Knap en måned er nu gået – med bombardementer af dekreter og konfliktskabende udmeldinger – og imens verden bekymret venter på nye tiltag, har de finansielle markeder taget rystelserne roligt.
Faktisk er både det europæiske aktieindeks Stoxx 600 og det kinesiske Hang Seng-indeks steget med henholdsvis 9 og 13 pct.
Til sammenligning er det brede amerikanske aktieindeks S&P 500 “kun” steget ca. 4 pct. Tilsyneladende ser investorerne Trumps tariftrusler som forhandlingsfinter frem for alvor.
Told på vej
USA har planlagt en 25 pct. told på import fra Canada og Mexico og 10 pct. specifikt på canadisk energi. For Kina er der udsigt til yderligere 10 pct. told på alle varer.
Europa kan særligt blive ramt på eksporten af lægemidler og biler, og samtidig planlægger USA 25 pct. told på strategisk vigtige råvarer som stål og aluminium. Det hele forventes indført 1. marts.
Spørgsmålet er, hvor langt Trump kan og vil gå. Det er ikke ukompliceret at starte en handelskrig, og de bebudede indgreb møder allerede modstand både internationalt og i USA.
Kongressen har som udgangspunkt ansvaret for at regulere handelspolitikken, men har over tid tildelt præsidenten betydelige beføjelser.
I visse tilfælde kan han ensidigt indføre toldsatser uden Kongressens godkendelse, f.eks. med henvisning til national sikkerhed eller unfair handelspraksis. Nødretsmekanismerne er tidligere blevet anvendt, men kan udfordres juridisk – både i USA og gennem Verdenshandelsorganisationen (WTO).
Desuden er der modstand fra både erhvervslivet og forbrugerne i USA. Virksomheder er afhængige af globale forsyningskæder, og højere tariffer kan øge omkostningerne. Udfaldet er højere priser og dermed inflation, som man i forvejen kæmper med at dæmpe.
Toldsatser øger også risikoen for gengældelsesforanstaltninger. EU vil svare igen, og vi kan ende i en fuldgyldig handelskrig, der ikke bare skader diplomatiske relationer, men også amerikanske eksportører og forbrugere.
Effekten på inflation og renter
Trump gik til valg på løfter om lavere priser i supermarkederne. Det vil uvægerligt blive svært med indførelsen af nye tariffer, som ifølge flere analyser vil kunne få inflationen i USA til at stige med omkring 0,5 procentpoint i løbet af året.
Renteudviklingen afhænger i høj grad af inflationspresset. Der har allerede været betydelige rentesvingninger de seneste måneder, og det rentefald, som finansmarkederne delvist havde priset ind, er udskudt.
Forventningen er nu, at centralbankerne vil tøve en smule, og renterne begynder at falde i løbet af 2025 – mest sandsynligt sidst på året. Med andre ord forventes de varslede toldindgreb at forsinke rentesænkningen i USA med omkring et år, så målet om 2 pct. inflation først reelt opnås i begyndelsen af 2027.
For Europa kan konsekvenserne blive markante. Ifølge beregninger kan den europæiske vækst blive reduceret med op til 0,5 procentpoint, hvis de nuværende toldsatser fastholdes eller udvides. Det vil medføre et negativt vækststød for europæisk økonomi.
USA er en relativt lukket økonomi – importen udgør kun ca. 16 pct. af bnp – mens tallet i Danmark er 58 pct. Amerikanerne vil altså generelt blive mindre påvirket af en handelskrig, mens mere åbne økonomier som EU er mere udsatte.
Kalder Trumps bluff
Et kommende fokus for Trump og republikanerne bliver skatte- og finanspolitikken. Trump har – foruden en forlængelse af skattelettelserne fra 2017 – lovet nye skattelettelser, mens en voksende gruppe af republikanske kongresmedlemmer advarer mod det stigende budgetunderskud, der i øvrigt for alvor tog fart under Trumps første præsidentperiode.
Der er lagt op til intern spænding mellem skattelettelser og behovet for udgiftsnedskæringer.
Samtidig nærmer sig en vigtig deadline: Omkring starten af juni forventes USA at løbe tør for likviditet, og Kongressen skal igen beslutte at hæve eller suspendere gældsloftet inden da.
Republikanerne vil nok forsøge at inkludere både skattelettelser, nedskæringer og en forhøjelse af gældsloftet i én såkaldt reconciliation-lovpakke, som kan vedtages uden demokraternes stemmer.
Men den stramme tidsfrist og de modstridende prioriteter i Det Republikanske Parti taler for, at Trump får svært ved at levere på alle sine skatte- og finanspolitiske løfter.
Overordnet set er mange af Trumps bombastiske udmeldinger svære at gøre til virkelighed.
Han siger, USA skal køres som en forretning, men tariffer vil påføre America Inc. større omkostninger, og måske i det lys ryster finansmarkederne og investorerne ikke på hånden – de har indtil videre besluttet at kalde Trumps bluff.
Denne artikel har tidligere været bragt i Børsen.
