Nye supermagter på spring – vend ikke ryggen til Kina

At se mod Kina er at se ind fremtiden på godt og ondt. Kina er en ny supermagt – politisk, økonomisk og teknologisk – men tag ikke fejl. Kina er ikke et demokrati, men et autoritært regime, som kun er blevet mere autoritært i de sidste ti år. Advarslen kommer fra journalist og forfatter Christina Boutrup. I mere end tyve år har hun boet og arbejdet i Kina som korrespondent for blandt andet TV 2 Nyhederne, men den kinesiske regerings brutale håndtering af coronapandemien fik hende og familien til at vende hjem til Danmark før tid. I øjeblikket turnerer hun med sit foredrag ”Supermagten Kina og den nye verdensorden”, og snart er hun aktuel med en ny bog om det grønne kapløb. Mens verden er optaget af udviklingen i USA efter Trumps sejr – konsekvenserne for global samhandel, Natos fremtid, boligpriserne – foregår der noget mindst lige så vigtigt og verdensomvæltende i Kina, minder hun om.

Så meget fører Kina foran USA og Europa

I det her øjeblik er Kina i gang med at gøre nye teknologiske landvindinger, og på nuværende tidspunkt har Kina overhalet USA og Europa på 60 af 64 kritiske teknologier, viser data fra Australian Strategic Policy Institute (ASPI). Kritiske teknologier er teknologier, som understøtter den globale økonomi og samfundet, og som er essentielle for vores liv, sundhed, sammenhængskraft og sikkerhed. Bioteknologi, kunstig intelligens, forsvarsteknologi, robot teknologi, kvanteteknologi, klimateknologi, medicinsk teknologi. Listen fortsætter. Nutidens kolde krig handler om adgang til markeder og teknologi, og de stridende parter er USA som verdens stør ste økonomi og Kina som den næststørste.
Kina truer USA på tidligere styrkepositioner og har vippet USA af førstepladsen på den internationale teknologiscene. Trump svarer igen med straftold på kinesiske varer – kinesiske elbiler skal helt bandlyses fra det amerikanske marked. Konsekvenserne af det kinesiske tech-forspring er større end det og truer ikke bare den vestlige bilindustri. Vindmøller, solceller, varmepumper. Kina har taget føringen i det grønne kapløb, og vi risikerer at vågne op til en ubehagelig overraskelse, for i vores iver efter at gøre os uafhængige af russisk gas, risikerer vi at blive mere afhængige af Kina, advarer Boutrup. ”De færreste er klar over, hvor afhængige vi faktisk er af Kina. Vi har længe forsøgt at gøre os fri af russisk gas. Nu skal vi have turbo på den grønne omstilling, så vi kan blive mere fri. Desværre vågner vi op til en ny virkelighed, når det går op for os, at hele forsyningskæden ligger i Kina. 80 procent af alle verdens solceller produceres i Kina. 60 procent af verdens vindmøller står i Kina. Oveni sidder Kina tungt på råstoffer og batteriproduktion.”

Kina viser fremtiden på godt og ondt

Allerede i 2014 lancerede den kinesiske regering ”Made in China 2025”-planen. Det er den, vi i dag ser effekterne af. Regeringen har indført forskellige tiltag, som har gjort det attraktivt at investere inden for de strategiske industrier. Det gælder fx skattefordele, gratis jord til rådighed og subsidier. Og det virker. Ikke bare er Kina blevet centrum for elbilproduktion og sidder på hele forsyningskæden. Kina producerer biler, som af kvalitet overgår vestlige superbrands. For at overleve på det nye marked har Volkswagen lavet et samarbejde med en kinesisk producent. Selv en 87 år gammel hæderkronet tysk bilproducent er nødt til at ’tænke kinesisk’. ”Volkswagen har lige nu et projekt i gang i Kina med mål om at producere biler 30 procent hurtigere og 40 procent billigere. Det er præcis den medicin, der skal til, hvis vi skal kunne konkurrere med Kina.”

Det kinesiske mindset

Herhjemme taler vi om straftold og statssubsidier og unfair konkurrence fra Kina. I stedet bør vi forstå det kinesiske mindset – det er en stor del af forklaringen på de tiger spring, kinesiske virksomheder tager, forklarer Christina Boutrup, som har besøgt de fleste af Kinas største tech virksomheder og har oplevet den massive udvikling på nærmeste hold. ”Læg mærke til, at kinesiske produkter ikke kun er bil lige, fordi de får statssubsidier, de er også billige, fordi de er innovative, og fordi kinesiske virksomheder laver udvik lingsprojekter, som bunder i overvejelser som: Hvordan kan vi gøre den næste udgave af den her bil endnu billigere og endnu bedre, så vi kan sælge den til flere? Kineserne tænker hele tiden i massemarked, de tænker ikke på kun at sælge premium-produkter til de rigeste.”

Hvad så nu?

Vi kan godt bygge en toldmur rundt om Europa i den tro, at færre europæere så vil købe kinesisk – det er bare ikke vejen frem, lyder analysen fra Christina Boutrup. ”Hvad gør vi så med Mellemøsten, Sydamerika og Afrika, hvor de nye emerging markets er, og som danske virksomheder også gerne vil sælge på?” Løsningen er snarere at skrue endnu mere op for innovationen, og lære af det kinesiske mindset. ”Vi har et forklaringsproblem i Europa. Vi kan ikke tage 30-40-50 procent mere for produkter, der ikke er 30-40-50 bedre end de kinesiske. Det er meget enkelt.”