Vores investeringskoncept
28. marts 2026
Af Head of Communication & PR Allan Jørgensen
Konflikten i Iran er gået ind i den fjerde uge, endnu uden tegn på en umiddelbar afslutning. Det præger stadig finans- og energimarkederne, der er meget påvirkede af udviklingen.
Gående ind i weekenden var der forlydender om diplomatiske tilnærmelser. Trump taler om forhandlinger, som iranerne dog hidtil har benægtet. Udviklingen kan blive afgørende for at stabilisere både regionen og energimarkederne.
Der har været meldinger om samtaler mellem parterne, faciliteret af Pakistan, Egypten og Tyrkiet, forklarer Formueplejes viceinvesteringsdirektør Otto Friedrichsen:
- Der foregår øjensynligt forhandlinger gennem tredjepart, formentlig med møder i Pakistan. Det er positive tegn, som øger håbet om en form for løsning, der kan nedtrappe konflikten uden yderligere militær handling.
Otto Friedrichsen
Aktiemarkederne oplevede nye fald på ugens sidste dag. Det danske C25 faldt knap 1,5 procent, og i USA sluttede Nasdaq med omkring 2,15 pct. i minus og Dow Jones lige under 1,73 pct. nede.
Formueplejes investeringsafdelinger er også negativt påvirkede af de store udsving på aktie- og rentemarkederne, hvor de største afdelinger i øjeblikket ligger med negative afkast for året som helhed.
I vores opgraderede konceptløsninger Penta, Safe, Epikur og Pareto, der er blevet tilføjet en række nye aktivklasser, har de nye råvare- rente- og inflationskomponenter haft en afbødende effekt på faldene.
Både renter, oliepriser og aktier har haft store udsving de seneste uger, men markederne ser stadig ikke en strukturel trussel mod væksten som hovedscenario.
- Man kan sige, at aktiemarkedet har reageret på nyheder om prisstigninger på energi og dermed øget inflation. Men de finansielle markeder har endnu ikke rigtig koblet prisudviklingen og væksten. Man ser ikke, at en trussel mod væksten for alvor bliver sat sammen med de oliepriser og inflationstrusler, vi har i øjeblikket, forklarer Otto Friedrichsen.
Om det fortsætter, afhænger af, hvor lang tid konflikten varer.
- Det handler om, hvor lang tid udbuddet af energi er et problem. Og så er vi tilbage ved forhandlingen. Hvor lang tid har Trump, før han bliver presset på valgløfter, prisen på amerikanernes benzin, aktiemarkederne osv. Der er også et midtvejsvalg til november. Uanset skal vi også huske, at selv hvis konflikten bliver løst i en eller anden form, så vil der gå en længere periode, før vi er tilbage ved normalen – og en stabil forsyning i oliemarkedet.
- På den anden side har Iran tiden. De er blevet bombet her de sidste 3 uger – men deres eneste våben er stadig magten over Hormuzstrædet, hvor al olieskibstrafikken skal igennem. Den magt bruger de.
Olieprisen bruges fortsat som barometer for usikkerhed i regionen, men udgangspunktet er anderledes end tidligere konflikter.
Europa er stærkt påvirket, fordi vi er afhængige af energileverancer uden for regionen. Men situationen er forbedret i forhold til tidligere energikriser.
- Aktuelt ligger den europæiske gas faktisk lavere end før Ruslands invasion af Ukraine, på trods af de seneste ugers markante prisstigninger
Otto Friedrichsen
Det viser, at energimarkederne i dag er blevet mere diversificerede. Der er større mulighed for at omstille importmønstre, for eksempel via amerikansk LNG.
Selv om stormagterne USA, Iran og Kina har forskellige interesser, kan afhængigheden af et stabilt energiflow være motivation for en løsning.
Iran bliver presset af Kina, som importerer 70 pct. af deres energi, hvoraf 15 procentpoint kommer fra Iran.
- Der er ikke tvivl om, at Kina står i en situation, hvor de ved, at Trump er presset af tiden, men omvendt skal de også have det flow af olie ud af Iran på plads, så de kan få den energi, de har brug for, siger Otto Friedrichsen
Formuepleje følger situationen tæt og har en diplomatisk løsning som et hovedscenario.
Det betyder ikke, at risikoscenarierne med højere oliepriser og vækstudfordringer er væk, men det er fortsat vores overbevisning, at parterne har en fælles interesse i at løse konflikten og deeskalere den militære aktivitet.
Det i en global økonomi, som aktuelt viser en væsentlig grad af robusthed inden for service- og fremstillingserhvervene samt attraktiv langsigtet indtjeningsvækst.
I takt med at risikopræmierne på aktiemarkedet er steget, har Formuepleje gradvist øget aktieeksponeringen i de blandede foreninger. Således er der senest blevet købt 5% aktieeksponering i kølvandet på de seneste kursfald.
Husk, du kan få en dybere gennemgang af situationen i Mellemøsten og bevægelserne i Formuepleje-foreningerne i denne uges Update (onsdag den 31. marts)
Og du kan tilmelde dig vores Kvartalsorientering i Aarhus og København den 8. og 9. april.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Vores investeringskoncept
Vores fonde
Personlig rådgivning