
Vores investeringskoncept
17. august 2025
Af obligationschef Jesper Slemming
Obligationsfonden Variabel Rente kategoriseres som meget lav risiko og er et fleksibelt alternativ til bankers indskudskonti. Med høj likviditet, professionel forvaltning og et afkast, der følger rentemarkedets udvikling, er den et velegnet valg, når du ønsker at parkere dele af dine investeringer for en tid – uden at lade dem stå stille.
Når markederne er uforudsigelige, kan det være fristende at trække sig midlertidigt for at undgå unødige risici. Mange vælger at lade pengene stå kontant eller på en indlånskonto i banken. Det føles trygt, til gengæld er renten typisk meget lav.
Formueplejes investeringsafdeling, Variabel Rente, er udviklet som et alternativ: En løsning med høj likviditet, lave omkostninger og med et afkast, der følger markedets bevægelser.
Du behøver ikke at vælge mellem tryghed og afkast: Variabel Rente giver ro og handlefrihed, når du har brug for det. Du kan midlertidigt skrue ned for risikoen – men stadig bevare muligheden for afkast.
Faktaboks
Det handler ikke kun om at finde lav risiko til din investering, men også om, hvordan den forvaltes klogt.
Variabel Rente investerer i realkreditobligationer med variabel rente og høj kreditværdighed (AAA-ratede) og i et mindre omfang i kortløbende statsobligationer. Den korte varighed betyder, at afkastet løbende tilpasses udviklingen i Nationalbankens rente. (I fondens første fem måneder – fra december 2024 til maj 2025 – har den givet et afkast på 0,96% efter omkostninger, mens afkast i fondens levetid er 1,12%*).
Det skyldes blandt andet, at realkreditobligationer med variabel rente typisk giver en stabil og forudsigelig pengestrøm, og i Danmark nyder netop disse obligationer høj tillid og stærk regulering. Det bidrager til, at fonden forventeligt kan tilbyde løbende forrentning uden at påtage sig høj risiko.
Har du prøvet at binde penge i banken, ved du, at fleksibiliteten er begrænset, og at det ofte er forbundet med faste løbetider.
Variabel Rente er dagligt handlet og har kun to dages ekspeditionstid ved salg. Det betyder, at dine midler hurtigt kan frigøres, og du bevarer friheden til at handle, hvis du beslutter dig for at undersøge andre muligheder i markedet.
Du er ikke afhængig af en banks rentevilkår, men er i stedet investeret bredt i obligationer med høj kreditkvalitet – og fonden er forvaltet af professionelle, der sørger for den løbende overvågning og genplacering.
I et marked præget af skiftende renter og politisk usikkerhed kan det være en fordel at have et redskab i porteføljen, der både er stabilt og reaktionsdygtigt. Det er netop den rolle, Variabel Rente er skabt til at udfylde.
Du kan bruge fonden til dine frie midler, som en likvid del af din samlede portefølje, eller som et alternativ til kontanter i perioder med usikkerhed. Fællesnævneren er, at pengene fortsat arbejder, men uden at udsætte dig for stor risiko.
*Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Vores internt beregnede afkast kan afvige fra scenarier der fremgår af dokument med central information. Du kan finde dokument med central information på formuepleje.dk/fonde/overblik
Artiklen har været bragt i seneste udgave af magasinet Formue, som du kan læse her.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Vores investeringskoncept
Vores fonde
Personlig rådgivning