
Vores investeringskoncept
24. august 2025
af Formuepleje
Vi danskere har ubegribeligt mange penge sparet op i pensionsordninger, og rigtig mange ofrer ikke den del af opsparingen særlig stor opmærksomhed.
Det er ærgerligt – og der er ofte stort udbytte af at sætte en time eller to af til projektet. Er du Premiumkunde, eller har du mulighed for at blive det, stiller vi meget gerne op med hjælpende hænder, indsigt og rådgivning. Det eneste, du skal gøre, er at dele din pensionsinfo-oversigt med os og møde frem – enten på telefon eller Teams. Så sørger vi for resten.
Med sommerferien bag os er der ekstra god grund til at gøre det netop nu. Når 2025 slutter, træder vi ind i en ny æra, hvor vi fordobler antallet af skattesatser fra to til fire: bundskat og topskat suppleres af mellemskat og toptopskat. Det betyder for nogle, at resten af året kan bruges til at opnå ekstra højt fradrag for pensionsindbetalinger sammenlignet med næste år. Desuden kan resten af året bruges til at tilrettelægge fremtiden for din virksomhedsordning – så du ikke ender i en situation, hvor de penge, du eventuelt har sparet sammen i ordningen, kommer ud og bliver ramt af toptopskat.
Vi oplever desuden, at en række af de arbejdsmarkedspensioner, som i tidernes morgen er etableret med garanti for afkast, aktuelt kan ændres til markedsrente – og det med en særdeles klækkelig bonus for at træde ud af garantien. I nogle tilfælde betyder en sådan ændring, at pensionen derefter kan flyttes ud, hvor du selv kan vælge, hvad du vil investere pengene i. Som med al anden rådgivning kan vi ikke sige, at dette er det eneste rigtige at gøre. Men vi kan hjælpe dig med at afdække, om det vil være godt for dig – med udgangspunkt i netop din situation.
Det kan for eksempel være dig, der har en stor pensionsordning, som er trappet ned til investering med meget lav risiko, men hvor du rent faktisk kunne opnå et langt større afkast i de næste mange år – indtil den dag, du ikke er blandt os mere. Måske vil du også gerne sikre, at pengene ikke blot går til alle de andre i pensionsselskabet, hvis du falder bort ”i utide”, men derimod ender hos dem, du holder af. Når du nu har lukket luften ud af badebolden, vasket saltvandet ud af håret og er kommet retur fra dit sommerhus, så ring til din rådgiver i Formuepleje og bed om et ”pensionsservicetjek”. Det værste, der kan ske, er, at du har spildt en time.
Vi glæder os til at se dig. Vi har kaffen klar. Og der er nærmest ikke det spørgsmål, vi ikke kan svare på – hvis du giver os lov til at gennemgå dine oplysninger.
Du kan blive ringet op af os ved at følge formularen her: Bliv ringet op.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Vores investeringskoncept
Vores fonde
Personlig rådgivning