Spring til indhold

15. juni 2025

Solen står op igen – også på aktiemarkedet

Af Kommunikation

Seniorformuerådgiver Cathrine Ørbech Couriol giver her par råd til, hvordan man som privatperson kan navigere i et uroligt marked – og hvordan hun selv håndterer perioder med usikkerhed.

Cathrine Ørbech Couriol er seniorrådgiver i Formuepleje i Hellerup. Hun rådgiver om investering og formueoptimering og ser det som sin vigtigste opgave at sikre sine kunder en helhedsorienteret rådgivning.

I sin rådgivning kommer Cathrine derfor grundigt omkring emner som pension, skat, testamente og fremtidsfuldmagt – for god formuepleje handler om meget mere end investering – det handler om mennesker, relationer og livsomstændigheder, siger hun.

Hvilke principper og metoder lægger du særligt vægt på i din rådgivning?

For mig handler formueoptimering først og fremmest om en grundig risikovurdering. Mange kunder siger, de gerne vil have høj risiko, men følelsesmæssigt er det ikke altid helt så let. Det vigtige er at finde det rette leje og sikre, at der altid er en buffer – penge, der kan bruges uden at skulle sælge ud i et dårligt marked.

Markederne har været meget volatile siden corona, og derfor er planlægning vigtigere end nogensinde. Mange af mine kunder har stadig høj risiko i porteføljen, men med større spredning. Det giver dem flere muligheder og mere ro – og det har de været glade for.

Hvordan bruger du den her ”helhedstilgang” i din rådgivning?

Helhedstilgangen er helt central i min rådgivning. Det handler ikke kun om investering og skat – det handler også om mennesker, relationer og livssituationer. På kundemøderne taler vi derfor fx om fremtidsfuldmagter, testamenter og pensionsforhold. Jeg beder også om at se kundens samlede pensionsbillede, så vi ikke overser noget vigtigt.

Noget af det mest meningsfulde for mig er at kunne hjælpe en kunde med at støtte fx et barnebarn økonomisk fx via en pensionsopsparing – det skaber både tryghed og værdi.

Hvad er dit råd til investorer, som føler sig utrygge i et uroligt marked som nu?

Det vigtigste er at have en buffer. Jeg anbefaler altid, at man har lidt ekstra kontanter stående – især hvis man har en stor formue og et højt forbrug. Kontanter svinger ikke med markedet, og det giver ro at have adgang til kontanter.

Derudover er det vigtigt at have en balanceret portefølje – fx en kombination af lavrisikofonde og fonde, der performer, når markedet er med os.

Og så er der nogle grundregler, jeg altid vender tilbage til: Når markedet stiger, kan det være klogt at skrue lidt ned for risikoen. Når det falder – så skal man ikke paniksælge.

Mit råd er: Ring til din rådgiver, hvis du føler dig urolig. Generelt skal man passe på ikke at lade sig styre af følelser. Vi mennesker har det med at blive ”grådige”, når det går godt, og bange, når det går dårligt – men det er netop i de situationer, man har brug for et klart hoved og en langsigtet plan.

Og så skal man huske sig selv på, at tider med turbulens er uundgåelige. Solen står op igen, også på aktiemarkedet.

Hvordan bruger du selv de råd og strategier, du giver dine kunder?

Jeg ville aldrig rådgive en kunde til noget, jeg ikke selv ville gøre, hvis jeg stod i deres situation. For mig handler det om integritet. Jeg investerer selv bredt i Formueplejes fonde - og jeg står 100% inde for det.

Jeg kører også et fast årshjul med mine kunder – i november og december kigger vi på skat, både privat og i pensionsregi. Vi planlægger ud fra, hvornår pengene skal bruges, og hvad der skal være af buffer.

Det gør investeringsrådgivningen meget stærkere. For man kan ikke styre markederne – men man kan styre, hvordan man selv planlægger i forhold til dem.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver