Spring til indhold

8. juni 2025

Obligationsinvestorer har magten til at sætte grænser for Trump

Af viceinvesteringsdirektør Otto Friedrichsen

Donald Trump kan ikke tåle en stigende amerikansk statsrente og ønsker en svækkelse af den amerikanske dollar. Men hvorfor er de lange amerikanske renter steget, og hvorfor er det obligationsinvestorerne, der aktuelt sætter grænser for Trumps politiske ambitioner?

Aktieinvestorerne har været igennem otte ugers turbulens i kølvandet på Donald Trumps ”Liberation Day” den 2. april

Handelslinjerne er blevet trukket hårdt op for efterfølgende at blive udskudt eller helt afviklet gennem en mere eller mindre ligegyldig rammeaftale som i Storbritanniens tilfælde, og aktieinvestorerne synes da også at have kaldt Donald Trumps forhandlingstaktik: At melde hårdt ud for efterfølgende at trække i land.

Forrige uges udmelding om 50% told på Europa (og ikke mindst 25% told på iPhones solgt i USA, som ikke samtidig er produceret i USA), fik således en markant mindre betydning for kursudviklingen på aktiemarkederne sammenlignet med tidligere udmeldinger fra den amerikanske præsident.

Dermed ikke sagt at Trump ikke har de finansielle markeders fulde opmærksomhed, men fokus synes i langt højere grad at være flyttet fra aktie- til obligationsmarkedet – særligt markedet for lange statsobligationer.

Investorerne opfatter ikke altid USA som ”sikker havn”

Siden begyndelsen af april er de 30-årige amerikanske statsobligationer steget med mere end 0,5%-point til aktuelt cirka 5%. Det lyder måske ikke af meget, men der er tale om en markant bevægelse, når også udviklingen i de korte amerikanske statsobligationer tages i betragtning. Investorerne kræver således aktuelt en væsentlig højere præmie for at låne ud til den amerikanske stat i længere tid.

Et af de iøjnefaldende forhold, der har udspillet sig over de seneste otte uger, er netop bevægelsen i de lange amerikanske statsobligationer, når globale investorer er blevet bekymrede og har sendt aktierne ned. Normalt, når aktiemarkedet falder, søger investorerne mod de mere sikre aktiver som bl.a. guld, dollar og amerikanske statsobligationer. Guld er steget, men meget iøjnefaldende er både dollaren og de amerikanske statsobligationer faldet (renten er steget). Situationen er et klart udtryk for, at USA aktuelt ikke nyder samme status som ”sikker havn” sammenlignet med tidligere.

Årsagerne til den vigende interesse for lange amerikanske statsobligationer – resulteret i de højere renter – er flere, men den væsentligste er, at risikoopfattelsen har ændret sig, og at det aktuelt betragtes som mere risikabelt at låne ud til den amerikanske stat. Når man som investor køber en statsobligation, låner man jo penge ud til staten og får i modydelse den løbende rente, og når risikoen stiger, kræver investorerne en højere rente – det er den klassiske sammenhæng mellem afkast og risiko.

Baggrunden for denne væsentlige ændring i risikoopfattelsen skal bl.a. findes i Trumps handelskrig mod resten af verden, forslag om ufinansierede skattelettelser (Big Beautiful Bill), oven i et i forvejen $36.000 mia. stort gældsbjerg kombineret med et markant løbende budgetunderskud på aktuelt 7% af BNP, et underskud der har været mere eller mindre permanent siden Covid-19.

Specielt Trumps ”Big Beautifull Bill”, der, konservativt vurderet, øger statsgælden med omkring $4.000 mia. over det kommende årti, synes at have ændret investorernes risikoopfattelse, og vel også en af årsagerne til, at ratingbureauet Moody’s i midten af maj som det sidste af de tre store ratingbureauer nedjusterede kreditvurderingen af USA. Faldet fra den højeste karakter (Aaa) til den næsthøjeste (Aa1) må igen ses som en reaktion på opfattelsen af udlånsrisikoen til den amerikanske stat.

Ubalancer rammer USA som en boomerang

Indtil videre har obligationsinvestorerne to gange i april og maj sat grænsen for Donald Trump gennem højere lange statsrenter.

Renten er ”prisen på penge”, og med de ubalancer, som USA står over for, hvad angår gæld, produktion, handel osv., kan Donald Trump ikke tåle en stigende amerikanske statsrente. De finansielle markeder udfordres af markant højere lange amerikanske renter, fordi netop de amerikanske statsobligationer er grundlaget for værdiansættelsen af alle andre finansielle aktiver.

Investorer i amerikanske statsobligationer vil kompenseres for en højere risiko, og derfor er investorernes øjne aktuelt rettet mod de amerikanske statsobligationer. På den baggrund er obligationsinvestorerne foreløbig de eneste, der har kunnet diktere, hvad Donald Trump kan og ikke kan, når det kommer til at føre hans politiske ambitioner ud i livet.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver