til at investere – og give virksomhederne den risikovillige kapital, der skaber vækst.

Aktiesparekontoen skal ind i valgkampen. 

Den fortjener langt mere politisk opmærksomhed, end den får i dag.  

Når man lever af at rådgive velhavende kunder om opsparing, er ét emne altid centralt: skat. De fleste danskere – også de velhavende – accepterer grundlæggende at betale en høj skat. Til gengæld får vi adgang til skole, sundhedsvæsen, infrastruktur, børnepasning, ældrepleje, SU og folkepension. 

Det er goder, vi tager for givet, men som mange andre lande misunder os. Problemet er ikke skatten i sig selv. Problemet er kompleksiteten. 

Skattesystemet bliver igen og igen brugt som politisk styringsværktøj: Vi beskatter for at få folk til at gøre mere eller mindre af noget.

Resultatet er et system, som er svært at forstå for langt de fleste.

Aktiesparekontoen var et skridt i retning af at gøre det enklere og mere attraktivt at investere sin opsparing i aktiemarkedet. 

Intentionen var klar: at give “almindelige danskere” et incitament til at investere deres opsparing i stedet for at lade pengene stå på en bankkonto uden nævneværdig forrentning. Guleroden var en lavere beskatning af afkast – mod at tage markedsrisiko og have tålmodighed.

Syv år senere er ambitionen kun delvist indfriet. Loftet for indskud er i år 174.200 kr. – vel at mærke samlet, ikke årligt. Når loftet er nået, er der lukket, bortset fra den årlige genindbetaling af den skat, der trækkes i januar. 

Det gør ordningen langt mindre attraktiv, end den kunne være. Derfor er mit budskab enkelt: Loftet på aktiesparekontoen bør hæves markant – gerne til 1 mio. kr.

Det vil bringe os tættere på den oprindelige idé: at få flere danskere til at flytte opsparing fra indlånskonti til aktiemarkedet. 

Det giver bedre langsigtede afkast for den enkelte, mere risikovillig kapital til virksomhederne og dermed et stærkere fundament for vækst og arbejdspladser.

Vi sammenligner os ofte med Sverige og med god grund. Her er der ingen øvre grænse for, hvor meget man kan investere via aktiesparelignende ordninger – og svenskerne er ivrige opsparere!

Jeg ser frem til at se, hvilket parti der først tør tage aktiesparekontoen med ind i valgkampen. 

Når voksne danskere i gennemsnit har en formue på over 2 mio. kr., må der være både fornuft og stemmer i at gøre en god ordning endnu bedre.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver