Spring til indhold

4. januar 2026

Normalt er det lukket land for private – nu åbner vi muligheden

Af kommunikations- og pressechef Allan Jørgensen

I årtier har avancerede investeringsværktøjer været forbeholdt de største aktører. Hedgefonde, institutionelle investorer og globale kapitalforvaltere har haft adgang til instrumenter, som private investorer kun kunne drømme om.

Det ændrer sig nu, når Formueplejes konceptforeninger får et markant strategisk løft, der giver private adgang til investeringer, som tidligere var lukket land.

Formålet er at tilbyde porteføljer, der udnytter de moderne investeringsmuligheder og skærmer mod uro uden at gå på kompromis med hverken afkast eller risiko.

”Det er ikke bare en teknisk opgradering – det er et strategisk skifte, som åbner nye unikke muligheder for private investorer. Muligheder de ikke kan finde andre steder i markedet i øjeblikket,” slår Jesper Rangvid fast.

Til daglig er han professor i finansiering ved CBS, og så er han medlem af bestyrelsen i Formuepleje og har bidraget til udviklingen af den nye investeringsstrategi, som giver et betydeligt strategisk løft til konceptforeningerne Penta, Pareto, Epikur og Safe.

”Med det nye koncept kombinerer vi høj investeringsteknisk faglighed med praktisk styrke, så porteføljen kan stå distancen i en verden, hvor forandring er det eneste konstante,” forklarer Jesper Rangvid.

Hvorfor nu?

De seneste år har vist, at klassiske modeller med aktier og obligationer ikke altid er nok.

Inflationschokket og rentestigningerne i 2022 var en øjenåbner: Markederne har ændret sig, og porteføljer skal kunne modstå modvind og pludselige fald i både aktie- og obligationsmarkederne.

Derfor tilføjer Formuepleje nu en række instrumenter til de velkendte konceptforeninger. Investeringsprodukter, der tilsammen beskytter mod rentestigninger, inflation, valutaudsving og fald i aktiemarkedet.

Det har taget Formueplejes specialister knap to år at analysere alt fra olieprischok til finanskriser for at finde de instrumenter, der bedst skærmer porteføljen – uden at gå på kompromis med afkast og risiko.

Hvad betyder det for investorerne?

Det nye koncept tilføjer elementer som afledte produkter, valutaeksponering, udenlandske statsobligationer og inflationsdæmpere. Det giver en bredere spredning og lavere risiko – mens gearing stadig spiller en vigtig rolle for afkastet.

Jesper Rangvid forklarer:

"Ved at tilføje flere aktivklasser kan vi opnå samme afkast med lavere risiko – eller potentielt mere afkast uden at øge risikoen."

Konstruktionen er resultatet af en specialiseret tilgang, som er umulig at kopiere som privat investor.

”Med det nye koncept får private investorer adgang til stærke værktøjer, som normalt er forbeholdt professionelle. Det er det, der gør det unikt.”

Fra Nobelpris til næste skridt

Formueplejes konceptforeninger kom til verden i 1980’erne og 1990’erne og bygger på tangentporteføljeteorien – et princip, som er hædret med Nobelprisen og stadig fungerer som en af grundstenene i moderne investering.

Den oprindelige idé var én optimal portefølje, tilpasset investorens risikoniveau via gearing. Nu tager Formuepleje modellen til næste skridt, siger Jesper Rangvid.

”Porteføljen bliver mere avanceret, det kommer investorerne ikke til at mærke – men det kræver mere af teamet. Målet er enkelt: Et højere afkast og lavere risiko. Det er grunden til, at vi investerer i denne udvikling – fordi vi mener, det er det bedste for kunderne, fordi det ligger i Formueplejes DNA at flytte standarden og tilbyde unikke investeringsprodukter, der ikke er tilgængelige for den private.”

 

Ændringerne bliver rullet ud i løbet af januar 2026. Vil du vide mere om vores konceptforeninger finder du uddybende information på vores hjemmeside under fonde. Du er også velkommen til at kontakte en af vores kunderådgivere direkte eller ringe til os på 87 46 49 00.

 

Denne artikel har været bragt i Magasinet Formue, som du kan læse her.

Disclaimer

Ovennævnte er udarbejdet af Formueplejekoncernen til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge noget værdipapir. De nævnte oplysninger med videre kan heller ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Formueplejekoncernen kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af kunders/investorers dispositioner – eller mangel på samme – på baggrund af oplysningerne i ovennævnte. Vi har bestræbt os på at sikre, at oplysningerne i ovennævnte er fuldstændige og korrekte, men kan ikke garantere dette og påtager os intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Investorer gøres opmærksom på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast og kursudvikling ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. For yderligere information kontakt venligst info@formuepleje.dk

Vil du vide mere?

Få en second opinion eller bestil en intropakke og få mere viden om, hvad vi kan gøre for dig. 

Bestil en intropakke

Få en uforpligtende intropakke og læs mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger, og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Send mig en intropakke

Få seneste nyt

Hold dig opdateret om investering, privatøkonomi og den aktuelle udvikling på de finansielle markeder med Formueplejes nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tal med en rådgiver

Bliv kontaktet af en rådgiver og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op

Få viden om dine muligheder med Formuepleje

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Vores investeringskoncept

Vi stræber efter et højt langsigtet afkast

Uanset hvilken risikoprofil du vælger, så stræber vi altid efter at levere så højt et afkast til dig som muligt.
Få indblik i vores investeringskoncept
Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde

Vi har fonde til alle risikoprofiler

Vores fonde bygger på teorien om den optimale portefølje. Vi har investeringskoncepter til alle risikoprofiler, hvadenten den er lav, middel eller høj.
Se vores udvalg af fonde
Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Personlig rådgivning

Skal vi tage en snak om dine investeringer?

Når vi rådgiver om din formue og investeringer, kigger vi altid på dine individuelle behov og ønsker om risiko og investeringshorisont.
Tal med en rådgiver