Skal, skal ikke - indbetale mere på pension resten af året?

Nedsparing er en svær disciplin, som udfordrer mange. Jeg ser det i min hverdag som rådgiver for formuende kunder. De spørgsmål, der især trænger sig på, er:

1) Er min opsparing tilstrækkelig til, at jeg kan leve det liv, jeg vil - fra nu af, til jeg ikke er her mere?

2) Hvilke dele af min opsparing skal jeg tage hul på hvornår?

Rådgivningen kommer omkring alle de vigtige sider af nedsparing, som det kan være svært selv at have overblik over.

For eksempel er det vigtigt at tage højde for, hvordan afkastet af dine investeringer udvikler sig undervejs i nedsparingsperioden, og hvilken beskatning, der sker af afkast på opsparing i forskellige skattemiljøer.

Mens du er i opsparingsperioden, er spørgsmålene ofte nogle andre:

1) Skal jeg spare op i frie midler, pension og/eller betale af på mine lån?

2) Skal jeg investere med lav, middel eller høj risiko?

Ikke én løsning til alle

Der findes ikke én løsning, som kan anbefales til alle, men en hel del råd kan bruges af de fleste.

Aktuelt går især et spørgsmål igen: Skal jeg købe Novo-aktier? Det er der i princippet ingen, der kan svare på, men det er tydeligt, at Novo fortsat er en del af investeringerne i en lang række fonde - så en lang række af de professionelle investorer mener fortsat, at det vil give et tilfredsstillende afkast at købe Novo til den nuværende pris med de nuværende forventninger til Novo.

Husk altid, når du investerer, at et enkelt selskab ikke bør udgøre alt for stor en del af din investering. Du bør som oftest ikke placere mere end 1-2% af din formue i det samme selskab, og du bør løbende sælge lidt ud af selskabet, hvis det vokser hurtigere, end de andre selskaber, du har investeret i. Hvis du i stedet for selv at købe aktier, køber en fond med 40-60 forskellige aktier i, så sørger fondens manager for den løbende tilpasning.

Skal du gøre noget rigtig godt for opsparingen, skal du være opmærksom på skattensærligt i resten af 2025. Til og med i år har vi to person-skattesatser:

Bundskatten på cirka 42,1 procent inklusive arbejdsmarkedsbidrag ogtopskatten på 55,9 procent inklusive arbejdsmarkedsbidrag. (Sidstnævnte gælder indkomster over 611.800 kroner om året).

Nye regler fra næste år

Med virkning fra 1. januar 2026 bliver de to skattesatser til fire:

Bundskatten gælder indkomst op til 665.000 kroner og er på 42 procent.

Mellemskat gælder indkomst over 665.000 kroner/under 806.000 kroner og er på 49 procent.

Topskat gælder indkomst over 806.000 kroner/under 2.688.000 kroner og er på 56 procent. Endelig indføres en top-topskat på indkomster over 2.688.000 kroner. Den er på 60,5 procent.

For alle, der ligger lige mellem den nuværende og den fremtidige topskattegrænse, er der ekstra bonus at hente ved at sætte så meget ind på pension som muligt i år - hvis du kan undvære pengene i din daglige økonomi og ikke har for meget i pensionsopsparing allerede.

Sagt med andre ord - hvis du har mulighed for det, så sørg for at sende al lønindtægt over 611.800 kroner på pension i år. Næste år skal du helt op over 806.000 kroner i løn, før du får samme fradragsværdi af dine indbetalinger på pension, som du kan få i år.

Det er penge lige ned i lommen.

Indbetalingerne står din arbejdsgiver for, og det sker direkte fra lønningsbogholderiet over til pensionskassen. Gevinsten kan du se på din årsopgørelse for 2025, som kommer i marts 2026.

Udover gevinsten ved at undgå den høje topskat i år, får du en ekstra præmie. Alle pensionsindbetalinger udløser nemlig et ekstra pensionsfradrag.

Det er på 12 procent af det indbetalte beløb op til 83.800 kroner, hvis der er mere end 15 år til din folkepensionsalder og 32 procent, hvis der er mindre end 15 år til folkepensionsalderen. Med andre ordmed en lille ekstra indsats og kloge dispositioner, er der basis for at optimere opsparingen.

Hvis du har mulighed for det, så sørg for at sende al lønindtægt over 611.800 kroner på pension i år.