Spring til indhold

20. juli 2025

Verden er i opbrud, og det preller af på aktiemarkederne

Af investeringsdirektør Rasmus Cederholm

Ny uge – nye rekorder i USA. Alene sidste uge gik de amerikanske aktieindeks Nasdaq og S&P 500 gennem  loftet med de højeste niveauer nogensinde.

Det er ikke kun aktiemarkederne, som har fart på. I juni blev der skabt knap 150.000 job i USA – en smule over forventningerne.

Trodser de dårlige nyheder

Det sker samtidig med, at resten af verden forsøger at manøvrere igennem flere væbnede krige, en global handelskrig med truende toldsatser og en præsident for verdens mægtigste land, der med blot et SoMe-opslag eller en udtalelse kan ryste finansmarkederne.

Men investorerne udviser bemærkelsesværdig stor modstandsdygtighed. Har de helt mistet kontakten med virkeligheden?

Et reaktionsmønster, som gentager sig

Noget af forklaringen kan måske findes i et reaktionsmønster, der tilsyneladende går igen gennem tidligere tiders stød mod de finansielle markeder.

Deutsche Bank analyserede for nyligt de historiske markedsreaktioner i forbindelse med en lang række geopolitiske og økonomiske chok. Data går helt tilbage til Anden Verdenskrig, og konklusionen er, at S&P 500 (det amerikanske aktieindeks) i gennemsnit falder omkring 6 procent i tre uger efter et geopolitisk chok, for derefter at genvinde det tabte blot tre uger senere.

Det har været mønsteret, når man kigger hen over for eksempel Cuba-krisen, første Golfkrig, Brexit, Ruslands invasion i Ukraine osv.

Sådan genkender du et chok

Historien viser også, at et chok i finansmarkedet traditionelt udfolder sig i to faser: Først rammes investorernes tillid og udløser en umiddelbar flugt til sikkerhed. Det har vi denne gang set med en kraftig stigning i guldprisen.

Afhængigt af chokkets økonomiske betydning og vedholdenhed vil anden fase påvirke virksomhedernes indtjening, investeringsplaner, priser og dermed arbejdspladser, og det vil få investorerne til at indregne et generelt ændret økonomisk udsyn. Der er vi ikke - endnu i hvert fald.

Flere grunde til den amerikanske optur

Aktierne i USA er steget mere end 25 procent siden bunden i midten af april, og der er flere grunde til det kraftige comeback over de seneste to-tre måneder.

For det første er usikkerheden, trods den seneste eskalering omkring den globale handelskrig, aftaget. Der er indgået en række principaftaler for handel og toldniveauer med flere lande.

Den effektive toldsats for EU lå før april på omkring 4%, og Trumps seneste udmelding fra weekenden lyder på 30 procent told fra august på kontinentets varer ind i USA. De umiddelbare reaktioner fra europæisk og markedernes side tyder dog umiddelbart på en forventning om, at den høje sats er til forhandling.

Der er igen ro om olieprisen efter en juni måned med fokus på Mellemøsten. Konflikten udviklede sig aldrig til det risikoscenarie, der med en potentiel forstyrrelse af den mellemøstlige energiinfrastruktur ville sende olieprisen kraftigt op.

Amerikansk og global økonomi viser fortsat styrke og vækst, trods enkelte svaghedstegn omkring forbrugernes optimisme og tilstanden på arbejdsmarkedet. Sandsynligheden for recession vurderes til mellem 25-35 % - mod 75 % i starten af april.

Dollaren dæmper festen

Inden man overvejer et større aktieopkøb under den nuværende amerikanske optur, skal det nævnes, at det i skrivende stund er årets 8. amerikanske all time high-rekord, og går vi tilbage til 2024, var der hele 57 kursrekorder.

Derudover lægger dollarkursen en væsentlig dæmper på festen for en dansk investor. Den er i år faldet med 13%. Så hvis en investor i amerikanske aktier har haft et positivt afkast på knap 8% i år, svarer det – målt i danske kroner - til et samlet amerikansk afkast på minus 5,3%.

Dermed har amerikanske aktier, for den danske investor, faktisk gjort det dårligere end det danske aktiemarked, som i år har leveret minus 0,4%.

Bevar fokus og luk støjen ude

Udviklingen understreger, hvor svært det er at time udviklingen, og hvor vigtigt det er at se gennem kortsigtet støj og i stedet fokusere på de væsentlige økonomiske nøgletal.

Kigger man gennem noget af det tågede udsyn – står det klart, at den underliggende udvikling i verdens største økonomi fortsat gør USA til en attraktiv investering – også på trods af dollaren.

Men som Trump selv har udtalt: "Ingen ved, hvad jeg kommer til at gøre".
Så trods den seneste tids ro og rekorder påvirker geopolitik og Trumps udmeldinger på Truth Social stadig finansmarkederne.

Og med en netop vedtaget Big Beautiful Bill-skattepakke, der ser ud til at øge den astronomiske amerikanske statsgæld og dermed påvirke både inflationsspøgelset og renteniveauet, er usikkerheden fortsat en følgesvend for investorerne.

Uanset hvad historien eller rekordbøgerne siger.

 

 

Denne artikel har tidligere været bragt i Børsen

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver