Polariseringen på de finansielle markeder er tydeligere end nogensinde

Den voksende polarisering blev en gennemgående tendens i 2024. På tværs af økonomi, politik og finansielle markeder voksede splittelsen, og forskelle og fronter blev trukket hårdt op.

Aktiemarkedet blev domineret af få store teknologiselskaber, der trak både værdiansættelse, indtjeningsvækst og afkast på indeksniveau.

Polariseringen begrænser sig ikke kun til aktiemarkedet, den findes bl.a. også i de regionale vækstforskelle og på de overordnede politiske linjer, hvilket er blevet meget synligt de seneste måneder.

Regionale vækstforskelle

Den internationale pengefond (IMF) forventer i sin seneste vækstprognose for 2025, at USA’s bruttonationalprodukt vil vokse med 2,2% i 2025. Det er mere end det dobbelte af Europas forventede vækst.

Vækstpolariseringen forventes dermed fortsat at være drevet af USA, mens Europa igen befinder sig i en situation, hvor den økonomiske vækst er langt mere skrøbelig og sårbar. Vækstkløften mellem USA og Europa og de strukturelle udfordringer blev for nylig også meget tydelig, da Deutsche Bundesbank i december 2024 nedjusterede sine forventninger til den tyske bnp-vækst.

Energiomkostninger, krigen i Ukraine og politisk usikkerhed spiller ind på situationen, men den mest fundamentale udfordring for Europa er en lav produktivitetsvækst. Imens er produktiviteten i USA ifølge IMF steget med 30% siden den finansielle krise i 2008/2009, hvilket er mere end tre gange så meget som i Eurozonen og Storbritannien.

Kendetegnende for G7-landende er, at de alle har oplevet en faldende produktivitet sammenlignet med den amerikanske, og værst ser situationen ud i Japan og Canada, hvor et medlem af den canadiske centralbank også tidligere i 2024 advarede om, at den lave produktivitetsvækst er en ”economic emergency”. Dette specielt i lyset af de seneste fire årtiers kraftige forringelse i produktiviteten relativt til andre sammenlignelige lande end USA.  

Tidligere centralbankdirektør i den europæiske centralbank (ECB), Mario Draghi, leverede i september 2024 en 400 siders rapport med fokus på den udfordrede europæiske konkurrenceevne.

Investeringsaktiviteten skal op, Europa skal forholde sig til den kinesiske afhængighed, og så skal der fokuseres på de europæiske virksomheders innovation – specielt inden for teknologi. Det er nødvendigt, hvis regionen skal gøre sig håb om at mindske afstanden til USA og Kina, lød konklusionen.

 Den europæiske problemstilling har nået et punkt hvor der skal tages beslutninger og som Draghi advarede i rapporten: "We have reached the point where, without action, we will have to either compromise our welfare, our environment or our freedom."

Politisk ustabilitet og polarisering

Udfordringerne i de seneste måneder er bestemt ikke blevet mindre. Den politiske polarisering eskalerer, og det politiske grundlag er under kraftig forandring.

Donald Trump nyder stærk intern opbakning i USA efter det amerikanske valg og ser mod et Europa og G7, hvor Tyskland skal til valg i februar, Frankrigs koalitionsregering faldt efter blot tre måneder, samtidig med at budgetunderskuddet skal håndteres.

Uden for Europa trak den canadiske premierminister Justin Trudeau sig i sidste uge efter massivt pres internt i det Liberale Parti.

Den samlede politiske G7-modpol til Donald Trump er med andre ord på mange områder uafklaret og mangler for nuværende en klar retning. En retning og beslutsomhed, der er afgørende, hvis blot nogle af Draghis pointer skal føres ud i livet.

Trump selv er på mange måder polariseringen og vil understøtte den amerikanske politiske, økonomiske, teknologiske og militære dominans.

Det bør vi som region forholde os til – og som investorer bør vi forberede os på en større grad af periodisk volatilitet i de finansielle markeder. Uro og udsving på markederne er en uundgåelig bivirkning af polariseringen, præcis som det var tilfældet sidst, Trump var præsident.