
Vores investeringskoncept
7. september 2025
Af senior formuerådgiver Jeanette Hartmann
Det er ikke usædvanligt at overdrage sin private ejendom til livsarvinger som led i et generationsskifte. Dette kan endda gøres på fordelagtige vilkår, når overdragelsen sker via en familiehandel.
Tidligere havde man nærmest et retskrav på at kunne overdrage fast ejendom med en værdi inden for ±15% af den offentlige vurdering. Men i takt med, at Vurderingsstyrelsen udsender nye vurderinger, er reglen ændret til ±20%, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
De usikre regler om, hvornår der opstår særlige omstændigheder, har i de senere år givet anledning til udfordringer.
Denne usikkerhed forventes at blive mindre fremover, nu hvor Skat har udsendt et styresignal om, hvilken værdi der kan bruges, når 20%-reglen anvendes. Vi kan derfor forvente færre usikkerheder ved fremtidige handler. Styresignalet er baseret på erfaringer med afgørelser og domme om, hvornår der foreligger særlige omstændigheder, og giver overordnede retningslinjer for, hvornår man kan anvende den offentlige ejendomsvurdering som grundlag for en salgspris, samt hvilken karensperiode der gælder for både sælger og køber. Da dette er et styresignal og ikke et retskrav, kan der stadig opstå usikkerheder omkring værdiansættelse, men alt andet lige bør der blive færre.
Styresignalet har længe været ventet og giver nu en bedre vejledning om tidsrammen i forbindelse med familiehandler.
Skat anfører, at prisfastsættelsen ved en familiehandel normalt ikke vil blive anfægtet, hvis sælger har ejet ejendommen i mere end 3 år, og køber hverken videresælger eller optager yderligere lån i de første 2-3 måneder efter overtagelsen.
Selv hvis man overholder karensperioden, kan Skat stadig vurdere, om der er særlige omstændigheder. En sådan vurdering vil typisk tage udgangspunkt i købsprisen, tidligere udbudte salgspriser, vurderinger fra ejendomsmægler, væsentlige ombygninger eller forbedringer, belåning i ejendommen, eller om der er givet kompensation til andre familiemedlemmer i forbindelse med handlen.
Der er ingen tvivl om, at styresignalet gør det lettere at vurdere, om der foreligger særlige omstændigheder. Samtidig giver vurderingerne Skat en vis frihed til at påberåbe sig særlige omstændigheder.
Hvis man ønsker at sælge en ejendom uden for perioden på de 36 måneder, er der intet i vejen for det. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at 20%-reglen kan anvendes ved prisfastsættelsen. Her vil det i højere grad være mere sandsynligt, at salget skal ske til markedspris.
Husk altid at drøfte mulighederne for familieoverdragelse med din rådgiver.
Disclaimer
Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk
Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig.
Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.
Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.
Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.
Vores investeringskoncept
Vores fonde
Personlig rådgivning