Spring til indhold

16. februar 2025

Sådan kommer formuen stærkt fra start

Af kundedirektør og partner Helle Snedker

De unge år: Det er aldrig for tidligt at investere, og som ung kan man drage fordel af en lang investeringshorisont og skattefri investeringer. Som forældre og bedsteforældre har vi mulighed for at præge vores unge i en god økonomisk retning – fx kan en pengegave sætte gang i investeringslysten.

Som ung står man over for nye friheder og ansvar. Man bliver myndig, flytter måske hjemmefra og begynder at træffe vigtige økonomiske beslutninger.

Midt i alt det nye tænker de færreste på investering – og det er en skam, for jo tidligere man begynder at investere, jo større er potentialet for at opbygge en solid formue på lang sigt. Takket være renters rente-effekten kan selv små beløb investeret tidligt nemlig vokse sig store over tid.

Råd nummer et: Skab overblik

En god vane er allerede tidligt i voksenlivet at lægge et budget og mindst en gang om året danne sig et fuldstændigt overblik over indtægter og udgifter. I budgettet skal der været luft til uforudsete udgifter. En økonomisk buffer er vigtig, hvis arbejdsgiveren pludselig går konkurs, eller hvis noget akut står i vejen for den næste lønudbetaling.

Er den økonomiske tryghed på plads, er forudsætningerne optimale for at investere klogt og få pengene til at arbejde for sig. Det er med andre ord tid til at undersøge, hvordan pengene kan investeres bedst for at opnå det højest mulige afkast.

Især på aktiemarkedet gælder princippet jo før, jo bedre. Markedet har historisk haft en gennemsnitlig årlig vækst på cirka 7%, og jo længere tid ens investeringer får lov at udvikle sig, jo større bliver gevinsten.

Invester – og få op til 51.600 kr. i afkast uden at betale skat

Mange unge har mulighed for at investere uden at betale skat af deres gevinster. Det gælder for dem, der har en årlig indtægt på under 51.600 kroner, som er det personfradrag, vi alle har fra den dag, vi bliver født.

Forklaringen er, at man ikke betaler skat af de første 51.600 kroner, man tjener i 2025 – herunder som afkast på sine investeringer. Dog er der et vigtigt forbehold: Pengene skal investeres i aktiver, der beskattes som kapitalindkomst, for at personfradraget kan udnyttes. Det vil sige obligationer, indestående på konto, investeringsforeninger, der hovedsageligt (min. 50%) investerer i obligationer, samt investeringsforeninger/ETF’ere, som ikke fremgår af Skat.dk.

Umiddelbart kan det måske lyde kompliceret, men man kommer langt med at sætte sig ind i muligheder og regler på Skat.dk.

Aktiesparekonto, aldersopsparing og renters rente-effekten

Udnytter man allerede sit personfradrag, kan man overveje at investere via en aktiesparekonto, som er en særlig investeringskonto med en attraktiv skattesats på kun 17%.

Aktiesparekontoen er særlig fordelagtig for unge under uddannelse, fordi det afkast, de opnår, ikke bliver modregnet i SU’en.

Man bør være forsigtig med kun at investere i aktier, medmindre der er mindst fem år, til man skal bruge pengene. Godt nok leverer aktiemarkedet højere afkast end det mere stabile obligationsmarked, til gengæld skal man også kunne håndtere større udsving.

Kan man bevare tålmodigheden og ikke lade sig påvirke af kortsigtede kursfald, kan der til gengæld være en betydelig gevinst at hente på aktiemarkedet frem for det mere stabile obligationsmarked.

Et regneeksempel viser vigtigheden i at spare op tidligt

Et sidste råd til unge med lyst til at spare op og investere i fremtiden er at oprette en aldersopsparing. En aldersopsparing er særlig fordelagtig, fordi unge har tidshorisonten på deres side og kan drage stor fordel af renters rente-effekten.

Et regneeksempel viser, hvordan en aldersopsparing kan udvikle sig, alt efter hvornår man begynder at spare op.*

Begynder man allerede som 18-årig at indbetale det maksimalt tilladte beløb på aldersopsparingen hvert år, vil man som 70-årig kunne have 3,1 millioner kroner på kontoen.

Begynder man derimod at indbetale som 55-årig, når man ikke at udnytte renters rente-effekten i samme grad, og ved 70-årsalderen vil opsparingen derfor kun være omkring 800.000 kroner. (*Forventet afkast er en prognose og ikke en garanti for fremtidige afkast).

Giv de unge en økonomisk håndsrækning

Er der ét sted, hvor generationerne kan få glæde af hinanden i økonomisk henseende, er det, hvis de ældre generationer i tide sender den opsparing videre til børn og børnebørn, som de ikke selv får brug for. På den måde kommer pengene tidligt på arbejde hos den yngre generation, og man sparer arveafgiften på minimum 15% på et senere tidspunkt.

Der er noget smukt i at give de kommende generationer denne håndsrækning, som bliver modtaget med kyshånd de fleste steder. Husk, du kan give op til 76.900 kr. i gaver til den nærmeste familie, uden at modtageren skal betale afgift.

 

Skattefrie gavebeløb 2025

Skattefrie gavebeløb angivet i kroner samt beskatningen i procent, hvis gaven overstiger det skattefrie beløb.

  Det skattefrie beløb i kroner Beskatning i procent efter det skattefri beløb
Børn, stedbørn, børnebørn, oldebørn

76.900 kr.

15%

Samlever (>2 år), plejebørn (>5 år)

76.900 kr. 15%
Forældre 76.900 kr. 15%

Bedsteforældre,
stedforældre

76.900 kr.

36,25%

Svigerbørn

26.900 kr.

15%

Søskende, fjernere slægtninge, ubeslægtede

0 kr. Personlig indkomst

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver